DU ER HER
    Patientinformation

Hjertesygdomme

76 42 74 20
Radiofrekvensablation, atrieflimren, hjerterytmeforstyrrelser KAG, PCI, stent, pacemaker

HjerteCenter Mølholm

Internationalt anerkendt hjertelæge og ekspert i behandling af hjerterytmeforstyrrelser

Peter Steen Hansen, dr.med., Ph.D., speciallæge i hjertesygdomme og ejer af HjerteCenter Mølholm, har siden 1995 primært beskæftiget sig med behandling af forstyrrelser i hjertets rytme – og i helt særlig grad med behandling af atrieflimren (forkammerflimren). Han har været pioner i Skandinavien i udvikling af ablation (varmebehandling) for atrieflimren – helt tilbage fra 1997. Siden et uddannelsesophold i 1998-99 hos den verdenskendte professor Karl Heinz Kuck i Hamborg, har han foretaget mere end 5.000 ablationsbehandlinger for hjerterytmeforstyrrelser. Han er således den hjertelæge i Skandinavien, der har foretaget flest af disse behandlinger. Og, ved et konstant fokus på at optimere sikkerheden, har han efterhånden fået risikoen ved denne type indgreb ned på et ekstremt lavt niveau. Han har igennem de sidste 20 år været meget engageret i uddannelse, og har været ”fødselshjælper”, specielt for ablation af atrieflimren, på mange universitetscentre i Skandinavien og internationalt. Samtidigt har han været i front, hvad forskning og udvikling angår, og var primus motor i det skandinavisk/tyske studie MANTRA-PAF, som har været et afgørende studie for internationale guidelines i forhold til at anbefale ablationsbehandling ved atrieflimren. 

 

Som patient på Hjertecenteret er du sikker på at den samme speciallæge tager sig af dig, fra du kommer til du går. Og som du altid kan komme i kontakt med, også i tiden efter behandlingen. Det er således dit forløb, der er i centrum.
Glade patienter på grund af flotte behandlingsresultater og gode oplevelser hos os er et afgørende bidrag til vores arbejdsglæde.

 

Behandlinger der udføres på HjerteCenter Mølholm

  • Radiofrekvensablation (”varmebehandling” eller ”brænding”) – af såvel atrieflimren som andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG; CT-KAG) og ballonbehandling med stent (PCI)
  • Undersøgelse for hjertesygdom med EKKO-scanning, hjerterytmeoptagelse, døgn-blodtryksmåling m.m.
  • Implantation af pacemaker, hjertestarter (ICD) og hjertesvigtpacemaker (CRT)
  • Lukning af hul i hjerteskillevæggen (ASD/PFO) og lukning af venstre forkammers hjerteøre (aurikel) 

Se patientinformationer ovenfor for konkrete behandlinger.


HJERTECENTER VARDE er flyttet til Privathospitalet Mølholm pr. 1. maj 2017   LÆS MERE


HCM_Profilbrochure_HENT_knap_web
 

Print
Priser

Alle priser er vejledende, og bekræftes endeligt ved konsultation med speciallægen.
Forbehold for fejl. Ret til ændringer forbeholdes.
Vejledende priser per behandling for behandlinger udført fra 1. januar 2015.

Behandling
Priser

Oversættelse af diagnose, journal el.lign. til fremmedsprog faktureres efter regning.

Denne behandling tilbydes i Vejle

Indsættelse af pacemaker

Indholdsfortegnelse

Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med implantation af pacemaker. 


Behandlingen er for personalet en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. Personalet vil gøre sit yderste for, at du føler dig tryg og godt behandlet under opholdet. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt.


Hvorfor pacemaker?

Formålet med behandlingen er først og fremmest at normalisere hjerterytmen.


Generel information

Forberedelse hjemmefra

Du skal være fastende for fast føde i min. 6 timer før mødetidspunktet. Du må dog gerne drikke indtil 2 timer før (ikke mælkeholdige produkter).

Du må ikke ryge 2 timer før mødetidspunktet.


Medicin

Du skal tage din vanlige medicin helt uændret. 


Medbring

Toiletsager, hjemmesko og behageligt tøj. 

Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikringsbevis. 


Besøgstid og telefonkontakt

Dine pårørende kan under indlæggelsen ringe til sekretariatet på 76427420.
Dine nærmeste pårørende er velkomne til at opholde sig på hospitalet før, under og efter behandlingen.

Mobiltelefon er tilladt.


Indlæggelsesdagen

Forberedelse til operationen

På indlæggelsesdagen modtages du af en sygeplejerske, som hjælper dig til rette og giver dig information om opholdet på hospitalet. Du vil få oplyst det endelige behandlingstidspunkt samt de specielle forholdsregler, der vil være i forbindelse med behandlingen. 


Du får lagt en plastikkanyle i en blodåre i hånden. Der måles blodtryk og puls, og der tages blodprøver samt EKG.

Du skal have en indsprøjtning med antibiotika for at forebygge infektion. 


Speciallægen vil umiddelbart inden behandling tale med dig og orientere om indgrebet.

Der vil blive god tid til denne samtale, og dine pårørende er selvfølgelig velkommen til at deltage.   

Selve operationen

Pacemaker anlæggelsen varer 1-2 timer. På behandlingsstuen er der en del teknisk udstyr bl.a. computerskærme og røntgenapparatur.
Du kan læse mere om brugen af røntgen her: Røntgenstråler


Anlæggelsen foregår i lokalbedøvelse. På den ene side af brystkassen laves et eller to snit i huden. Gennem snittet føres nu én, to eller tre pacemakerledninger til hjertet via en blodåre. Når disse placeres i hjertet, kan der komme en smule ubehag i form af hjertebanken. Selve pacemakeren lægges under huden. Pacemaker og ledninger forbindes og huden lukkes. Pacemakeren kontrolleres og indstilles, inden du bliver kørt tilbage på sengestuen. 


Efter ønske og behov gives afslappende medicin, så du kan døse under undersøgelsen.


Efter behandlingen

Når du kommer tilbage på sengestuen bliver du tilbudt mad og drikke. Normalt behøver du ikke at blive i sengen efter operationen.  

Skulle der opstå smerter ved såret, får du tilbudt smertestillende medicin. 

Det er vigtigt, at du trods eventuelle smerter bevæger armen på den side, hvor pacemakeren er indsat. 


Udskrivelsesdagen

Om morgenen inden udskrivelsen kontrolleres hjerterytmen. 

Du vil få udleveret et udskrivningsbrev. 


Vi sender udskrivelsesbrev og beskrivelse af behandlingen til din egen læge samt til det sygehus, der har henvist dig til behandling på HjerteCenteret.


Du må tage hjem efter morgenmaden.


Hjemtransport

Du skal have en pårørende til at hente dig i forbindelse med udskrivelsen. 


Hjemme igen

Forbindingen skal sidde på den første dag efter operationen og skal holdes tør.

Arret er syet med selvopløselig tråd og skal derfor ikke fjernes.

Ved smerter fra såret må du tage smertestillende medicin, f.eks 1 gram Pamol maks. 4 gange i døgnet.

Du må føre bil, når der ikke længere er smerter fra såret.

Du skal kunne bevæge armen frit, men de første 14 dage bør du undgå at løfte armen over skulderhøjde.

Kvinder tilrådes at anvende BH den første måned.

Du skal være opmærksom på rødme/hævelse/ømhed omkring og evt. temperaturforhøjelse. I tilfælde af dette er det vigtigt, at du kontakter os eller egen læge. 


Pacemakerkort

Ved udskrivelsen får du en kopi af sygehusets pacemakerregistrering, som du bør opbevare, indtil du får det rigtige pacemakerkort i plastik. Det bliver tilsendt nogle uger efter operationen. 

Pacemakerkortet fortæller, at du er pacemakerbærer, og hvilken type pacemaker du har. Du bør altid have kortet på dig. 

Vis kortet til læge, tandlæge, fysioterapeut og i lufthavnen.


Komplikationer

Komplikationer optræder sjældent. 

Pacemakerledninger kan miste forbindelse med hjertemusklen. Det sker som regel kort tid efter indoperation af pacemakeren. I så fald skal ledningen lægges om. 

Yderst sjældent kan der komme blødning eller infektion i pacemakerlommen, eller luft i lungesækken. Det vil blive behandlet med det samme. 


Mange patienter har udtrykt frygt for ikke at kunne dø en naturlig død efter indoperering af en pacemaker – en sådan frygt er ubegrundet. En pacemaker forlænger ikke livet på unaturlig måde. 

Ved dødsfald skal pacemakeren fjernes af en læge. Deres pårørende bør informeres herom. 


Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

HjerteCenter

Version nr.: 106 / 1976, Dato: 30. august 2017
Patient-
information
Book tid online
Bestil tid til konsultation,
når det passer dig.
Kontakt
Tak for din indsendelse.
Vi kontakter dig i tidrummet 8-16 på hverdage.

    1496757343_Sweden 

    Hoppa över köerna 

    Ersättning för vård i annat ESS-land
    LÄS MER

    ___________________________ 

    1496757343_Sweden 

    Patientinfo.   

    Lille_PI_pil_hojre_sideRFA vid flimmer

    Lille_PI_pil_hojre_sideRFA vid arytmi 

    ___________________________ 

    Hent vores
    profilbrochure

    HCM_Profilbrochure_veHENT_knap_web

    ___________________________


    PSH_rytmedoktor_foto_lille 

    Rytmedoktor.dk

    Besøg Overlæge Peter Steen Hansens blog om hjerterytmeforstyrrelser.
     

    Facebook

    Besøg os på Facebook
    HjerteCenter Mølholm

    Dansk Facebook gruppe
    Atrieflimren

    Norsk Facebook gruppe
    Atrieflimmer og Atrieflutter 

    Speciallæger og behandlere
    Speciallæger:
    Peter Steen Hansen
    Klinikchef, Speciallæge i kardiologi/ elektrofysiologi, overlæge, dr. med
    Håkan Walfridsson
    Speciallæge i kardiologi/ elektrofysiologi, overlæge, dr.med
    Henning Kelbæk
    Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
    Henrik Steen Hansen
    Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
    Knud Erik Pedersen
    Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
    Niels Peter Sand
    Speciallæge i kardiologi, overlæge, ph.d.
    Hanne Maare Søndergaard
    Speciallæge i kardiologi, ph.d.
    Dorthe Svenstrup Møller
    Speciallæge i kardiologi, ph.d.
    Ib Christian Klausen
    Speciallæge i kardiologi, overlæge, dr. med
    Lars Søndergaard
    Speciallæge i kardiologi, overlæge, dr. med
    Flemming Davidsen
    Klinikchef, speciallæge i intern medicin og kardiologi
    Bent Raungaard
    Speciallæge i intern medicin og kardiologi, ph.d.
    Maj-Britt Memhave Petersen
    Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
    Inge Wind
    Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
    Mette Skjødeberg Zwinge
    Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske