|
Vitiligo Vitiligo - hvide pletter på huden kan nu behandles hjemme med lys og spray. Operation for vitiligo foretages uden ar. Hvad er vitiligo? Vitiligo er en sygdom i huden som giver hvide skjolder. Årsagen er, at pigmentcellerne i overhuden ophører med at lave farvestof (pigment). • Læs her mere om behandling af vitiligo • Kontakt os for mere information om vitiligo Behandling af hvide skjolder og ar på huden Det er nu muligt at behandle vitiligo derhjemme med et præparat, som sprayes på huden samt efterfølgende lysbehandling fra en lille UVB lampe. Denne proces har vist sig mulig især i ansigtet, hvor hårsækkene sidder tæt. På kroppen er denne behandling ikke så effektiv, hvorfor Privathospitalet Mølholm som de eneste i Danmark tilbyder transplantation af overhud med velfungerende pigmentdannende celler fra f.eks. indersiden af overarmen til det hvide område på kroppen, samt herefter supplere med Khellin og lysbehandling. Hvad er Khellin? Khellin er et stof, som udvindes af en sivplante fra Nilen, og som stimulerer dannelsen af pigment. Khellin er indkapslet i liposomer, som øger absorptionen af Khellin i de pigmentdannende celler i hårsækkene. Hvordan virker lyslampen? Lyset fra lampen er UVB lys med en bølgelængde på 311 nm. Fra solen får vi samme lys, og dette lys stimulerer pigmentdannelsen i huden. Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm? På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet af de bedste specialister uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen. • Læs mere om udvidet frit sygehusvalg • Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40. Neurokirurgi | Strækmærker | Skanning | Håndled | Struma | Hjertesygdomme
|