|
Strækmærker Strækmærker - laserbehandling af strækmærker på Privathospitalet Mølholm Hvad er strækmærker? Strækmærker er de, man kan få, når huden bliver spilet kraftigt ud i forbindelse med bl.a. overvægt, graviditet, påvirkning fra medicin, sygdom eller hormonpåvirkning. Strækmærkerne kan være meget skæmmende, afhængig af hvor på kroppen de er placeret.
• Læs mere om behandling af strækmærker • Kontakt os for mere information om strækmærker
Typisk tales om to forskellige principper til behandling af strækmærker. Det drejer sig om henholdsvis en creme til lokalbehandling af huden (tretinoincreme eller A-vitaminsyre-creme), eller lysbehandling med enten farvestoflaser eller blitzlampeapparater (Ellipsebehandling). Begge behandlinger er kendt og tidligere vist effektive til behandling af rynker og ardannelse. Undersøgelser har tidligere vist, at strækmærker kan opfattes som en speciel type af ar i huden, og derfor er det heller ikke uventet, at de to behandlingsprincipper også er virksomme ved behandling af strækmærker. Nye kliniske undersøgelser udført på Privathospitalet Mølholm har vist, at virkningen af de to principper i fællesskab forstærker den samlede virkning.
Tretinoincreme I princippet virker tretinoin ved at stimulere celleaktiviteten i læderhuden, og derved øge produktionen af kollagen. Derved erstattes de kollagen- og elastiske fibre i huden, der er bristet, og hudens elasticitet genoprettes, hvorved de kosmetiske følger af strækpåvirkningen reduceres. I behandlingsperioden kan huden hos enkelte patienter blive lysoverfølsom, og alle patienter skal benytte solcreme med høj beskyttelsesfaktor under hele behandlingen.
Lysbehandling Ved anvendelse af enten laser eller blitzlampeapparat er princippet at lyset trænger ned i læderhuden (dermis) og fremkalder en ganske let og kontrolleret inflammation, som producerer vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens celler til at øge produktionen af kollagen og elastin. Denne virkning er dokumenteret ved kliniske forsøg, hvor kollagendannelsen øges med i gennemsnit 144% i forhold til hudens normale produktionshastighed af kollagen.
Hvorfor vælge Privathospitalet Mølholm? På Privathospitalet Mølholm kan du blive undersøgt og behandlet uden ventetid. • Kontakt os via e-mail eller på telefon 87 20 30 40 Botulinum Toxin | Brystreduktion | Læger | Mandler | Diætist | Tandlægeskræk | Kikkertundersøgelse | Rynker | Fedme
|