DU ER HER
    Patientinformation

Hjertesygdomme

76 42 74 20
Radiofrekvensablation, atrieflimren, hjerterytmeforstyrrelser KAG, PCI, stent, pacemaker

HjerteCenter Mølholm

Internationalt anerkendt hjertelæge og ekspert i behandling af hjerterytmeforstyrrelser

Peter Steen Hansen, dr.med., Ph.D., speciallæge i hjertesygdomme og ejer af HjerteCenter Mølholm, har siden 1995 primært beskæftiget sig med behandling af forstyrrelser i hjertets rytme – og i helt særlig grad med behandling af atrieflimren (forkammerflimren). Han har været pioner i Skandinavien i udvikling af ablation (varmebehandling) for atrieflimren – helt tilbage fra 1997. Siden et uddannelsesophold i 1998-99 hos den verdenskendte professor Karl Heinz Kuck i Hamborg, har han foretaget mere end 5.000 ablationsbehandlinger for hjerterytmeforstyrrelser. Han er således den hjertelæge i Skandinavien, der har foretaget flest af disse behandlinger. Og, ved et konstant fokus på at optimere sikkerheden, har han efterhånden fået risikoen ved denne type indgreb ned på et ekstremt lavt niveau. Han har igennem de sidste 20 år været meget engageret i uddannelse, og har været ”fødselshjælper”, specielt for ablation af atrieflimren, på mange universitetscentre i Skandinavien og internationalt. Samtidigt har han været i front, hvad forskning og udvikling angår, og var primus motor i det skandinavisk/tyske studie MANTRA-PAF, som har været et afgørende studie for internationale guidelines i forhold til at anbefale ablationsbehandling ved atrieflimren. 

 

Som patient på Hjertecenteret er du sikker på at den samme speciallæge tager sig af dig, fra du kommer til du går. Og som du altid kan komme i kontakt med, også i tiden efter behandlingen. Det er således dit forløb, der er i centrum.
Glade patienter på grund af flotte behandlingsresultater og gode oplevelser hos os er et afgørende bidrag til vores arbejdsglæde.

 

Behandlinger der udføres på HjerteCenter Mølholm

  • Radiofrekvensablation (”varmebehandling” eller ”brænding”) – af såvel atrieflimren som andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG; CT-KAG) og ballonbehandling med stent (PCI)
  • Undersøgelse for hjertesygdom med EKKO-scanning, hjerterytmeoptagelse, døgn-blodtryksmåling m.m.
  • Implantation af pacemaker, hjertestarter (ICD) og hjertesvigtpacemaker (CRT)
  • Lukning af hul i hjerteskillevæggen (ASD/PFO) og lukning af venstre forkammers hjerteøre (aurikel) 

Hjerte-CT

Hjerte-CT scanning er en avanceret undersøgelse af hjertets kranspulsårer.
Undersøgelsen foregår i CT-klinikken, indgang D, Brummersvej 1.


Der gives kontrastvæske i en blodåre i din armbøjning, som efterfølgende gør det muligt at se dine kranspulsårer i scanneren.
Undersøgelsen er smertefri og forbundet med yderst beskeden risiko.Der er visse forberedelser du skal gøre, for at undersøgelsen kan gennemføres.
Du kan læse mere herom i patientinformationen Hjerte-CT
 

Se iøvrigt patientinformationer ovenfor for konkrete behandlinger.


Patientudtalelser_435_knap

 

...

HELSE   Udgave 06 / juni 2018
Peter Steen Hansen medvirker i Tema-artikel om HJERTET
"Hjerteflimmer, øger risiko for blodprop i hjernen" LÆS MERE
 

...

OBS! HJERTECENTER VARDE
flyttede pr. 1. maj 2017 til Privathospitalet Mølholm   LÆS MERE 


Print
Priser

Alle priser er vejledende, og bekræftes endeligt ved konsultation med speciallæge eller sygeplejerske.
Forbehold for fejl. Ret til ændringer forbeholdes. Vejledende priser per behandling rev. 1. november 2018.

Beskrivelse
Priser

Oversættelse af diagnose, journal el.lign. til fremmedsprog faktureres efter regning.

Pas på din hjerne – atrieflimmer kan give blodprop i hjernen

Tekst:

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen.

Skjermbilde_Hjerneslag_width-1098


Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet. Når du har atrieflimren, vil blodet ikke tømmes lige så effektivt fra venstre forkammer til venstre hjertekammer, som når du har normal hjerterytme. Blodet vil derfor have tendens til at blive hængende i visse områder af venstre atrium. Når blodet ikke cirkulerer, vil det have tendens til at størkne - ligesom et sår, hvis du har skåret dig. Hvis størknet blod løsner sig fra venstre forkammer, vil det følge blodstrømmen ud i kroppen - og desværre oftest følge blodstrømmen til hjernen hvor det kan sætte sig som en blodprop.


Skjermbilde_blodprop_width-1098


25% af alle blodpropper i hjernen skyldes atrieflimren. Det vil sige, at ca. 3.000 nordmænd hvert år får en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Skaderne kan variere meget, men omfatter lammelse, påvirket tale og syn, hukommelse og - i værste fald - død.


Risiko for blodpropper ved atrieflimren kan nedsættes meget væsentligt, hvis du behandles med såkaldt blodfortyndende medicin. Det er en type medicin, som nedsætter blodets størkningsevne. "Bagsiden af medaljen" er, at nedsat størkningsevne kan give øget risiko for blødning. For at sikre, at man ikke risikerer at skade mere end at gavne, er der forskellige faktorer der tages med i overvejelserne om, hvorvidt du vil have gavn af blodfortyndende medicin. Disse faktorer omfatter alder, forhøjet blodtryk, sukkersyge, anden hjertesygdom, anden hjerte/kar-sygdom, tidligere blodprop og køn. Man kan kategorisere disse faktorer i en model, der giver en statistisk forudsigelse om risiko for at få en blodprop, når man har atrieflimren (gælder både ved konstant og ved anfaldsvis atrieflimren). På grund af de forskellige komponenter, der indgår i modellen, kaldes det "CHADS-VASC-score":


C = Hjertesvigt/nedsat tømning af venstre pumpekammer ("Congetive heart failure)

H = Forhøjet blodtryk ("Hypertension")

A = Alder (ældre end 65 år; ældre end 75 år)

D = Diabetes/Sukkersyge

S = Tidligere blodprop i hjernen ("Stroke")

Va = anden hjerte-kar-sygdom ("Vaskulær sygdom")

Sc = kvindeligt køn ("Sex Category")


Èt point kan oversættes til en årlig risiko for en blodpropkomplikation til atrieflimren på 1,3% og 9 point til en årlig risiko på 15,2%. Kvindekøn alene "tæller ikke", hvis der ikke er andre risikofaktorer til stede.


Eksempel

70-årig kvinde med atrieflimren og samtidig forhøjet blodtryk og diabetes 2. CHADS-VASC score på 1,5 (alder) + 1 (kvindekøn) + 1 (forhøjet blodtryk) + 1 (diabetes 2), eller i alt 4,5. Dette kan "oversættes" til en årlig risiko for en blodprop (som oftest i hjernen) på cirka 6%. Svarende til én ud af 16.


Der findes forskellige former for blodfortyndende medicin. Fælles for dem alle er, at de hæmmer dannelse af bestemte størkningsfaktorer i vores lever.


Inden for de sidste 5-6 år er der kommet nye blodfortyndende typer af medicin på markedet. Det drejer sig om Xarelto, Pradaxa, Lixiana og Eliquis. Og flere er på vej. Fælles for de fire stoffer er, at de er testet i forhold til Marevan. De beskytter ligeså godt mod blodpropper som Marevan. Og måske giver de lidt mindre risiko for hjerneblødning end Marevan. Man skal tage en fast dosis - det vil sige, at man ikke skal have taget kontrolblodprøver (INR) for at justere dosis. Og at effekten ikke er påvirkelig af mad og drikke.


K-vitamin er en nødvendighed for dannelsen af nogle af disse størkningsfaktorer. I mange år har vi derfor anvendt medicin, som modvirker K-vitamins effekt i leveren. Det mest anvendte af disse stoffer er Marevan. Effekten af marevan måles med regelmæssige blodprøver. Det er muligt at lære, hvordan man selv styrer kontrol og dosering af Marevan. Man måler en værdi, der hedder INR. Det rette interval for INR er mellem 2 og 3. Hvis tallet er for lavt (under 2), virker medicinen ikke tilstrækkeligt effektivt. Hvis tallet er for højt (over 3), er der øget risiko for blødning. Effekten af marevan er afhængig af mange faktorer - bl.a. kostemner med højt indhold af K-vitamin (for eksempel kål og visse andre grønsager) og alkohol.


Mange læger vil foretrække ét af de fire nye stoffer, når de skal starte blodfortyndende behandling. Er man i behandling med Marevan, og ikke har problemer med dette, behøver man ikke at skifte.

Patient-
information
Book tid online
Bestil tid til konsultation,
når det passer dig.
Kontakt
Tak for din indsendelse.
Vi kontakter dig i tidrummet 8-16 på hverdage.
Aktuelt

TILBUD OM 
Undersøgelse for åreforkalkning

Hjerteus_knap
HENT BROCHURE
PATIENTINFORMATION

___________________________ 

1496757343_Sweden 

Hoppa över köerna 

Ersättning för vård i annat ESS-land
LÄS MER

___________________________ 

1496757343_Sweden 

Patientinformation  

Lille_PI_pil_hojre_sideRFA vid flimmer

Lille_PI_pil_hojre_sideRFA vid arytmi 

___________________________ 

1496757360_Norway

Dine utgifter til operasjon blir dekket

LES MER

___________________________ 

Læs mere om
HjerteCenter Mølholm

Hent vores
profilbrochure

DK   SE   NO

HCM_Profilbrochure_veHENT_knap_web

___________________________

PSH_rytmedoktor_foto_lille 

Rytmedoktor.dk

Besøg Overlæge Peter Steen Hansens blog om hjerterytmeforstyrrelser.
 

Facebook

Besøg os på Facebook
HjerteCenter Mølholm

Dansk Facebook gruppe
Atrieflimren

Norsk Facebook gruppe
Atrieflimmer og Atrieflutter 

Speciallæger og behandlere
Speciallæger:
Peter Steen Hansen
Klinikchef, Speciallæge i kardiologi/ elektrofysiologi, overlæge, dr. med
Håkan Walfridsson
Speciallæge i kardiologi/ elektrofysiologi, overlæge, dr.med
Henning Kelbæk
Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
Henrik Steen Hansen
Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
Knud Erik Pedersen
Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
Niels Peter Sand
Speciallæge i kardiologi, overlæge, ph.d.
Hanne Maare Søndergaard
Speciallæge i kardiologi, ph.d.
Dorthe Svenstrup Møller
Speciallæge i kardiologi, ph.d.
Ib Christian Klausen
Speciallæge i kardiologi, overlæge, dr. med
Lars Søndergaard
Speciallæge i kardiologi, overlæge, dr. med
Flemming Davidsen
Klinikchef, speciallæge i intern medicin og kardiologi
Bent Raungaard
Speciallæge i intern medicin og kardiologi, ph.d.
Eric Steen Nielsen
Speciallæge i kardiologi
Maj-Britt Memhave Petersen
Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
Inge Wind
Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
Mette Skjødeberg Zwinge
Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske