Gynækologi
Mølholm Kvindeklinik

Alle gynækologiske undersøgelser foretages af speciallæger i gynækologi, i rolige og trygge rammer, med deltagelse af sygeplejerske, og omfatter alle former for gynækologiske lidelser.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus København
Kontakt sekretæren:

Kikkertundersøgelse af livmoderhulen

Hysteroskopi

Hysteroskopisk fjernelse af muskelknuder, polypper eller livmoderslimhinde

 

Undersøgelsen

Hysteroskopi foretages gennem en lille kikkert (et hysteroskop), som føres op igennem skeden og livmoderhalsen.

 

Fjernelse af større forandringer i livmoderhulen, såsom muskelknuder (fibromer), polypper eller fjernelse af livmoderslimhinden pga. blødning foregår i fuld bedøvelse.

 

 

Der anvendes en elektrisk slynge og kuglebrænder til fjernelse af de påviste forandringer, og indgrebet varer normalt ½ - 1 time.

Ved fjernelse af livmoderslimhinden, så gives der forebyggende antibiotika for at minimere risikoen for betændelse bagefter.

Det er muligt at få oplagt en spiral i forbindelse med indgrebet. Du skal selv medbringe spiralen.

 

Råd og vejledning efter udskrivelsen

Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg kommer hjem?

De fleste vil være i stand til at passe deres arbejde efter få dage.

Du skal tage den med ro et par dage, men i øvrigt leve normalt og genoptage dine daglige gøremål.   Du kan været generet af lette smerter i maven. Disse gener kan lindres med smertestillende medicin, og forsvinder efter et par dage. Du vil ved udskrivelsen få udleveret medicin til de første par dage.

 

Du må gerne dyrke almindelig motion (gåture, løb og cykling) straks efter udskrivelsen eller når du føler dig klar til det.

 

Forholdsregler

Efterfølgende kan der være blødning og senere udflåd i få uger. I begyndelsen kan der være lette, menstruationslignende smerter.

 

Du skal undgå samleje, karbad og brug af tampon indtil blødning er ophørt. Du må gerne tage brusebad.

 

Der er ingen forbud mod tunge løft.

 

Hvis der opstår problemer

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der opstår problemer.

 

Ligeledes skal du kontakte os, hvis du får tiltagende smerter eller hvis du får feber eller tegn på betændelse

 

Kontrol

Du skal ikke til kontrol efter operationen, medmindre du føler behov for dette.

 

Hvis der er taget prøver under operationen, som er sendt til mikroskopi, får du skriftlig besked på resultatet inden for 1 uge.

Patientinformation
Version nr.: 106
Dato: 16. marts 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Rune Lykke
Rune Lykke
Klinikchef, Speciallæge i gynækologi
Billede af Lars Grønlund Poulsen
Lars Grønlund Poulsen
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Billede af Jette Kirk
Jette Kirk
Operationssygeplejerske
Billede af Else Rasmussen
Else Rasmussen
Intensivsygeplejerske
Billede af Bjørg Nordentoft
Bjørg Nordentoft
Intensivsygeplejerske
Tom billedramme
Hanne Gravgaard
Sygeplejerske på Mølholm Kvindeklinik
Tom billedramme
Charlotte Holm Skov
Sygeplejerske på Mølholm Kvindeklinik
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.