Hudsygdomme

På HudCenter Mølholm, Dermatologisk Laserklinik er speciallægerne og lasersygeplejerskerne uddannet på et højt fagligt niveau. Derfor varetager de en lang række behandlinger og laserbehandlinger, ligesom de underviser og deltager i forskning inden for laserbehandling og behandling af aldersrelaterede forandringer.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Allergiudredning

Instruks i påsætning af epikutantest 

 

Der skal bruges følgende

Epikutantest bestående af tre paneler (plastre) hvorpå der er afsat 29 forskellige stoffer (allergener)

Spritfast tusch til opmærkning

Ekstra plastre til forstærkning

 

Fremgangsmåde

Huden på den øverste del af ryggen, hvor panelerne skal påsættes, skal være ren og tør, fri for bodylotion og uden hår (kan barberes forinden). 

 

 

Panelerne påsættes med ½ til 1 cm afstand ved siden af hinanden midt på den øverste del af ryggen. For kvinders vedkommende kan de uden problemer placeres over BH lukningen og mellem stropperne.

 

Med en spritfast tusch foretages to opmærkninger i de halvcirkelformede indhak på hvert af de tre paneler - i alt 6 mærker.

 

Påsæt ekstra plaster til forstærkning i kanten nederst på panelerne.

 

Du må ikke bade mens plastrene sidder på ryggen.

 

Efter 48 timer fjernes panelerne, og du skal atter foretage opmærkning med sort tusch.

 

Herefter må du gå i bad, men du skal sikre dig, at markeringerne stadig ses, efter at du har været i bad, foretag om nødvendigt derfor atter opmærkning med sort tusch efter badet.

 

Du skal møde til den aftalte aflæsning på HudCenter Mølholm (Risskov/Vejle) - normalt efter 72 timer. Du skal sikre dig at markeringerne stadig kan ses, ellers kan resultatet af testen ikke aflæses. Foretag om nødvendigt derfor atter opmærkning af panelerne om morgenen på aflæsningsdagen.

 

Med venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM 

HudCenter Mølholm, Dermatologisk Laserklinik 

Patientinformation
Version nr.: 105
Dato: 17. oktober 2022

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.