Det plastikkirurgiske speciale omfatter rekonstruktiv kirurgi og kosmetisk kirurgi. Plasikkirurgisk Center på Privathospitalet Mølholm har specialiseret sig i kosmetiske operationer og foretager alle former for kosmetiske indgreb, såsom operationer af øjenlåg, operation for stritører, fedtsugning m.m.
Som et særligt interesseområde foretages brystkorrigerende indgreb i form af brystreduktion, brystproteseindsættelse og brystrekonstruktion efter brystkræft.
Ved forundersøgelsen vurderes forholdene, og sammen med speciallægen planlægges det plastikkirurgiske indgreb, der ønskes foretaget, ligesom pris og evt. indlæggelse aftales.
Behandling kan foretages ambulant eller under indlæggelse. Stadig flere operationer gennemføres ambulant, hvor patienterne kan forlade hospitalet kort efter indgrebet eller efter få timers observation.