Forside Mølholm intranet Mølholm webkontor Mølholm English
logo_2011.gif

Åreforkalkning

Læs om symptomer på åreforkalkning og behandling for årekalkning på Privathospitalet Mølholm

Hvad er åreforkalkning?
Åreforkalkning er en betegnelse for ophobning af fedtstoffer (kolesterol), bindevæv og kalk i blodkarrenes vægge, som derved bliver stive, fortykkede, uelastiske og med forsnævring. Dette fører til en nedsat blodgennemstrømning og nedsat forsyning af iltet blod til eksempelvis benenes muskler, samt øget risiko for blodpropper.

 

• Få mere information om åreforkalkning

• Kontakt os for at høre mere om åreforkalkning

 

Åreforkalkning er den hyppigste hjerte-/karsygdom i den vestlige verden, og i Danmark alene har ca. 250.000 personer symptomer på åreforkalkning. Hyppigheden øges med alderen, og de fleste personer over 60 år vil på et tidspunkt få mere eller mindre alvorlig åreforkalkning.

 

Symptomerne
Generne i benene er kendetegnet ved, at man får ondt i musklerne, når man har gået i et stykke tid. Det kan være i læg-, lår- eller ballemuskler, afhængig af i hvilke blodårer forkalkningen sidder. Når man har holdt en lille pause forsvinder smerterne, og man kan så gå igen. Åreforkalkning kaldes derfor også for "Vindueskigger-syndrom", fordi det ser ud, som om man kigger på vinduer, hver gang man holder pauser.

 

Behandlingsforløbet
Der indledes med en forundersøgelse hos speciallægen. Ved behov/indikation for yderligere undersøgelser inden en eventuel operation planlægges dette - oftest i form af ultralyds- eller røntgenundersøgelser på et sygehus i dit hjem-amt. Selve operationen for åreforkalkning udføres på Privathospitalet Mølholm.
Pulsåreoperationer - det vil sige bypass-operation (omkørsel) med vene eller kunstig åre pga. åreforkalkninger i blodårer i bækkenet, på låret og på underbenet foretages ikke ambulant, men efterfølges af en kort indlæggelse. Der kan tilbydes fuld bedøvelse eller lokal bedøvelse (inklusiv rygmarvsbedøvelse)

 

Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm?
På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen.


• Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40

 

Privathospitalet Mølholm
Brummersvej 1
DK-7100 Vejle
Tlf. +45 8720 3040
Fax +45 7583 5350
Share | Rss