Forside Mølholm intranet Mølholm webkontor Mølholm English
logo_2011.gif

Rynker

Rynker kan fjernes effektivt med laser, botulinumtoxin (Botox, Azzalure), Restylane og peeling på Privathospitalet Mølholm

Hvad er rynker?
Både alder og solbadning ændrer hudens elasticitet. Dette betyder, at kollagenfibrene svækkes og hudens overflade bliver mere grovporet. Der opstår rynker, i starten omkring munden og øjnene og senere i hele ansigtet. Endvidere er det almindeligt for de fleste mennesker, at der også opstår en ujævn pigmentering af huden med alderen - også kaldet leverpletter.

 

• Læs mere om dermatologisk behandling af rynker
• Kontakt os for mere information om rynker

 

Behandling 
Privathospitalet Mølholm behandler rynker med nedenstående metoder:


• Botox

• Azzalure

• Restylane
• Er: YAG-Laser
• Overfladisk og mediumdyb peeling (TCA-peeling)
• Fraktioneret CO2-Laser 
• Standard CO2-Laser skinresurfcing

• Photo Rejuvenation
• Cremer (lægemidler og kosmetiske midler)

 

Standard CO2-Laser skinresurfacing
CO2-laseren opvarmer huden, fjerner de yderste lag hudceller og strammer de gamle kollagenfibre op. Når laseren behandler en rynket og slap hud, kan man undervejs tydeligt se, hvorledes porerne mind¬skes, og rynkerne reduceres. Ophelingen efter laserbehandlingen medfører, at der i løbet af uger til måneder sker en nydannelse af hudens fine netværk af kollagenfibre. Disse er kortere end de gamle og trækker således huden sammen, hvorved der fås en glattere og fastere overflade end før.
Behandling af hele ansigtet foretages i fuld bedøvelse. Behandling af området omkring munden foretages normalt i lokal bedøvelse.
Efter behandlingen dækkes huden af en salve som påsmøres flere gange dagligt i en uges. Der dannes ny overhud i løbet af en uge.

 

Fraktioneret CO2-laser

En fraktioneret CO2-laser stimulerer hudens egne genopbygningsprocesser ved at tilføre huden små, kontrollerede skader, som huden derefter reparerer ved dannelse af nyt kollagen. CO2-laseren opvarmer små (0,3 mm) prikker i huden med en afstand på 1 mm i et tæt netværk. Opvarmningen går ca. 1 mm ned i huden og påvirker derfor både overhuden og læderhuden. Disse fine, små, præcise, kontrollerede skader medfører kort ophelingstid og giver en meget effektiv hudforyngelse via nydannelse af overhuden og hudens bindevæv i læderhuden. Ved opvarmning af læderhuden vil denne trække sig lidt sammen, og der vil dannes nye elastiske fibre og kollagenfibre samt nye glykosaminoglykaner (hyaluronsyre, som er grundsubstansen i læderhuden). De elastiske fibre og kollagenfibrene er vigtige for tætheden og elasticiteten i huden. Glykosaminerne binder fugten i huden, og har derfor også stor betydning for hudens udseende.

 

Photo Rejuvenation
Photo Rejuvenation behandling med Ellipsesystemet kan give dig et yngre og friskere udseende. Det ufarlige, synlige lys fra Ellipsen fjerner pigmentskjolder, tydelige, overfladiske blodkar, og mindsker diffus rødme samt forbedrer hudens struktur og overflade. Ansigt, hals og bryst kan behandles.

 

Peeling
En peeling er en behandling af huden med en kemisk opløsning, f.eks. Jessners solution (består af salicylsyre, resorcinol, mælkesyre og alkohol), TCA (trichloreddikesyre) eller salicylsyre. En peeling kan være overfladisk eller medium dyb. Peelinger kan reducere uregelmæssigheder i pigmentet i huden, øge dannelsen af de elastiske fibre i læderhuden, stimulere dannelsen af en kraftigere overhud, øge dannelsen af kollagen samt øge dannelsen af grundsubstans i huden, som binder væsken i huden.

 

Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm?
På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid.

 

• Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40

 

Struma | MR-scanning | Øjenlæger | Øjenlåg | SlankekurLangsynet | Strækmærker

 

Privathospitalet Mølholm
Brummersvej 1
DK-7100 Vejle
Tlf. +45 8720 3040
Fax +45 7583 5350
Share | Rss