Forside Mølholm intranet Mølholm webkontor Mølholm English
logo_2013

Sundhedsforsikring med behandlingsgaranti

Privathospitalet Mølholm A/S samarbejder med alle førende forsikringsselskaber i Danmark, som udbyder sundhedsforsikringer eller operationsforsikringer. Flere af disse forsikringsselskaber udbyder sundhedsforsikringer til danske virksomheder, som derved sikrer sine medarbejdere behandlingsgaranti indenfor 10 arbejdsdage - fordi alle medarbejdere er vigtige.

 

• Læs om vores helbredsundersøgelser
• Kontakt os for mere information om sundhedsforsikring

 

Hvorfor forsikring?
En sundhedsforsikring med behandlingsgaranti giver medarbejderen sikkerhed for, at der højst går 10 arbejdsdage fra diagnose til operation - uden udgifter.

 

Det sociale ansvar
Det bliver i stigende grad nødvendigt at prioritere i det danske sundhedssystem for at få økonomien til at hænge sammen. Vi bruger mange penge på det og får et rimeligt velfungerende system, blot med en velkendt bagside: Vi oplever nu ventelister på næsten alle former for behandling ved sygdom, arbejdsulykker og uheld i fritiden. 

 

Sygdom kan ramme alle
For den sygdomsramte person er det ikke kun selve sygdommen, der plager. Mens man venter på behandling, er man uden for arbejdsfællesskabet. På arbejdspladsen står tingene ikke stille. Der kommer nye medarbejdere. Virksomheden udvikler sig. Det hele giver utryghed. Risikoen for at miste jobbet, mens man hænger fast i ventelisterne nager også. Samtidig rammes familien på pengepungen. Og selv med Danmarks udbyggede sociale netværk kan de manglende indtægter være dråben, der får familiens økonomiske bæger til at flyde over.

 

Endelig betyder ventelisterne, at medarbejderens virksomhed får et problem. De fleste virksomheder er i dag effektivt trimmede. Organisationen er god. Alle medarbejdere er svære at undvære - nye er svære at finde - nogle umulige at erstatte. I sidste instans betyder det et tab i indtægter i samfundet.

 

Sundhedsforsikring med behandlingsgaranti

Medarbejderens plads på ventelisten kan fjernes med en sundhedsforsikring med behandlingsgaranti. Den sikrer medarbejderen en operation inden for 10 arbejdsdage, efter diagnosen er godkendt af forsikringsselskabet.

 

Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm?
På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet af de bedste specialister - uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen.

 

• Læs mere om udvidet frit sygehusvalg
• Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40.

 

Rødme | Ansigtsløftning | Ar | Privathospital | Grøn stær | Vitiligo | Speciallæger | Neurokirurgi

 

Privathospitalet Mølholm
Brummersvej 1
DK-7100 Vejle
Tlf. +45 8720 3040
Fax +45 7583 5350
Share | Rss
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer.
Hvad er cookies? Læs mere