Forside Mølholm intranet Mølholm webkontor Mølholm English
logo_2011.gif

Medicinske sygdomme

Medicinske sygdomme undersøges og behandles uden ventetid på Privathospitalet Mølholm

Hvad er intern medicin og medicinske sygdomme?
Intern medicin omfatter afklaring, behandling og kontrol af medicinske sygdomme i f.eks. hjerte, lunger, nyrer, mave, tarm, lever, blod m.m. Der foretages også undersøgelse for medicinske sygdomme som stofskiftesygdomme, sukkersyge, udredning for allergi etc.

 

• Få mere information om medicinske sygdomme
• Kontakt os for mere information om medicinsk behandling

 

Forundersøgelse for medicinske sygdomme
Udredning af symptomerne for medicinske sygdomme foregår ved en grundig samtale og en klinisk undersøgelse evt. ved hjælp af de tekniske hjælpemidler, Privathospitalet Mølholm har til rådighed. Specielt kan nævnes udstyr til udredning af hjerterytmeforstyrrelser (elektrokardiogram, arbejdselektrokardiogram, holtermonitor), lungefunktionsundersøgelse, allergitest og undersøgelse for søvnapnø (vejrtrækningsforstyrrelser under søvn).

 

Herudover forefindes røntgenapparatur til undersøgelse af hjerte og lunger og laboratorieudstyr til undersøgelse af blodprøver samt ultralydsapparatur. Undersøgelserne foregår ambulant, men kan også foregå under indlæggelse afhængig af undersøgelsens art.

 

Helbredsundersøgelse er forebyggelse af medicinske sygdomme
Ud over medicinske undersøgelser ved specielle medicinske lidelser kan medicinsk klinik tilbyde generel helbredsundersøgelse, der først og fremmest henvender sig til mennesker, som i øvrigt føler sig raske, men ønsker en afklaring af sin helbredssituation inkl. livsstilsfaktorer (livsstilsrådgivning). Der foretages samtidig en grundig klinisk undersøgelse suppleret med forskellige målinger af bl.a. blod og urinprøver samt hjertekardiogram.

 

Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm?
På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen.

 

• Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40.

 

Strækmærker | Sterilisation | Ultralydsscanning | Diskusprolaps | Diætist | Langsynet | Neurofysiologi | Hudkræft

 

Privathospitalet Mølholm
Brummersvej 1
DK-7100 Vejle
Tlf. +45 8720 3040
Fax +45 7583 5350
Share | Rss