|
Ar (arkorrektion, arfjernelse) Ar kan fjernes med laser, peeling, silikone og lys på Privathospitalet Mølholm Ar efter akne Efter at have haft akne opstår der hos op mod 90 % af alle patienter ar i området. Arrene kan enten være røde, mørkfarvede eller uden pigment og ligge i den øverste del af læderhuden eller gå dybere ned i læderhuden eller underhuden. Der kan også være tale om ar efter kradsningsmærker eller ice-pick ar, som er meget dybe og skarpe. • Læs her mere om behandling af ar • Kontakt os for mere information om ar Behandling af ar efter akne og andre ar Røde ar Ar, som er røde, skyldes udvidede blodkar, og disse kar kan lukkes med optisk behandling med Ellipsen. Dette er et blitzlampesystem, som anvendes på samme måde som en laser. Denne behandling kan foretages flere gange afhængig af antallet af karudvidelser og omfanget af ar. Normalt er det tilstrækkeligt med 1 til 3 behandlinger. Mørkfarvede ar Ar kan blive mørke pga. irritationen efter betændelse i huden, eller når den røde irriterede acnehud har fået sol. Denne type ar kan - afhængig af om den er placeret i overhuden eller i læderhuden - behandles med Ellipse lys eller en kraftig blegecreme.
Overfladisk beliggende ar Overfladiske ar kan mindskes, når huden stimuleres til at danne mere kollagen. Kollagen har betydning for hudens elasticitet og fylde, og når mængden af kollagen øges, mindskes arrene. Denne type ar kan behandles med Ellipse suppleret med A-vitaminsyrecreme. Overfladiske ar kan også behandles med fraktioneret CO2-laser, som varmer huden op punktvis (0,5mm store punkter). Den punktvise opvarmning bevirker at overhuden øger dannelsen af nye overhudsceller. Det bevirker også at læderhuden varmes op ned i dybden med efterfølgende opstramning og nydannelse af kollagene og elastiske fibre, som bevirker at huden bliver glattere og ar reduceres. Selve behandlingen føles som en let opvarmning og en let sviende fornemmelse. Umiddelbart efter behandlingen er huden let varm og rød. Huden strammer lidt over de næste 2 til 5 dage, hvorefter den skaller let af. De nye kollagene og elastiske fibre dannes over de næste par måneder ligesom ved en normal sårhelingsreaktion.
Enkeltstående dybere ar Enkeltstående dybe ar kan behandles med få dråber silikone olie som injiceres i bunden af arret. Normalt injiceres 2-3 gange før det endelige resultat opnås. Dybe ar Flere dybe ar fordelt over et større område på ansigtet kan mindskes ved en CO2-laser behandling. Denne behandling udføres i fuld bedøvelse. Med en CO2-laser fjernes de yderste hudceller, huden glattes og de gamle kollagenfibre strammes op. Laserpåvirkningen af huden bevirker, at der sker en nydannelse af hudens fine netværk af kollagenfibre. Disse er kortere end de gamle og trækker således huden sammen, hvorved der opnås en glattere og fastere overflade end før. Jo tykkere huden er, desto flere lag kan man fjerne. Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm? På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen. • Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40 Gynækologi | Neurokirurgi | Scanning | Sterilisation | Hjertesygdomme | Skanning | Allergi
|