Forside Mølholm intranet Mølholm webkontor Mølholm English
logo_2011.gif

Kikkertundersøgelse

Bliv undersøgt med kikkertteknik på Privathospitalet Mølholm

Hvad er en kikkertundersøgelse
Kikkertundersøgelse betyder, at lægen fører en slange med et kamera i den ene ende ind det sted i kroppen, der skal undersøges.

 

• Kontakt os for mere information om kikkertundersøgelse

 

Kikkertundersøgelse - hvilke lidelser?
I mange tilfælde vælger man at lave en kikkertundersøgelse for at afdække, om der skulle være behov for en egentlig operation det pågældende sted. Er dette tilfældet kan operationen ofte foretages i forlængelse af kikkertundersøgelsen. Man taler således om en kikkertvejledt operation. Denne type operation foretages i forbindelse med følgende specialeområder:

 

Organkirurgi
Kikkertundersøgelse foretages i forbindelse med kirurgiske sygdomme i mave-/tarmsystemet og andre organer. Der er bl.a. tale om kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (gastroskopi), af endetarm (rektoskopi) og af tyktarm (koloskopi).

• Læs mere om organkirurgi her

Gynækologi
Der udføres ligeledes kikkertundersøgelse af underlivet og livmoderhulen. Ved undersøgelse af underlivet (laparoskopi) føres et tyndt rør med en kikkert ind gennem et hul ved navlen, og med denne metode er det muligt at overse æggestokke, æggeledere, livmoder samt andre bugorganer og foretage forskellige indgreb. Ved undersøgelse af livmoderhulen ( hysteroskopi) føres en lille kikkert op gennem skeden og livmoderhalsen, og dette indgreb medfører kun lidt ubehag som ved menstruationssmerter.

 

• Læs mere om gynækologi her

Ortopædkirurgi
Privathospitalet Mølholm råder over nyt og avanceret udstyr til kikkertoperationer i leddene (artroskopi). Der kan være tale om undersøgelse af hofter, knæ, skuldre, albuer mm. Indgrebet udføres ved, at slangen eller skopet føres ind via et lille snit i huden. Denne metode giver lægen mulighed for at undersøge det pågældende område uden at skulle åbne det først, som ved en egentlig operation.

 

• Læs mere om ortopædkirurgi her

 

Hvor lang tid tager en kikkertundersøgelse?
Afhængig af hvilken del af kroppen, der hvad der undersøges for, tager en kikkertundersøgelse typisk mellem ½ -1 time.

 

Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm?
På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen.

 

• Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40. 

 

Hæmorider | Ar | Gynækologi | EEG | Smerter | Overvægtskirurgi | Diskusprolaps | Håndled | Neurokirurgi

 

Privathospitalet Mølholm
Brummersvej 1
DK-7100 Vejle
Tlf. +45 8720 3040
Fax +45 7583 5350
Share | Rss