|
MR-scanning Undersøgelse, diagnose og behandling uden ventetid på Privathospitalet Mølholm Hvad er MR-scanning? MR står for magnetisk resonans og er en undersøgelsesmetode, hvor der anvendes et meget kraftigt magnetfelt, samt radiobølger. Magnetfeltet og radiobølgerne er fuldstændigt uskadelige for kroppen, hvorfor undersøgelsen er uden bivirkninger. • Læs mere om MR-scanning • Kontakt os for mere information om MR-scanning
Hvordan virker en MR-scanner? Magnetisk resonans gør det muligt at optage billeder af kroppen i alle planer, således at der kan opnås et tredimensionelt billede af det område, som skal undersøges. Radiografen sørger for at MR-billederne bliver optimale ved at indstille forskellige parametre i forhold til det område undersøges f.eks. magnetfeltets vinkel. Hele kroppen kan undersøges, men kun en region ad gangen f.eks. hjernen, nakken, ryggen, et led, leveren eller andre organer. Hvordan foregår en MR-scanning? MR-operatøren (radiografen) forklarer dig om undersøgelsen og hjælper dig til rette på lejet. Du skal ligge godt og afslappet, da der er vigtigt, at du ikke bevæger dig under undersøgelsen. Under undersøgelsen hører du en række dæmpede bankelyde afbrudt af pauser. Dette gentages nogle gange. Undersøgelsen varer fra ca. ½ til 1 time. Under hele forløbet vil du have kontakt til radiografen via et samtaleanlæg. Du må gerne have en ledsager med og evt. medbringe egen musik, som du kan lytte til under undersøgelsen. Undersøgelsen er fuldstændig smertefri. Enkelte gange kan det være nødvendigt at give et kontraststof i en blodåre på armen. Efter undersøgelsen Radiografen giver dig billederne med hjem, hvis du har brug for dette. Lægen (radiologen) beskriver undersøgelsen og sender denne beskrivelse til den læge, der har henvist dig. Når din egen læge, speciallæge eller kiropraktor/fysioterapeut har modtaget beskrivelsen, kan du få det endelige resultat af undersøgelsen og få råd om evt. behandling. Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm? På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. Skal du vente mere end 1 måned på undersøgelse og/eller behandling på et af landets offentlige sygehuse, kan du i mange tilfælde vælge at benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg, også kaldet ventetidsgaranti. Garantien sikrer dig, at du inden for en lang række lidelser kan blive undersøgt og behandlet på Privathospitalet Mølholm - betalt af det offentlige sygehusvæsen. • Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40 Fødder | Rynker | Rosacea | Scanning | Ar | Neurokirurgi | Mammografi | Hjertesygdomme | Hofte | Grå stær
|