Næse og bihule

Øre-, næse- og halslægerne behandler alle godartede lidelser på højeste nationale niveau. 

De tilknyttede overlæger har en langvarig baggrund fra flere af landets største og mest velrenommerede øre-, næse- og halsafdelinger. 

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Før og efter - billedgalleri

Bred næse

Tidligere slag mod næsen med efterfølgende sammenfald (saddel næse) og breddeøgning.

Patienten ønskede en smallere næse og mere synlig næseryg.

 

Hump

En hump eller bule på næseryggen er meget almindeligt. Ofte kan næseryggen samtidig være for bred med kant dannelser eller skævheder. Hump i kombination med en for smal næseryg ses ikke så ofte.

Ved planlægningen af en næseoperation hvor en hump skal fjernes laves foto simulation i profil.

Foto simulation i profil er et fantastisk redskab, til at se hvordan næsen kan ændre sig og hvordan det ser ud til ansigtet. Man kan lave næseryggen lige, efterlade en lille konveks krumning (mini hump) eller lave et lille svaj. Det er ingen garanti for at man kan ramme det præcist, men chancen for et tilfredsstillende resultat er meget større, hvis kirurgen og patienten er helt enige om hvad man stiler efter. 

 

Hump1

Forfra ses let skævhed og asymmetri af næsen og specielt næsefløjene og herudover let hængende hud under næsetippen.
I profil ses mimimal konveks krumning (hump) af næseryggen.
Efter operationen er næsen lige med symmetrisk naturlig tip og helt lige næseryg.

  

Hump2

Udtalt hump og let hængende næsetip hvilket giver indtryk af en meget lang næse. 

Efter operationen er næseryggen helt lige og naturlig og næsetippen er roteret opad (løftet).

 

Hump4

Fjernelse af hump og let rotation (løft) af tippen med en naturligt udseende næse til følge.


 

Hump5

Moderat hump og manglende fylde hvor næsen starter.

Fjernelse af hump i kombination med at der er ilagt et stykke brusk, hvor næsen starter for at opnå den rette højde af næseryggen. Desuden let rotation (løft) af tippen med en naturligt udseende næse til følge.


 

Hump6

Følger efter slag mod næsen med hump, skævhed og en kant på venstre side af næseryggen.

Efter operationen er næsen lige, symmetrisk og profilen naturlig og glat.


 

Hump7

Hump i kombination med manglende fylde hvor næsen starter. Lidt for meget af næseskillevæggen er synlig. Hvor overlæben mødes med næsen er den trukket frem, så det ser ud som man trækker ud i næsen.

Humpen er fjernet og der er ilagt brusk hvor næsen starter, hvilket har givet en pæn naturlig profil.

Den øverste del af overlæben er sat tilbage og ligeledes er næseskillevæggen, hvilket giver en langt mere naturlig relation mellem overlæbe, nederste del af næsen og næsefløjen.


 

Hump8

Hump og for afrundet næsetip. 

Efter operationen ses lige næseryg og pæn markeret næsetip uden den er for spids.


 

Hump9

Hump, afrundet og let hængende næsetip.

Efter operationen ses næseryggen lige med tilpas løft og bedre definition af næsetippen.

 

Hump10

Efter operationen ses næseryggen lige, men her står tippen en anelse højere end næseryggen.

 

Hump11

Lille hump, men naturlig næsetip.

 

Hump12

Hump og for lav næsetip, som giver en meget afrundet næse i profil.

Efter operationen er næseryggen lige og tippen er både roteret (løftet) og gjort højere, hvilket giver en meget naturlig overgang fra næseryg til tip.

 

Hump13

Lille hump og naturlig næsetip.

 

Hump14


 

Hump15


 

Hump16


 

Hump17


 

Hump og tip

Hump og tip 1

Hump, spaltet (fure i midten) og hængende næsetip. Herudover kan man se for meget af næseskillevæggen i profil.

Efter operationen er næseryggen næsten lige. Tippen er løftet og spaltningen er fjernet. 

 

LGK

Næseoperationer på patienter med læbe-ganespalte er ekstremt komplekse og bliver aldrig helt naturlige. Kunsten er at fjerne spalte præget og få næsen til at se så naturlig ud som muligt.

Jeg har vist et par eksempler på hvad man kan håbe på at opnå.

 

LGK1

Næsetippen er asymmetrisk med indfald og underudvikling på spaltesiden.

Efter operationen ses rigtig god symmetri og naturlig afrunding af tippen.

 

LGK3

Bemærk de meget asymmetriske næsebor og den meget skæve næseskillevæg, som ses tydeligt nedefra.

Tydelig forbedring efter operationen, men stadig lidt asymmetri.

 

Reoperationer

Reoperation1

Svære følger efter tidligere kosmetisk næseoperation.

Stort hak i huden i den ene næsefløj. Næsetippen er blevet roteret (løftet) alt for voldsomt, således at man nærmest kigger lige ind i næsen forfra. Herudover er tippen for høj i forhold til næseryggen.

Efter operationen passer højden af tippen meget bedre. Hakket er mindre synligt, men kan stadig ses. Tippen er roteret ned således at næsen har fået en naturlig længde igen og man kan ikke længere se ind i næseborene.


 

Saddel

Saddel dannelse af næsen ses ved sammenfald af de dele der holder næseryggen oppe. Det drejer sig primært om skader på næseskillevæggen som følge af brud på brusken, blodansamling, sygdom eller infektion i skillevæggen. Det kan også være et kraftigt slag mod den øverste del af næsen med flere brud på næseknoglerne til følge. Saddel dannelsen kan opstå umiddelbart eller tiltage langsomt i løbet af måneder. 

Jo hurtigere operationen laves, efter saddel dannelsen er opstået, jo bedre bliver det kosmetiske resultat. 

 

Saddel1

Ekstrem saddel dannelse efter kraftigt slag mod næsen mange år tidligere med destruktion af næseskillevæggen.

Næsen er genopbygget med brusk fra øret og ser næsten naturlig ud.

 

Skæv næse

At rette en næse op kan forekomme simpelt og det vil typisk være det, man starter med, når man skal lære at lave ydre næse operationer. Det kræver næsten altid en meget grundig opretning af næseskillevæggen samtidig med adskillige kontrollerede brud på næseknoglerne (den øverste del af næsen). Alligevel har næsen en tendens til at bevæge sig mere eller mindre tilbage hvor den kom fra. Operationen skal være lavet så grundigt, at næsen kan stå helt lige af sig selv, og blive der mens næsen heler.  Gipsens primære opgave er, at holde knoglerne samlet mens den heler. Den kan desværre ikke hjælpe med at holde næsen lige, uanset hvordan den udformes. 

Man skal som næse kirurg altid have stor respekt for en skæv næse. Det er aldrig simpelt at gøre det ordentligt.

 

Skæv næse2

Ekstrem skæv næse med meget vellykket resultat.


 

Høj næse

Jeg ser ofte patienter, der synes deres næse er for høj eller stor og dermed menes, at næsen stikker for langt ud fra ansigtet. Det er typisk den nederste halvdel og specielt tippen der stikker for langt ud. Man kan sagtens ændre det, men det kræver mange ændringer af næsen. Idet næseryggen er for høj, skal man lave det samme som ved fjernelse af en hump. Typisk skal knoglen hvor næsen starter sænkes en anelse. Den midterste del som er lavet af brusk skal sænkes mere og tippen sænkes mest. For at sænke tippen skal bruskene der danner tippen rekonstrueres. Det er altafgørende at den nye næseryg passer i højden med den nye tip for at få en  naturlig profil. Herudover skal bredden jo gerne være passende uden asymmetrier.

 

Høj næse1

Let skævhed mod venstre og næsen stikker for langt ud fra ansigtet.

Efter operationen er den lige og symmetrisk. Nederste halvdel af næsen er sat tilbage, hvilket kræver en rekonstruktion af næsetippens bruske. Set nedefra ses tydeligt at tippen er blevet lavere og mere symmetrisk.


 

 

Næsetippen

At ændre næsetippen betragtes som det sværeste ved kosmetiske næseoperationer. Oftest er bruskene der danner tippen for store, for brede eller for lange. Tippen bliver for bred, rund, firkantet, spaltet, for høj/lav eller hængende og ofte kan bruskkanterne ses igennem huden.

Ændring af tippen kræver en rekonstruktion af disse bruske, typisk i form af fjernelse af små stykker brusk, placering af tråde, forstærkning, flytning af brusk og dermed ændring af deres form. 

De fleste lave en såkaldt åben næseoperation, hvor der lægges et snit i huden halvvejs mellem tippen og overlæben. Det bliver som regel meget pænt, men kan give synlige ar og evt. indtrækning. Herudover tager det noget længere tid før hævelsen af næsen er væk.

Jeg laver praktisk taget samtlige næseoperationer igennem snit indvendigt i næseborene, hvorfor der ikke er nogen synlige ar. Det er vigtigt at pointere, at det ikke giver nogen restriktioner på hvad man kan ændre ved næsen.

 

Tip1

En meget speciel næsetip, hvor det nærmest ser ud som om spidsen er skåret af. Herudover ses nedefra skævhed af næseskillevæggen mod patientens højre side.

For at opnå en harmonisk profil, er det nødvendigt at sænke næseryggen lidt i kombination med en rekonstruktion af næsetippen.

Meget tilfredsstillende resultat både i profil og nedefra.

 

Patientinformation
Version nr.: 154
Dato: 08. marts 2021
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Søren Gade
Søren Gade
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Bjarne Gobert Jørgensen
Bjarne Gobert Jørgensen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.