Fod og ankel
Fod- og ankelklinikken

Fod- og ankelklinikken fokuserer både på lidelser der kræver operativ og ikke operativ behandling, både i for, mellem og bagfod. Vi har også stor interesse i idrætsmæssige skader, både hvis du er kommet akut til skade eller har fået en overbelastningstilstand.

Vi tilbyder også operative behandlinger (kikkertoperation) af lidelser i ankelleddet, achillessene-operationer samt stabiliserende ankeloperationer.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Hælspore

Hælspore (fasciitis plantaris)

 

Hvad er en hælspore?

Hælspore er en tilstand af irritation på fodens store senespejl. Det udspringer fra hælen og breder sig vifteformet ud under fodbuen og frem mod tæernes grundled.  

 

Årsagen til hælspore?

Svangsenen er en del af det elastiske system, der absorberer stød, når man træder ned på foden. Jo hurtigere man bevæger sig, desto større stød skal dette system kunne modtage. Derved kan man være uheldig at overbelaste, hvilket kan resultere i en irritationstilstand, som forårsager ømhed eller smerte. Nye belastninger kan resultere i flere små overrivninger af senens små fibre og dermed fastholde den inflammatoriske proces. 

 

Senevæv er en af de vævstyper i kroppen, der bruger længst tid på at hele op. Derfor giver det altid langvarige problemer med skader, der er opstået på sener og ledbånd. Når skaden oveni købet sidder under foden, hvor man ikke kan undgå at påføre belastningskræfter på svangsenen, når man går, så får helingsprocessen både vanskelige vilkår og et langt forløb. 

 

Selve årsagen til problemet kendes ikke med sikkerhed, hyppigst er det den midaldrende patient, der er glad for gåture - ikke den helt motionssvage eller den meget aktive, der rammes af genen. 

 

 

Hvordan stiller man diagnosen hælspore?

  • Smerter lokaliseret til undersiden af hælen. 
  • Smerter provokeret ved belastning, ved gang på hårdt underlag og efter lang tids gang.
  • Udtalte smerter om morgenen. 

Smerterne kan være så kraftige, at de forhindrer eller reducerer lyst til almindelig gang. 


Konservative behandlingsforslag

Traditionelt har behandlingstilbuddene været ret begrænsede 

  • Aflastning og gigtmedicin er den mest almindelige behandling
  • Blokader bruges ofte og kan i nogle tilfælde helbrede lidelsen, men er ikke altid en mirakelkur. Kan gentages et par gange med nogle ugers interval
  • Udspændingsøvelser evt. med hjælp af en fysioterapeut af både achillessenen og  svangsenen
  • At nedkøle området med is hver aften for at dæmpe inflammationen og stimulere blodcirkulationen lokalt. kan have nogen effekt
  • Aflastning med stødabsorberende silikoneindlæg (gelé-hælindlæg eller evt. som en hel sål), således at der sker en mere jævn vægtfordeling under hælens trædepude
  • Tapening med sportstape rundt om hælen kan også være med til at øge selve trædepudens tykkelse og dermed forbedre hælens naturlige stødabsorbtion. 
  • Chockbølgebehandling er også en god mulighed for at mindske smerterne.


Operativ behandling

Hvis den traditionelle behandling ikke har haft effekt efter ca. 6 måneder, kan man overveje operation.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Patientinformation
Version nr.: 105
Dato: 23. oktober 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Niels Herold
Niels Herold
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Claus Wendtland Henriksen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Billede af Monica Lindgård Kristensen
Monica Lindgård Kristensen
Operations-sygeplejerske
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.