Mammografi

Har du mærket en knude eller forandringer i brystet? Hos os kan du få tjekket dit bryst ved en klinisk mammografiundersøgelse og få svar samme dag. En mammografi kan afsløre meget tidlige stadier af brystkræft. Undersøgelsen foretages af en speciallæge i radiologi.

Specialet tilbydes i: Vejle
Kontakt sekretæren:

Klinisk mammografi

Hvad er klinisk mammografi?

 

Undersøgelsen består af 3 ting:

  1. Mammografi, som er en røntgenundersøgelse brysterne. Sygeplejersken tager mellem 1 og 3 billeder af hvert bryst afhængig af alder og indikation. Ved undersøgelsen presses brystet kortvarigt fast mellem 2 plader. Røntgenundersøgelsen efterfølges af en; 
  2. Klinisk undersøgelse, hvor røntgenlægen undersøger brysterne mhp. følelige forandringer. Der foretages oftest en;
  3. Ultralydskanning af begge bryster. Ultralydskanning er en supplerende undersøgelse, der er særlig velegnet til at undersøge kirtelholdige bryster samt armhuler. Vi benytter også ultralydskanning, når vi tager prøver ( biopsier) fra bryst eller armhule.

Er der behov for at tage celle- eller vævsprøver, vil dette blive gjort med det samme.

 

Røntgenlægen vil herefter informere om resultatet af undersøgelsen. Bliver der taget celle- eller vævsprøver ved undersøgelsen, vil du få svar på disse hurtigst muligt. Er der brug for operation/behandling, viderehenviser røntgenlægen til dette.

 

Hvornår bør der foretages klinisk mammografi?

  • Ved knude/ følelig ændring i brystet
  • Ved nytilkommen indtrækning af hud eller brystvorte
  • Ved spontan blødning eller klar væske fra brystvorten
  • Efter betændelse hos ikke-ammende kvinder
  • Ved  hudforandringer 
  • Som led i kontrol efter operation for brystkræft
  • Hos kvinder, der er genetisk disponerede
  • Ved vedvarende ensidigt hævede lymfeknuder i armhule

Hvornår ønsker vi kun at lave ultralydskanning og ikke mammografi?

  • Hvis kvinden er gravid eller ammer
  • Hvis kvinden er under 30 år
  • Hvis der er udført mammografi fornylig vurderer røntgenlægen om der er brug for ny mammografi. (afhængig af indikation)

Tidligere mammografiundersøgelse (røntgenbilleder + beskrivelser) bedes om muligt medbragt/ fremsendt til Privathospitalet Mølholm før undersøgelsen. Vores sekretær kan ofte være behjælpelig med dette. 

Patientinformation
Version nr.: 107
Dato: 31. januar 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Ela Saganowska Sørensen
Ela Saganowska Sørensen
Radiograf
Billede af Ragnhild Iversen
Ragnhild Iversen
Radiograf
Billede af Rasa Olsen
Rasa Olsen
Radiograf
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.