Fod og ankel
Fod- og ankelklinikken

Fod- og ankelklinikken fokuserer både på lidelser der kræver operativ og ikke operativ behandling, både i for, mellem og bagfod. Vi har også stor interesse i idrætsmæssige skader, både hvis du er kommet akut til skade eller har fået en overbelastningstilstand.

Vi tilbyder også operative behandlinger (kikkertoperation) af lidelser i ankelleddet, achillessene-operationer samt stabiliserende ankeloperationer.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Kikkertundersøgelse i bagfoden

Har du smerter og ubehag i den bagerste del af fodleddet? 

 

Symptomer

Smerter og ømhed i bagfoden (området mellem achillessene og fodleddet) kan skyldes flere ting. En af de hyppigste kan være en lille ekstraknogle som er gået løs og dermed begyndt at give symptomer.  

 

Det kan også være en del af slimhinden fra ledkapslen der er irriteret. Måske er der irritation omkring storetåens bøjesene (som faktisk løber i den bagerste del af fodleddet).

Man ser også af og til bruskskader bagtil i fodleddet. Symptomerne kan opstå efter en forstuvning. Hos fodboldspillere resulterer det ofte i at man ikke kan sparke til en bold med vristen.

 

 

 

Diagnosen

For at få en korrekt diagnose behøver man et røntgenbillede og i mange tilfælde også en MR-skanning. 

 

Kirurgisk behandling

Selve operationen foregår som en dagkirurgisk operation, men i fuld bedøvelse.

Man placerer en kikkert på den ene side af achillessenen og fører instrumenter ind på den anden side af achillessenen. Herved kan man opnå et fint overblik over bagsiden af fodleddet og leddet under fodleddet. Med små instrumenter kan man nu fjerne det irriterede væv og knogle.

 

Efter operationen

Efter operationen kan man i de fleste tilfælde støtte på benet. Man må dog påregne mindst 2 ugers sygemelding, måske endog længere.

 

Inden udskrivelsen vil du blive instrueret af en af vore fysioterapeuter.

Der kan evt. være behov for krykkestokke til aflastning i 1-2 uger efter operationen. Krykkestokkene kan lånes her på klinikken. 

Så snart smerterne og ømheden har fortaget sig, kan du starte genoptræning og som regel genoptage sport (træning) efter 5 uger, dog længere tid hvis det drejer sig om en bruskskade.

Du vil inden udskrivelse få udleveret smertestillende medicin til de første dage efter operationen. Der vil også blive aftalt evt. kontrolbesøg inden du går hjem.

80%-85% bliver tilfredse eller meget tilfredse efter operationen.

 

Komplikationer

Som ved alle andre operationer er der en lille risiko for infektion eller en påvirkning af nerverne til foden (ofte midlertidig).

 

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Patientinformation
Version nr.: 106
Dato: 08. februar 2021
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Niels Herold
Niels Herold
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Claus Wendtland Henriksen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Billede af Monica Lindgård Kristensen
Monica Lindgård Kristensen
Operations-sygeplejerske
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.