Undersøgelser klinikken tilbyder::
Vurdering af høretab gennem øreundersøgelse inklusiv otomikroskopi-undersøgelse af øregang og trommehinde. Høreundersøgelse med rentoneaudiogram såvel luftledning (den akutelle hørelse) som benledning (den bedst opnåelige hørelse). Ligeledes undersøges mellemøretilstanden gennem trykprøve (tympanogram) og ørets støjbeskytende refleks (stapediusrefleks). Undersøgelse af om mellemørelidelser kan opereres, herunder væske bag trommehinden, hyppige mellemørebetændelser, hul i trommehinden og hørenedsættelse. Alle undersøgelser følges op af grundige forklaringer om øresygdommen og de forskellige behandlingsmuligheder.
Undersøgelse af næsens hulrum såvel af slimhindens forhold som vurdering af næsens knogle- og bruskskelet ved lidelser som høfeber, næsepolypper, næseblødning og snæver næsepassage med besværet vejrtrækning via næsen. Undersøgelse om hyppig hovedpine skyldes forhold i næsen. Forundersøgelse til operativ behandling af hyppige akutte bihulebetændelser og kroniske bihulegener. Gennem tegninger og plancher forklare tilstandene omhyggeligt.
Undersøgelser med vævsprøveundersøgelse af slimhindeforandringer, knuder samt spytkirtellidelser. Undersøgelse af årsager til lugt ud af munden (feks. polypper, kronisk hals-/mandelbetændelse, sår i munden). Vurdering af operationsmulighed for halsbetændelser og forkølelser.
Årsager til klumpfornemmelse i halsen, hæshed samt andre stemmegener undersøges i effektiv lokalbedøvelse med kikkertinstrumenter. Derved undgår jeg at genere dit svælgs naturlige reflekser og dermed bliver undersøgelsen sikrere. Behandlingsmuligheder gennemgåes med tegning og plancher.
Er der svulster og knuder? Hvad de kan betyde? De mulige årsager diskuteres, og der foretages finnålsundersøgelse. Behandlinger gennemgåes.
Operationer klinikken tilbyder:
Forandringerpå det ydre øre og i øregangen. Lukning af trommhindehul, dog afhængig af størrelse og placering. Indsætning af trommehindedræn.
Opretning af skæv næsevæg, reduktion af for store næsemuslinger, fjernelse polypper, udvidelse af snævre åbninger til kæbe- og pandehule, operation for akutte og kroniske bihulebetændelser og for hovedpine, der skønnes forårsaget af forandringer i næsen eller bihulerne.
Fjernelse af (børne-) polypper, halsmandler, spytsten der ligger udførselsgangen i mundbundspytkirtlen, fjernelse af nogle af de små spytkirtler i underlæben til undersøgelse for mundtørhed.
Fjernelse af cyster (spytkirtelblære) i det dybe svælg, væske, polypper og knuder på stemmebåndene.
Fjernelse af lymfeknuder og mindre vandsvulster og nogle medfødte lidelser (fistler ved øret).