Gynækologi
Mølholm Kvindeklinik

Alle gynækologiske undersøgelser foretages af speciallæger i gynækologi, i rolige og trygge rammer, med deltagelse af sygeplejerske, og omfatter alle former for gynækologiske lidelser.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus København
Kontakt sekretæren:

Kegleoperation på livmoderhalsen

På grund af celleforandringer på livmoderhalsen fjernes et mindre kegleformet stykke (conus) af livmoderhalsen.

 

 

Det lille indgreb foretages med elektrisk slynge i lokalbedøvelse (og enkelte gange i fuld bedøvelse) og varer få minutter. Du bliver inden indgrebet tilbudt et par smertestillende tabletter.

 

Indgrebet foretages ambulant. Foretages indgrebet i lokalbedøvelse, er det ikke nødvendigt at være fastende, og man kan gå hjem efter 1/2 - 1 time med ledsager. Hvis indgrebet skal foretages i fuld bedøvelse, er det nødvendigt at møde fastende, og man kan gå hjem efter nogle timers forløb med ledsager. 

 

Det fjernede område sendes altid til mikroskopisk undersøgelse.

 

Råd og vejledning efter udskrivelsen

Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg kommer hjem?

De fleste vil være i stand til at passe deres arbejde 1-2 dage efter kegleoperationen, men fysisk krævende arbejde, hård sport og tunge løft skal du vente en uges tid med.

Hvis du har brug for smertestillende, så kan du tage 1 g Pamol og 400 mg Ibumetin ved behov, dog max. hver 6 time.

3-5 uger efter kegleoperationen vil såret på livmoderhalsen være helet op og området, hvor keglen er fjernet, vil være dækket af ny slimhinde.  

 

Forholdsregler

Du kan have let blødning fra skeden i den første uge. Udflåd kan vare i op til 2-3 uger (kan være rigeligt og vandigt i starten). Du skal også være forberedt på, at der kan komme lidt frisk blødning efter 8-14 dage. Dette skyldes, at sårskorpen på livmoderhalsen falder af.

 

Så længe du bløder og har udflåd, så anbefaler vi, at du:

  • Undgår at bade i svømmehal og havet
  • Undgår karbad. Du må gerne tage brusebad.
  • Undgår samleje
  • Undgår at bruge tampon

Kontrol

Kontrolundersøgelse efter kegleoperation afhænger af om keglen er fjernet i sundt væv, hvilket vi naturligvis tilstræber. Svaret på om keglen er fjernet i sundt væv får du besked om ca. 1 uge efter keglesnit er foretaget. 

 

Hvis keglen er fjernet i sundt væv, så skal du have tage en celleprøve og HPV-test fra livmoderhalsen efter 6 måneder hos din egen læge. Hvis den prøve er normal, så går du tilbage til screeningsprogrammet og får en invitation til celleprøve hos din egen læge efter 3 eller 5 år afhængig af din alder. 

 

Hos nogle kvinder kan der være celleforandringer i kanten af den fjernede kegle. Oftest vil disse celleforandringer forsvinde, når såret heler op, men det er vigtigt at få det tjekket. Du vil derfor blive tilbudt en kontrol hos os efter 6 måneder, hvor der bliver taget en celleprøve og HPV-test fra livmoderhalsen. Du vil blive fulgt indtil celleprøve og HPV-test er normale, førend du kommer tilbage i screeningsprogrammet hos din egen læge.

 

Hvis der opstår problemer

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der opstår problemer.

Hvis det bløder voldsomt, skal du kontakte Privathospitalet Mølholm eller vagtlægen.

Ligeledes skal du kontakte os, hvis du får tiltagende smerter eller hvis du får feber eller tegn på betændelse.

Patientinformation
Version nr.: 105
Dato: 16. marts 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Rune Lykke
Rune Lykke
Klinikchef, Speciallæge i gynækologi
Billede af Lars Grønlund Poulsen
Lars Grønlund Poulsen
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Billede af Jette Kirk
Jette Kirk
Operationssygeplejerske
Billede af Else Rasmussen
Else Rasmussen
Intensivsygeplejerske
Billede af Bjørg Nordentoft
Bjørg Nordentoft
Intensivsygeplejerske
Tom billedramme
Hanne Gravgaard
Sygeplejerske på Mølholm Kvindeklinik
Tom billedramme
Charlotte Holm Skov
Sygeplejerske på Mølholm Kvindeklinik
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.