Hånden er en lille men vigtig del af bevægeapparatet. Den menneskelige hånd har en overordentlig veludviklet følesans og finmotorik, der sætter os i stand til at gribe og føle helt små ting. Denne fine balance mellem dét, vi føler, og ledbevægelighed samt muskelsammentrækning bruges konstant - når vi spiser, skriver, hilser, arbejder og kærtegner. Sker der skader på hånden eller forstyrrelser i dette samspil, vil vores dagligdag straks blive påvirket. Læs mere om håndens anatomi.
Håndskader er almindelige, og ca. 1/4-del af alle ulykker, som kommer ind på skadestuen, er håndskader, og ca. 1/3-del af alle arbejdsskader er håndskader. Nerveindklemninger og specielt det såkaldte karpaltunnelsyndrom er hyppigt forekommende i alle aldre og kan påvirke håndfunktionen og livskvaliteten. Springfinger og kuskefinger er almindelige lidelser, som kan forstyrre håndens funktion. Håndledsbrud (Colles Fraktur) er det hyppigst forekommende brud og kan ramme alle aldre og give betydelige funktionsindskrænkninger. Slidgigt viser sig ofte senere i livet og kan også påvirke håndens funktion.
I de sidste 10 år er der sket en stor udvikling indenfor håndkirurgien i retning af kikkertkirurgi, nøglehulskirurgi og nålekirurgi. Ved kikkertkirurgi anvendes en kikkert i led og hulrum, og kirurgien foregår med specielle instrumenter. Nøglehulskirurgi er indgreb gennem meget små indgangsåbninger (minimal invasiv teknik), hvor man med specialudviklede instrumenter kan foretage det kirurgiske indgreb. Ved nålekirurgi bruges en nål med en knivæg i spidsen, så man via et stik i huden kan foretage indgrebet. Således tilbyder Privathospitalet Mølholm kikkertkirurgi i håndens og tommelens led samt ved operation for karpaltunnelsyndrom. Ved operationer for springfinger og seneskedehindebetændelse bruges nøglehulskirurgi, og ved visse springfinger- og kuskefingeroperationer bruges nålekirurgi..
Karpaltunnelsyndrom er en lidelse, hvor en af håndens tre store nerver - medianusnerven - kommer i klemme ved håndleddet. Sygdommen er almindelig, og omkring 3500 opereres om året i Danmark. Årsagen til karpaltunnelsyndrom er oftest ukendt, men symptomerne kan til tider opstå efter uvant arbejde, så som malerarbejde, havearbejde og lignende. Syndromet kan også ses under graviditet, efter flere års udsættelse for vibrationer, ved hånd og håndledsbrud, samt ved leddegigt og andre sygdomme. De mest almindelige symptomer er: prikken og stikken i fingrene; føleforstyrrelser ud i en eller flere af fingrene, dog sjældent i lillefingeren; tryk og ubehag ved håndleddet; og/eller smerter i fingrene og ved håndleddet samt evt. op i armen. Symptomerne kan vise sig enkeltvis eller i kombination i en eller begge hænder, og generne er som regel værst om natten.
På Privathospitalet Mølholm opereres med en særlig skånsom teknik, nemlig ved kikkertoperation i lokalbedøvelse, hvor kun det strammende ledbånd skæres over. Denne operationsteknik giver mindre gener, og man kommer hurtigere igang igen efter operationen. Det operative indgreb varer kun 5 min. Se yderligere information hér.
Indklemning af lillefingernerven ved albuen er en lidelse, hvor en af håndens store nerver er i klemme ved passage af albuen i en lille fure i overarmsknoglen. Årsagen er oftest ukendt, men kan opstå efter stød eller arbejdsstillinger, hvor albuen hele tiden er maksimalt bøjet. Symptomerne består af sovende fornemmelse i lillefinger og ringfinger, smerter omkring albuen, og nogle gange svaghed i hånden.
Behandlingen består i overskæring af de strammende bånd over knoglefuren ved albuen, og smerterne hér forsvinder oftest umiddelbart, hvorefter følelsen langtsomt kommer tilbage i fingrene. Ved påvirkning af kraften i hånden kan det nogle gange tage meget lang tid, inden denne vender tilbage. Det er derfor vigtigt, at man ikke venter for længe med at blive behandlet.
Ved springfinger forstås, at en finger ved knytning bliver siddende inde i håndfladen, og ved tommelen hopper i yderleddet. Årsagen er, at en bøjesene sætter sig fast ved passage i seneskeden midt i håndfladen, hvor man oftest er øm. Behandlingen består i første omgang af blokade med binyrebarkhormon, hvis lidelsen konstateres, før den bliver for alvorlig - og i mere udtalte tilfælde vil man operere via et lille "nøglehul", hvor man overskærer de strammende bånd i seneskeden. I nogle tilfælde kan indgrebet foretages med nåleteknik, som kun efterlader stikhul.
En speciel form for seneskedehindebetændelse ved tommelfingersiden af håndleddet bevirker, at de sener der fører tommelen udad, kommer i klemme i en stram seneskede. Dette giver en betændelsestilstand i slimhinden med smerter, ømhed og hævelse ved spolebenets spids, og giver symptomer så snart man bruger tommelen og håndleddet. Ved tidlige tilfælde kan aflastning hjælpe, men i de fleste tilfælde kræves en lille operation, der udføres via et lille "nøglehul". Smerten forsvinder umiddelbart, men der vil oftest være ømhed i flere uger efter operationen.
Seneknude er et lille brok, som kommer oftest fra håndleddet, men kan også komme fra andre led og da specielt fra yderleddet på fingrene. I sjældnere tilfælde kommer det omkring bøjesenerne i håndfladen. Omkring håndleddet vil det give trykken og ubehag i forbindelse med, at man belaster håndleddet, og tit vil man se en bule ved håndryggen eller ved håndleds-bøjefuren. Dette er en hel godartet lidelse, men kan give både funktionelle og kosmetiske gener. De hyppigst forekommende seneknuder fra håndleddet kan fjernes med kikkertkirurgi, idet man fjerner stilken til seneknuden inde fra håndleddet, således at seneknuden derefter forsvinder af sig selv. Dog er der altid risiko for, at den kan komme tilbage, uanset hvilken metode man bruger.
Kuskefinger er en arvelig sygdom, som oftest ses hos mænd. Det er mest lillefinger og ringfinger, der trækkes ind i håndfladen på grund af arforandring i håndfladens støttevæv. De andre fingre kan også være påvirket. Dette viser sig i starten ved en øm knude i håndfladen, som siden hen kan begynde at trække i fingre, så disse ikke kan rettes ud. Behandlingen kan være alt fra overskæring af arstrengen med nåleteknik, til større indgreb som kræver hudtransplantation. Lidelsen har en stor tendens til at komme igen.
Slidgigt i tommelens rodled er en hyppig lidelse, specielt hos kvinder over 40 år. Symptomerne er smerter i tommelen ved belastning, og tit hæver tommelrodleddet op og bliver ømt.
Slidgigt i fingrenes yderled er almindeligt forekommende hos ældre. Det giver i perioder smerter og hævelse, men falder oftest til ro af sig selv, og kræver sjældent behandling. I nogle tilfælde kan man dog have glæde af at få fjernet knogleudvækster, og i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en stivgørende operation, som medfører smertefrihed og giver et pænere, kosmetisk, udseende og påvirker funktionen i mindre grad.
Slidgigt i fingrenes mellemled og grundled er relativt sjældent men påvirker håndfunktionen tidligt, idet det forhindrer knytning af hånden. Tidligere havde man kun stivgørende operation som løsning, men der er nu udviklet proteser til mellemleddene med så lang levetid, at de tilbydes mere rutinemæssigt nu, også af Privathospitalet Mølholm. Dette er et noget større indgreb af 2 timers varighed, som efterfølgende kræver længere tids genoptræning af fingrenes bevægelighed ved ergoterapeut.
Slidgigt i håndleddet ses oftest efter tidligere skader af håndrodens ledbånd eller knogler (bådbenet). Lidelsen rammer mest mænd, som har været aktive indenfor sport eller lignende. Symptomerne er hævelse og smerter i håndleddet, og ikke sjældent opdages lidelsen i forbindelse med behandling for karpaltunnelsyndrom. Behandlingen varierer alt efter, hvor tidligt man søger læge - og kan omfatte ledbånds- eller knoglerekonstruktion, forskellige ledbevarende operationer, eller stivgørende operationer som sidste operationsmulighed. Oftest indebærer de indledende undersøgelser også en kikkertoperation for at konstatere lidelsens omfang.
Skader i ledbånd i tommelfingeren sidder oftest på indersiden af grundleddet, og skader opstår typisk i forbindelse med skiløb.
.JPG)
Håndledsbrud (Colles Fraktur)
Håndledsbrud er det mest almindelige knoglebrud, og kan ramme mennesker i alle aldre, men ses hyppigst hos kvinder efter 40-års alderen. I de fleste tilfælde heler det med almindelig gipsbehandling, men en del får problemer hvis knoglerne heler forkert sammen - eller hvis der samtidig er ledbånds- eller meniskskade. Det giver oftest smerter på lillefingersiden af håndleddet, bevægeindskrænkning i selve håndleddet eller problemer ved drejning og rotation af håndleddet.
Disse problemer efter håndledsbrud kan mange gange behandles. En undersøgelse af håndleddet kombineret med røntgen og måske skanning kan klargøre, om problemerne kan behandles ved kikkertkirurgi. Dette indgreb foregår via 4 små huller i lokalbedøvelse. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at åbne og korrigere knoglerne.
Håndleddets menisk sidder på lillefinger siden af håndleddet, og er en lille bruskskive, der fungerer som støddæmper og stabilisator mellem underarms- og håndrodsknoglen. Denne kan komme til skade ved fald eller vrid i hånden, ses tit i forbindelse med håndledsbrud (Colles Fraktur) og kan komme ved aldersbetinget slid. Symptomerne er smerter på lillefingersiden af håndleddet, specielt ved rotation, og i nogle tilfælde kan man opleve et smertefuldt klik eller klunk i håndleddet. Diagnosen kan til tider stilles med MR-skanning, og behandlingen omfatter kikkeroperation.
Seneskader kan ramme strækkesenerne på oversiden af hånden, eller bøjesenerne på undersiden af hånden. Det er oftest i forbindelse med, at man har skåret sig, men kan ses som lukkede skader ved overanstrengelse. Det er bedst, hvis man kan sy de åbne skader med det samme, men nogle gange overses de, og man opdager det først, ved at man ikke kan strække eller bøje en finger ordentligt. Det kan så blive aktuelt med en operation, hvor man låner et stykke sene et andet sted fra hånden eller armen. Disse operationer kræver lang tids genoptræning med hjælp fra ergoterapeut.
Leddegigt er en sygdom, hvor ens eget immunforsvar angriber slimhinderne omkring led og sener, oftest er hænderne det først angrebne sted med hævelse af leddene og udtalt morgenstivhed. Nerveindklemning i form af karpaltunnelsyndrom ses ofte, og i værste former kan alle led og sener i hånden være angrebne. Nye biologiske lægemidler har heldigvis været så effektive, at det er sjældent, at lidelsen bliver så alvorlig, at hånden er ødelagt. Dog kan det blive aktuelt med operation for nerveindklemning, oprensning af led og sener, ledproteseoperationer, og/eller stivgørelsesoperationer.
I mange af ovenstående sygdomme bliver det aktuelt med en kikkertundersøgelse af et af håndens led, idet røntgen, ultralyd, og MR-skanning ikke kan give svar på alle spørgsmål. Man kan således med en speciel kikkert til håndens led på ca. 2,5 mm kigge ind i selve håndleddet, håndrodens led, tommelrodleddet og i visse tilfælde tommelen eller fingrenes grundled. Man kan ved inspektion og dynamisk undersøgelse (hvor leddene bevæges) oftest finde forklaringen til forskellige smertefulde tilstande, som mange gange kan behandles via kikkerten samtidig. I nogle tilfælde kommer man frem til en diagnose, som kræver åben kirurgi, og eksempelvis korrektion af knoglebrud eller rekonstruktion af ledbånd.
.gif)
