|
Medicin Medicinsk undersøgelse og behandling uden ventetid på Privathospitalet Mølholm Hvad er intern medicin? Intern medicin omfatter afklaring, behandling og kontrol af sygdomme i f.eks. hjerte, lunger, nyrer, mave, tarm, lever, blod m.m. Der foretages også undersøgelse for stofskiftesygdomme, sukkersyge etc. • Få mere information om medicinsk behandling • Kontakt os for mere information om medicinsk behandling Forundersøgelse Udredning af symptomerne foregår ved en grundig samtale og en klinisk undersøgelse evt. ved hjælp af de tekniske hjælpemidler, Privathospitalet Mølholm har til rådighed. Specielt kan nævnes udstyr til udredning af hjerterytmeforstyrrelser (elektrokardiogram, arbejdselektrokardiogram), lungefunktionsundersøgelse, allergitest og undersøgelse for søvnapnø (vejrtrækningsforstyrrelser under søvn). Herudover forefindes røntgenapparatur til undersøgelse af hjerte og lunger og laboratorieudstyr til undersøgelse af blodprøver samt ultralydsapparatur. Undersøgelserne foregår ambulant, men kan også foregå under indlæggelse afhængig af undersøgelsens art. Helbredsundersøgelse Ud over medicinsk undersøgelse ved specielle lidelser kan medicinsk klinik tilbyde generel helbredsundersøgelse, der først og fremmest henvender sig til mennesker, som i øvrigt føler sig raske, men ønsker en afklaring af sin helbredssituation inkl. livsstilsfaktorer (livsstilsrådgivning). Der foretages samtidig en grundig klinisk undersøgelse suppleret med forskellige målinger af bl.a. blod og urinprøver samt hjertekardiogram. Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm? På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen. • Kontakt os via e-mail eller på telefon 75 83 20 99 Strækmærker | Sterilisation | Ultralydsscanning | Diskusprolaps | Diætist | Langsynet
|