Privathospitalet Mølholm tilbyder hoftekirurgi, der benytter de nyeste og mest avancerede kirurgiske teknikker indenfor behandling og operation for slidgigt i hoften, udskiftning af kunstigt hofteled, hoftedysplasi og Ganz operation, samt intern og ekstern springhofte. Alle behandlinger er dokumenterede og af højeste kvalitet, og foretages af professor, dr. med. Kjeld Søballe, (se evt. Kjeld Søballes egen hjemmeside hér), samt af overlæge, dr.med. Michael Ulrich-Vinther (se evt. Michael Ulrich-Vinthers egen hjemmeside hér).
Slidgigt (artrose) i hofteleddet er en meget almindelig lidelse, som rammer mennesker i alle aldre. Ved slidgigt i hoften er brusken i hofteleddet nedslidt, og samtidigt er knoglestrukturen i lårbenet og bækkenet ofte forandret. Symptomerne på slidgigt er smerter og bevægeindskrænkning. Behandling for slidgigt er operation, hvor der indsættes en ny hofteskål i bækkenet og en protese med nyt ledhoved i lårbenet. Der opereres ca. 8000 patienter i Danmark om året for slidgigt i hofteleddet.
Ca. 10 % af de patienter, der har fået indsat en hofteprotese, vil efter ca. 10-15 år have behov for udskiftning af denne protese. Typiske årsager til dette er, at protesen kan løsne sig med årene, eller der kan i meget sjældne tilfælde opstå infektion i leddet.
Hoftedysplasi betyder, at hofteskålen er underudviklet og dermed for lille og står for stejlt. Denne underudvikling gør, at hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, hvilket medfører en meget høj belastning af hofteleddet. Symptomerne på hoftedysplasi er typisk lokaliseret til lysken samt forsiden af låret, hvor der kan opstå smerter eller andet ubehag. Hoftedysplasi medfører ofte slidgigt i hoften. For at behandle slidgigt var det tidligere nødvendigt at indsætte en kunstig hofte, men i dag er det muligt at behandle hoftedysplasi med det, der hedder en Ganz operation.
Ved operation for hoftedysplasi bevarer man patientens eget hofteled, og det er ikke nødvendigt at fjerne lårbenshovedet og indsætte en kunstig hofte. I stedet løsner man hofteskålen fra bækkenet og drejer hofteskålen, så den bedre kan dække lårbenshovedet. Ganz-operation har hidtil været betragtet som et stort indgreb, hvor mange sener og muskler måtte overskæres. Vores hoftekirurg, Professor Kjeld Søballe har imidlertid udviklet en ny operationsmetode til hoftedysplasi-operation, der bliver foretaget gennem et kun 7 cm langt snit i huden - uden at sener og muskler overskæres (minimal invasiv kirurgi). Fordelen ved den nye teknik er mindre blodtab og færre tilfælde, hvor den nye hofte går af led. Ved denne operation oplever vi desuden en hurtigere heling, idet du slipper for at få skåret sener og muskler over. Det betyder kortere rehabiliteringsperiode, og du kan hurtigt vende tilbage til din normale hverdag.
Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne, og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel. Ved gentagne belastninger kan muskelsenen blive irriteret eller inflammeret, hvorved den kan hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled. Når senen smutter hen over knoglefremspringet, fremkaldes de generende symptomer, hvilket kan give ubehag, klik-lyde dybt i lysken, eller smerter.
I meget lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis behandling. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der søges læge for at sikre diagnosen. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse - men hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralyds- eller MR-scanning. Behandlingen omfatter primært aflastning, men kan kombineres med medicinsk behandling – og i sjældne tilfælde vil der være behov for operation.
På ydersiden af benet har man en muskel, som har et meget langt seneblad (fascia lata). Dette seneblad går lige ned over det sted på hoften, hvor lårbensknoglen har et stort fremspring (trochanter major). Hvis senebladet ligger meget tæt op ad knoglen, bliver det ligesom "fanget" i dette fremspring, når man bevæger benet frem og tilbage. Ofte giver dette ikke smerter men bare et "ubehagelig klik", men imellem senebladet og knoglen ligger der en slimsæk, som kan blive irriteret i den forbindelse. Hvis den bliver irriteret og hæver op, kan det medføre smerter.
I første omgang må behandlingen rette sig mod at prøve at få denne irritation til at falde til ro. Det kan være nødvendigt med medicin, evt. fysioterapi. Hvis dette ikke hjælper, kan det blive nødvendigt at operere, hvorved man f.eks. fjerner et lille "ruderformet" stykke af senebladet ud for knoglefremspringet.
Ved en forundersøgelse på Privathospitalet Mølholm vil privathospitalets hoftekirurger: Kjeld Søballe, professor, dr. med., eller Michael Ulrich-Vinther, overlæge, dr. med., kunne rådgive dig på basis af undersøgelse og røntgenbilleder af leddet. Hvis hofteoperation skønnes nødvendig, aftales nærmere detaljer ved forundersøgelsen.
Se evt. mere omkring forskning indenfor området på speciallægernes egne hjemmesider:
Kjeld Søballe: hér
Michael Ulrich-Vinther: hér.
.gif)
