Neurofysiologi

Klinisk neurofysiologi omfatter en række elektriske målemetoder til afklaring af sygdom i hjerne og rygmarv, samt i de nerver, der fra rygmarven forsyner muskulaturen og huden.

Man kan desuden ved neurofysiologisk måling af den elektriske aktivitet i muskler afgøre, hvorvidt der er tegn på muskelbetændelsestilstande eller tegn på sygdom i kontakten mellem nerver og muskler.

Disse undersøgelser bestilles i samarbejde med en læge.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

EEG undersøgelse VOKSEN

(ELEKTROENCEPHALOGRAFI)

 

Hvad er en EEG-undersøgelse

EEG er en forkortelse af elektroencephalografi, dvs. måling af hjernens elektriske svingninger. 

 

Formålet med undersøgelsen

Formålet er at undersøge signaler fra hjernen. Undersøgelsen bruges i udredningen af forskellige anfald.

 

Forberedelse

Håret skal være nyvasket og tørt. Der må ikke være gelé, skum eller lak i det. 

Inden undersøgelsen skal du have spist normalt og bruger du medicin, skal det tages vanligt. Husk at medbringe evt. medicinliste.

 

I tilfælde af allergi overfor plaster, cremer, salver eller metaller bedes dette oplyst til neurofysiologisk sekretær før undersøgelsen.

 

Såfremt du tidligere har fået foretaget EEG andetsteds, bedes du venligst medbringe  undersøgelsesresultatet eller kontakte os og oplyse, hvor og hvornår det er foretaget, således at vi kan rekvirere kopi af undersøgelsen.

 

Selve undersøgelsen

Man ligger ned under undersøgelsen. På hovedet placeres 27 små elektroder i hår-bunden med creme og 1 elektrode klæbes på brystet. Elektroderne opfanger de svage elektriske impulser i hjernen og gennem ledninger ledes de til en computer for senere at blive analyseret. Mens der måles skal man være afslappet og ligge med lukkede øjne. Undersøgelsen bliver optaget på video. Video er vigtig i bedømmelsen af EEG. Dette af hensyn til at man kan se øjen- og tungebevægelser, som kan forstyrre optagelsen.

I mange tilfælde vil man blive bedt om at hyperventilere (trække vejret kraftigt i 3 minutter). Desuden vil man ofte stimulere synet med en lampe, som blinker med skiftende hyppighed. 

 

Det vil være en fordel, hvis man kan døse/sove under optagelsen.

 

Selve undersøgelsen er ufarlig og smertefri, huden kan dog være let irriteret hvor elektroderne har siddet.

 

Varighed

Varigheden af selve undersøgelsen, incl. elektrodepåsætning, er ca. 1 time.

 

Efter undersøgelsen

Som afslutning er der mulighed for selv at vaske og føntørre håret.

 

Resultatet af undersøgelsen kan ikke oplyses på selve dagen. Undersøgelsen skal vurderes og bearbejdes  af en speciallæge i neurofysiologi. Først herefter foreligger det endelige resultat.  Laboranten der udfører undersøgelsen kan ikke og må derfor ikke udtale sig om undersøgelsesresultat. Resultatet sendes  i løbet af nogle dage  til den læge, der her henvist dig hertil. Denne vil så informere dig om resultatet og evt. behandling.

 

Normale undersøgelser gemmes ikke. Ifald EEG er unormalt, gemmes dette i en periode inkl. videodokumentation. 

 

Ved yderligere spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte neurofysiologisk sekretær på Privathospitalet Mølholm.

Patientinformation
Version nr.: 104
Dato: 26. februar 2020
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Birger Johnsen
Birger Johnsen
Speciallæge klinisk neurofysiologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.