Urinvejssygdomme
Urologisk klinik

Urologisk klinik tilbyder undersøgelse og behandling på ekspertniveau af stort set alle former for urologiske sygdomme.

Vi tilbyder forundersøgelse og operation i både Vejle, Aarhus og København og kan stort set altid finde en tid til undersøgelse indenfor ganske få dage.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus København
Kontakt sekretæren:

Blærepolypper (TUR-B)

Kikkertundersøgelse med biopsi og evt. TUR-B

 

Kikkertundersøgelse med prøvetagning af væv i blæren og evt. fjernelse af en polyp.

 

Hvis du har fået påvist blærepolypper eller celleforandringer i blæren anbefales det at du får foretaget en kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse med fjernelse af eventuel polyp og prøvetagning af blæreslimhinden.

 

Kikkertundersøgelsen foregår under fuld bedøvelse ved at kikkerten indføres i blæren, og eventuelle polypper skrabes væk. Har du fået påvist celleforandringer, tages der slimhindeprøver forskellige steder i blæren. 

 

Evt. videre behandling og kontrol efter kikkertundersøgelsen er afhængig af fundene ved undersøgelsen. 

 

Før operationen

Du møder fastende på Privathospitalet Mølholm til det aftalte tidspunkt. 
Hvis du får blodfortyndende medicin bliver det ved konsultationen inden indgrebet aftalt hvor mange dage du skal holde pause.
 

Selve operationen

Under fuld bedøvelse indføres kikkerten i blæren, og eventuelle polypper skrabes væk. Har du fået påvist celleforandringer, tages der slimhindeprøver forskellige steder i blæren. Efter at eventuel blødning er standset, fjernes kikkerten, og der lægges en kateter til blæren.
 

Efter operationen

Du kan udskrives et par timer efter indgrebet. Kateteret skal oftest forblive i blæren et par dage, og kan fjernes hos din praktiserende læge. Dette aftales med den opererende læge, der kommer og taler med dig efter indgrebet.
 
Efter bedøvelsen må du ikke selv køre bil. Det er derfor vigtigt, at du har en aftale med en ledsager, der kan sørge for hjemtransporten.
 
Efter en kikkertundersøgelse er der en lille risiko for blærebetændelse, og det er derfor vigtigt at drikke rigeligt de første par dage efter undersøgelsen.
 
Får du tiltagende svie ved vandladningen og eventuelt feber, bør du få urinen undersøgt hos egen læge så hurtigt som muligt og få iværksat en behandling.
 
Er du i tvivl, kan du altid kontakte Privathospitalet Mølholm. 
Patientinformation
Version nr.: 106
Dato: 05. februar 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Gabriella Edvardsson Alsøe
Gabriella Edvardsson Alsøe
Svensk patientrådgiver
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.