Øjne
Øjenklinikken - Oftalmologi

På Øjenklinikken, Privathospitalet Mølholm, Vejle, foretages øjenundersøgelser, øjenoperationer og linseimplantationer.

Specialet tilbydes i: Vejle
Kontakt sekretæren:

Operation for bygkorn

Bygkorn (hordeolum/chalazion)

Et bygkorn er en indkapslet betændelse i en af de små sytråds-tynde kirtler, som ligger i øjenlåget. Man kan mærke en kugleformet hævelse, som i starten er rød og øm, måske periodisk. Synet kan sløres lidt, der kan være tåreflod og fremmedlegemefornemmelse i øjet. Man kan have flere bygkorn på en gang, og ofte kommer de igen.

 

Behandling

Bygkorn, som er en godartet tilstand, forsvinder ofte af sig selv. Det kan gå hurtigere, hvis du lægger et varmt kompres på øjenlågskanten. Måske skal du have øjendråber med antibiotika.

 

Operation

Hvis bygkornet ikke forsvinder af sig selv, opstår der en fast kugle i øjenlåget (haglkorn=chalazion), som kan fjernes ved en lille operation. Du får lokalbedøvende øjendråber og derefter en indsprøjtning med lokalbedøvelse i øjenlåget. Herefter åbnes den tilstoppede kirtel, om muligt fra indersiden af øjenlåget, og indholdet udtømmes. Såret lukker sig selv. Der kan være lidt blødning efterfølgende. Du får en blød øjenforbinding for øjet, som kan fjernes efter et par timer. I ugerne efter operationen kan man stadig mærke kuglen i øjenlåget, og den forsvinder i løbet af de næste måneder. I forbindelse med operationen opstår der hævelse og misfarvning af øjenlåget, men det forsvinder i løbet af den første uge efter indgrebet.

 

Efterbehandling

Du får en recept på øjendråber/-salve, som bl.a. indeholder antibiotika og binyrebarkhormon. Det skal anvendes 3 gange dagligt i 5 dage. Efterfølgende skal du rense øjenlågsrandene hver aften med våd, varm vaskeklud og forsigtigt massere den lille kugle i øjenlåget med øjendråberne i 4 uger (det svarer til 1 tube).

 

Kontrol

Er sjældent nødvendigt. Hvis bygkornet ikke forsvinder, eller hvis det kommer igen, må du bestille tid til kontrol.

 

Ved problemer ring til Privathospitalet Mølholm på telefon 76 42 74 24

Patientinformation
Version nr.: 104
Dato: 25. marts 2021
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Kim Julian
Kim Julian
Speciallæge i øjensygdomme
Tom billedramme
Lene Hansen
Speciallæge i øjensygdomme
Billede af Malene Hansen
Malene Hansen
Optiker
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.