Hjertesygdomme

Som patient på HjerteCenter Mølholm er du sikker på, at den samme speciallæge tager sig af dig, fra du kommer til du går. Du altid kan komme i kontakt med denne, også i tiden efter behandlingen. Det er således dit forløb, der er i centrum. Glade patienter på grund af flotte behandlingsresultater og gode oplevelser hos os, er et afgørende bidrag til vores arbejdsglæde.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Røntgenstråler

Hvilke undersøgelser anvendes røntgenstråler til?

Der anvendes røntgenstråler til almindelige røntgenundersøgelser af f.eks. knogler og lunger samt til CT-scanning (hjerne og indre organer). Desuden anvender vi røntgen til gennemlysning ved kranspulsåre-undersøgelser og til behandlinger af rytmeforstyrrelser.

 

Er røntgenstråler skadelige?

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, på flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer.

Hver røntgenundersøgelse giver os en lille stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Større undersøgelser som CT scanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til 3 års baggrundsstråling.

Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed givet en rigtig behandling, vil være større end risikoen ved en røntgenundersøgelse.

 

Strålebeskyttelse

Noget væv i kroppen, specielt æggestokke, testikler, thyroidea og øjenlinsen er særligt følsomt over for røntgenstråler, hvorfor vi så vidt muligt beskytter disse områder.

Mænd og kvinder i den fertile alder skal anvende blybeskyttelse ved undersøgelser, der omfatter nedre del af maven, bækkenet, lænden og hofter.

Der kan være undersøgelser, hvor det ikke er praktisk muligt at bruge blybeskyttelse, da det kan dække for vigtige informationer i billedet.

 

Gravid?

Vi udfører ikke røntgenundersøgelser på gravide.

Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller det til personalet, da et foster er særlig følsomt over for røntgenstråler. Alle kvinder i den fertile alder vil blive spurgt inden undersøgelsen.

 

Risiko i forhold til alder

Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, vi får gennem hele livet. Jo ældre vi er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for en evt. kræft at udvikle sig i.

Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose.

 

Risiko ved flere røntgenundersøgelser

Den forventede risiko ved flere røntgenundersøgelser får man ved at lægge risikoen for hver enkelt undersøgelse sammen.

Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk, at behovet for en ny undersøgelse altid er vurderet ud fra den nuværende tilstand.

 

Husk!

  • At vi gør en stor indsats for at holde stråledoserne så lave som muligt.
  • At sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimale i forhold til ikke at få diagnosticeret en alvorlig sygdom.
  • At fortælle, hvis der er mulighed for at du er gravid.
  • At fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overflødiggøre nye.
  • Hvis du er bekymret over risikoen for en undersøgelse, så spørg din læge om røntgenundersøgelsen er nødvendig, og hvordan den vil gavne din behandling.
  • At du altid kan spørge personalet.

 

Læs mere på Sundhedsstyrelsen.dk

Patientinformation
Version nr.: 104
Dato: 09. marts 2021
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Mads Brix Kronborg
Mads Brix Kronborg
Speciallæge i kardiologi
Billede af Henrik Kjærulf Jensen
Henrik Kjærulf Jensen
Speciallæge i hjertesygdomme
Billede af Mette Skjødeberg Zwinge
Mette Skjødeberg Zwinge
Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
Billede af Maj-Britt Memhave Petersen
Maj-Britt Memhave Petersen
Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
Billede af Kristin Sveinsdottir
Kristin Sveinsdottir
Intensivsygeplejerske
Billede af Gabriella Edvardsson Alsøe
Gabriella Edvardsson Alsøe
Svensk patientrådgiver
Billede af Janne Winberg Rask
Janne Winberg Rask
Intensivsygeplejerske
Billede af Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard
Intensiv-sygeplejerske
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.