|
"Fedmeoperationer og deres berettigelse eller effektivitet har været debatteret på livet løs i mange artikler og aviser hen over sommeren. Det er glædeligt at se, at mange mennesker har en ægte interesse for at læse og lære om denne ”folkesygdom” – men mindre glædeligt at være vidne til, at mange artikler og indlæg benytter sig af udokumenterede og subjektive synspunkter, i stedet for at inddrage videnskabeligt underbygget forskning." "Der er derfor behov for at højne niveauet i den danske fedmedebat ved at bringe dokumenteret viden og indsigt ind i debatten og især for at aflive nogle af de udokumenterede påstande, som verserer om fedmekirurgi - et område, som der faktisk er et stigende behov for", mener Jens Fromholt Larsen, fedmekirurg og Ph.D ved Center for Organkirurgi, Privathospitalet Mølholm A/S. De typiske og ukorrekte påstande, som fremføres, er: 1. Påstand: Antallet af fedmeoperationerne løber løbsk Realitet: Fedmeoperationer løber ikke løbsk, men tilbydes kun en lille begrænset gruppe patienter med dårlig livskvalitet, hvis liv kan være truet af alvorlige følgesygdomme som diabetes, hjerte-kar lidelser og alvorlige belastningsfølger på led og muskler, uarbejdsdygtighed m.v. De fleste voksne mennesker har et vægtproblem i en eller anden grad og kæmper for at holde vægten under grænsen for overvægt (BMI >25). 20 % af den danske befolkning har overskredet grænsen for fedme (BMI >30), mens en lille gruppe på kun 0,1% lider af sygelig fedme med BMI >40. Denne sidste gruppe af svært overvægtige har hidtil fået tilbudt fedmekirurgi efter retningslinjer udstukket af Sundhedsstyrelsen. I sammenligning med vores nabo Sverige, som i år forventer at foretage 9000 operationer, og planlægger at foretage 12-15.000 per år, halter vi langt bagefter. I 2009 blev der i Danmark opereret 2700 patienter til en samlet udgift på 200 millioner kroner, hvilket skal ses i relation til de samlede udgifter på 14-18 mia., som samfundsøkonomer har beregnet, at fedmeepidemien ellers koster det danske samfund årligt. De eksisterende retningslinjer for fedmekirurgi formuleret af Sundhedsstyrelsen lyder, at fedmeoperation udelukkende skal tilbydes sygeligt overvægtige patienter. Dvs. den gruppe af personer, som har et BMI over 40 eller et BMI på 35, hvor der er tilstødt alvorlige sygdomme for helbredet som fx hjerte-kar problemer og sukkersyge. Et BMI i denne størrelsesorden er ikke at sammenligne med overvægt i gængs forstand, men er en svær og sygelig form for overvægt. Desværre ser vi alt for ofte, at livstruende overvægt sidestilles med mildere grader af overvægt, hvor motion, diæt og medicin er den rette behandling og ikke kirurgi. Det er følgesygdommene, som gør den svære overvægt livstruende, og som har vist sig at kunne kureres med kirurgi. Et konkret eksempel er Diabetes type 2, som forbedres eller helt forsvinder i op til 80 % tilfælde ved kirurgi. Da 25 % af de opererede patienter har Diabetes type 2, og en stor del har risiko for at udvikle sendiabetiske komplikationer, giver det god mening at tilbyde operativ behandling. Set i et 10-årigt perspektiv reduceres dødeligheden hos fedmeopererede sammenlignet med en gruppe sygelig overvægtige med 25% og kræfthyppigheden reduceres med 30 %. 2. Påstand: Fedmekirurgi er den nemme løsning Realitet: Fedmekirurgi er ikke den nemme løsning. Som det fremgår oven for, vil en patient kun komme i betragtning til fedmeoperation, hvis denne nøje opfylder førnævnte specifikke kriterier. Fedmekirurgi tilbydes udelukkende patienter, som i årevis har kæmpet en årelang, sej og forgæves kamp for at tabe sig, typisk også via egen læge, som har forsøgt at behandle den svært overvægtige med diæt, motion og medicin. Typisk er det nødvendigt at tabe 50 kg, før overvægten ikke er livstruende. Kirurgi er altså sidste udvej, efter patienten har været gennem et langt og forgæves forløb, og ikke en let løsning. Forebyggelse er naturligvis at foretrække. Men er overvægten blevet så livstruende, at motion er farligt, slankekure umulige at skabe et stort og varigt vægttab ved, og slankemedicin forårsager flere bivirkninger end gavnlige resultater, ja så er der kun én løsning, når overvægten er så livstruende: nemlig Fedmekirurgi. 3. Påstand: Fedmekirurgi giver ikke et varigt vægttab, og patienterne ender med at tage det hele på igen. Realitet: Fedmekirurgi resulterer i varigt vægttab også efter en lang årrække. Kikkertkirurgisk gastrisk bypass, som er den kirurgiske metode, som helt overvejende tilbydes i Danmark, giver et vægttab på 35 % af udgangsvægten i løbet af ét år. Efter 10 år er vægttabet gennemsnitlig 25 % af udgangsvægten. Traditionel fedmeforskning fastslår, at konventionelle vægttabsmetoder som fx slankekure har den direkte modsatte effekt, fordi stofskiftet falder, hver gang en kur indledes. Det er et ubestrideligt faktum, at slankekure nedsætter forbrændingen, laver uorden i stofskiftet og gør det endnu sværere at tabe sig. Et af verdens mest anerkendte studier af fedmekirurgis langvarige effekt foretaget på 4000 svært overvægtige dokumenterer disse tal. 4. Påstand: Der er store komplikationer forbundet med fedmekirurgi. Realitet: Det er almindeligt kendt, at ethvert indgreb er forbundet med en vis risiko for komplikation. Det gælder naturligvis også fedmeoperationer, men at der skulle være øget forekomst af komplikationer i forbindelse med fedmekirurgi er ikke korrekt. Den moderne fedmekirurgi benytter den kikkertkirurgiske metode, som betyder kort operationstid, hurtig mobilisering, kort indlæggelsestid og hurtig tilbagevending til daglige gøremål. Tiltag som alle medfører en lavere sygelighed. Dødsfald og komplikationer kan ikke undgås, men skal reduceres til et minimum. På Privathospitalet Mølholm har vi fra starten registreret vore forløb i en kvalitetsdatabase, hvor vi nu har mere end 3000 forløb. På baggrund af denne kvalitetsdatabase kan vi konstatere, at komplikationer under indlæggelsen er 1,3 % og komplikationer inden for den første måned, som medfører re-operation, er 1,9 %. Tidlige dødsfald inden for den første måned er 0,06 %. Sammenlignet med andre operationer er det meget lave komplikationsrater. Risikoen ved at lide af svær overvægt er langt højere og væsentligt mere livstruende end at blive opereret for sygelig fedme, hvilket er dokumenteret i langtidsstudier, hvor dødeligheden er 25 % højere blandt ikke opererede sygeligt fede, som pga den vedvarende fedme udvikler følgesygdomme som hjertelidelser, søvnapnø, sukkersyge og kræft. 5. Påstand: Fedmekirurgi giver mange bivirkninger og bedrer ikke livskvaliteten. Realitet: Fedmeoperationer giver en dokumenteret bedre livskvalitet. Operationen kan give visse bivirkninger som forbigående hårtab, øget tarmluft og hos nogle utilpashed ved indtagelse af sukker og fedt. Mavesmerter kan forekomme, især hvis måltiderne indtages for hurtigt. Trods dette udtrykker 97 % af patienterne tilfredshed eller meget stor tilfredshed med resultatet af operationen. Det kan vi konstatere efter 12 måneders kontrol i en systematisk undersøgelse af mere end 3000 patientforløb på Privathospitalet Mølholm. De fedmeopererede patienter oplever, at de kan leve et fuldt ud normalt og velfungerende liv, at de ikke adskiller sig fra andre, selvfølelsen og arbejdsevnen blevet høj, belastningssymptomerne er forsvundet, og maden er ikke konstant i fokus. Konklusion De faglige krav og prisen er den samme, uanset om operationerne foregår i offentligt eller privat regi. At den private sektor har fået en relativ stor plads i fedmekirurgien, skyldes manglende kapacitet på de offentlige sygehuse kombineret med, at de private sygehuse har haft bedre muligheder for at organisere effektive høj-volumen centre til gavn for denne belastede patientgruppe. At den private sektor har fået tilladelse til at udføre fedmekirurgi er nøje evalueret af det danske sundhedsvæsens øverste faglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, efter en formaliseret ansøgning, hvor forudsætningen for tilladelsen er, at de private centre skal overholde samme krav og sikkerhed som på de offentlige sygehuse. Kigger man nøje på den videnskabelige viden, der findes om fedmekirurgi, kan man således konkludere, at kirurgi er den eneste behandling af sygelig fedme med dokumenteret permanent vægttab, gunstig effekt på følgesygdommene, livskvalitet og overlevelse. På et samfundsøkonomisk plan er fedmeoperationerne med til at nedbringe udgifterne til de følgesygdomme, som er tæt knyttet til sygelig overvægt, og derfor er der med stor sandsynlighed god økonomi i at behandle denne patientgruppe kirurgisk. Vi håber, at vore politiske beslutningstagere lytter til den faglige ekspertise og ikke træffer beslutninger på et forkert – måske endda usagligt og fordomsfuldt - grundlag. Ellers ender en i forvejen svagt stillet gruppe med at blive ladt fuldstændigt i stikken. Med venlig hilsen Jens Fromholt Larsen, fedmekirurg, Ph.D Center for Organkirurgi Privathospitalet Mølholm A/S Vejle, 9. juli 2010 Læs mere om fedmekirurgi og gastric bypass operation hér.
|
