MR-scanning

MR står for magnetisk resonans og er en undersøgelsesmetode, hvor der anvendes et meget kraftigt magnetfelt og radiobølger. Magnetfeltet og radiobølgerne er fuldstændige uskadelige for kroppen, hvorfor MR-scanningen er uden bivirkninger. 

Specialet tilbydes i: Vejle
Kontakt sekretæren:

Information om MR

MR betyder magnetisk resonans. Man foretager en MR-undersøgelse i en MR-scanner.

 

En MR-scanner er opbygget omkring en elektromagnet. Ved hjælp af denne samt radiobølger kan man lave billeder af kroppens forskellige dele. Teknikken er helt ufarlig, og man bruger ikke vævsbeskadigende stråler. Man kan blive skannet gentagne gange uden problemer. 

 

Principielt kan alle dele af kroppen scannes. Der er ikke nogen speciel forberedelse til undersøgelsen. 

 

Praktiske oplysninger

Vi skal have en henvisning, der beskriver din problemstilling, inden du kan blive scannet. Du kan blive henvist af din praktiserende læge, speciallæge, kiropraktor eller fysioterapeut. Henvisningen kan du sende til os eller medbringe, når du skal undersøges.

 

Efter scanningen vurderer radiologen billederne og sender svar til den, der har henvist dig. Vedkommende kan inden for sit speciale give råd om evt. behandling. 

 

Til selve undersøgelsen er det en god ide at have tøj på uden lynlåse og metalknapper, da du ikke må have dette på til undersøgelsen. Du må heller ikke have smykker på eller pung, mobiltelefon eller nøgler i lommen.

 

Før undersøgelsen skal vi vide, om der er forhold, der kan forhindre din MR-undersøgelse

  • Vi undersøger ikke patienter med indopererede høreapparater (coclear implant).
  • Du kan ikke undersøges, hvis du har fået indsat en pacemaker eller er under 3 måneder henne i en graviditet. Vi vil i den forbindelse bede dig udfylde et kontrolskema og aflevere det ved ankomsten.

Du kan godt blive scannet, selv om du har en hofte- eller knæprotese. Du kan også blive scannet, selv om du har haft et benbrud, der er sat sammen med plader eller skruer.

 

Under scanningen hører du nogle bankelyde, der gentages afbrudt af pauser. Du er i kontakt med radiografen under undersøgelsen.

 

Det tager 30 min. at blive scannet. Der er mulighed for at lytte til musik under scanningen.

 

Risici og bivirkninger

Der er ingen kendte bivirkninger ved MR-scanning.

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MR afsnittet på Privathospitalet Mølholm. 

Speciallæger og behandlere

Billede af Vasileios Maniatis
Vasileios Maniatis
Speciallæge i diagnostisk radiologi
Tom billedramme
Lasse Speiser
Speciallæge i diagnostisk radiologi
Tom billedramme
Anni Damgaard Larsen
Radiograf
Tom billedramme
Tomas Frahm Nielsen
Speciallæge i diagnostisk radiologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.