DU ER HER
    Patientinformation

Hjertesygdomme

76 42 74 20
Radiofrekvensablation, atrieflimren, hjerterytmeforstyrrelser KAG, PCI, stent, pacemaker

HjerteCenter Mølholm

Internationalt anerkendt hjertelæge og ekspert i behandling af hjerterytmeforstyrrelser

Peter Steen Hansen, dr.med., Ph.D., speciallæge i hjertesygdomme og ejer af HjerteCenter Mølholm, har siden 1995 primært beskæftiget sig med behandling af forstyrrelser i hjertets rytme – og i helt særlig grad med behandling af atrieflimren (forkammerflimren). Han har været pioner i Skandinavien i udvikling af ablation (varmebehandling) for atrieflimren – helt tilbage fra 1997. Siden et uddannelsesophold i 1998-99 hos den verdenskendte professor Karl Heinz Kuck i Hamborg, har han foretaget mere end 5.000 ablationsbehandlinger for hjerterytmeforstyrrelser. Han er således den hjertelæge i Skandinavien, der har foretaget flest af disse behandlinger. Og, ved et konstant fokus på at optimere sikkerheden, har han efterhånden fået risikoen ved denne type indgreb ned på et ekstremt lavt niveau. Han har igennem de sidste 20 år været meget engageret i uddannelse, og har været ”fødselshjælper”, specielt for ablation af atrieflimren, på mange universitetscentre i Skandinavien og internationalt. Samtidigt har han været i front, hvad forskning og udvikling angår, og var primus motor i det skandinavisk/tyske studie MANTRA-PAF, som har været et afgørende studie for internationale guidelines i forhold til at anbefale ablationsbehandling ved atrieflimren. 

 

Som patient på Hjertecenteret er du sikker på at den samme speciallæge tager sig af dig, fra du kommer til du går. Og som du altid kan komme i kontakt med, også i tiden efter behandlingen. Det er således dit forløb, der er i centrum.
Glade patienter på grund af flotte behandlingsresultater og gode oplevelser hos os er et afgørende bidrag til vores arbejdsglæde.

 

Behandlinger der udføres på HjerteCenter Mølholm

  • Radiofrekvensablation (”varmebehandling” eller ”brænding”) – af såvel atrieflimren som andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG; CT-KAG) og ballonbehandling med stent (PCI)
  • Undersøgelse for hjertesygdom med EKKO-scanning, hjerterytmeoptagelse, døgn-blodtryksmåling m.m.
  • Implantation af pacemaker, hjertestarter (ICD) og hjertesvigtpacemaker (CRT)
  • Lukning af hul i hjerteskillevæggen (ASD/PFO) og lukning af venstre forkammers hjerteøre (aurikel) 

Se patientinformationer ovenfor for konkrete behandlinger.


HJERTECENTER VARDE er flyttet til Privathospitalet Mølholm pr. 1. maj 2017   LÆS MERE


HCM_Profilbrochure_HENT_knap_web
 

Print
Priser

Alle priser er vejledende, og bekræftes endeligt ved konsultation med speciallægen.
Forbehold for fejl. Ret til ændringer forbeholdes.
Vejledende priser per behandling for behandlinger udført fra 1. januar 2015.

Beskrivelse
Priser

Oversættelse af diagnose, journal el.lign. til fremmedsprog faktureres efter regning.

Denne behandling tilbydes i Vejle

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)

Indholdsfortegnelse

Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med PCI (ballonudvidelse).

 

Behandlingen er for personalet en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. Personalet vil gøre sit yderste for, at du føler dig tryg og godt behandlet under opholdet. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt.


PCI (ballonudvidelse)

Formålet med en PCI behandling er først og fremmest at fjerne anfald af angina pectoris (hjertekramper) ved at bedre blodforsyningen til hjertet. 

PCI er en behandling der udvider forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Hos de fleste patienter indsættes der små rørformede trådnet (stents) for at holde kranspulsårerne åbne på de forsnævrede steder. 


Generel information

Forberedelse hjemmefra

Du skal være fastende for fast føde i min. 6 timer før mødetidspunkt. Du må dog gerne drikke indtil 2 timer før (ikke mælkeholdige produkter).

Du må ikke ryge 2 timer før mødetidspunkt.


Rasering

Vi skal venligst bede dig fjerne evt. behåring i højre lyske med en engangsskraber dagen inden indlæggelsen.


Medicin

Du skal holde pause med:

  • Marevan 3 dage før behandlingen.
  • Injektion Fragmin pause 12 timer inden indlæggelsen. Injektion Arixtra pause 24 timer inden indlæggelsen. 
  • Vanddrivende medicin skal du ikke tage på indlæggelsesdagen
  • Har du sukkersyge og behandles med Metformin skal du holde pause med dem 2 døgn før behandlingen.
  • Får du insulin skal du tage ikke tage din morgendosis på indlæggelsesdagen.

Din øvrige medicin skal tages som vanligt før, under og efter indlæggelsen. Ved ændringer informeres du af den behandlende læge. 

Husk at tage Magnyl, Clopidogrel (Plavix), Brillique, Xarelto, Pradaxa eller Eliquis hvis du allerede er i behandling med dette i forvejen. 


Medbring

Toiletsager, hjemmesko og behageligt tøj. 

Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikrings-bevis. 


Besøgstid og telefonkontakt

Dine pårørende kan under indlæggelsen ringe til sekretariatet på 76427420.
Dine nærmeste pårørende er velkomne til at opholde sig på hospitalet før, under og efter behandlingen.


Indlæggelsesdagen

Forberedelse til PCI 

På indlæggelsesdagen modtages du af en sygeplejerske, som hjælper dig til rette og giver dig information om opholdet. 

Du vil få oplyst de specielle forholdsregler, der vil være i forbindelse med behandlingen. 

 

Da behandlingstiden er varierende må du påregne ventetid, i specielle tilfælde op til flere timer. Uanset ventetiden vil du blive behandlet samme dag. 

Du får lagt en plastikkanyle i en blodåre i hånden. Der måles blodtryk og puls samt tages et EKG.  

Beroligende medicin kan gives i behandlingsrummet.


Selve behandlingen

Undersøgelsen varer ca. 1 time. I behandlingsstuen anvendes en del teknisk udstyr så som røntgenapparatur.

Du kan læse mere om brugen af røntgen her: Røntgenstråler


Der anlægges lokalbedøvelse i lysken. Når denne bedøvelse virker lægges der et tyndt plastikrør i pulsåren. Via plastikrøret føres et kateter gennem pulsåren op til hjertet.

I kateteret sprøjtes der kontraststof som fordeles i kranspulsårerne. 

På TV-skærmen kan man følge behandlingen og således se kontraststoffet fordeler sig i de forsnævrede kranspulsårer. 

 

På det indførte kateter sidder der en lille ballon, som på det forsnævrede sted blæses op. Herefter vil kranspulsåren blive udvidet og give bedre passage for blodgennemstrømningen. 

Der kan opstå kortvarig let ubehag, når ballonen blæses op. 

Hos de fleste indlægges der et lille rørformet trådnet (stent) for at bibeholde udvidelsen af blodkaret. 

Der vil under behandlingen kunne opstå hjertekramper. Skulle dette forekomme er det vigtigt, at du fortæller dette, da vi kan afhjælpe dine smerter.


I sjældne tilfælde kan der i forbindelse med behandlingen forekomme hjerterytmeforstyrrelser, som kræver medicinsk behandling eller el-stød for at genoprette den normale hjerterytme.

Indstiksstedet lukkes med en geléprop.


Efter behandlingen

Efter behandlingen køres du til din stue på sengeafdelingen. 

Du skal ligge fladt i sengen i én time. Indstiksstedet tilses af en sygeplejerske, og du vil jævnligt få målt puls og blodtryk.


Føler du ubehag, smerter, varmefornemmelse eller hævelse i lysken, skal du gøre sygeplejersken opmærksom på dette.

Hos få patienter kan der efter behandlingen opstå blødning fra lysken, dette vil betyde, at du skal forblive længere tid i sengen. Blødningen vil oftest resultere i en blodansamling i lyskeregionen. Denne kan medføre lidt trykken de følgende dage, især ved gang, men dette forsvinder normalt af sig selv.


Du og eventuelle pårørende vil få en samtale med den speciallæge, der udførte behandlingen. Du vil få udleveret et udskrivningsbrev.


Udskrivelsesdagen

Du kan udskrives dagen efter behandlingen.


Om morgenen kontrolleres indstiksstedet inden udskrivelse, herefter kan du tage hjem.

Vi sender udskrivningsbrev og beskrivelse af behandlingen til din egen læge samt til det hjerteambulatorium du tilhører.  


Hjerteambulatoriet på dit hjemstedssygehus vil indkalde dig til kontrol ca. 1 måned efter behandlingen.  


Hjemtransport

Du bør vente 2 døgn før du selv fører bil. Offentlige transportmidler kan benyttes umiddelbart efter udskrivelse.


Hjemme igen

I en lille uges tid må du være forsigtig med tunge løft og trappegang af hensyn til indstiksstedet i lysken. 


Specielt ved trådnet (stent)

Hvis du har fået indlagt stent kan der opstå let ubehag i brystet i op til 1 uge efter behandlingen. For dette kan du evt. tage Panodil 1 g, højst x 4 daglig.    

Du kan i den første uge efter indgrebet få hjertekrampelignende anfald, hvorfor du skal undgå fysisk anstrengelse.


Vedr. den blodfortyndende behandling

Du skal have Magnyl/Albyl/Trombyl livslangt.

Såfremt du allerede er i behandling med Clopidogrel/Plavix eller Brilique, skal du fortsætte med den ordinerede medicin de følgende 6 måneder. 

Hvis ikke du allerede er i behandling med enten Clopidogrel/Plavix eller Brilique, skal du tage tablet Clopidogrel/Plavix 75 mg i x 1 dagligt i ½ år. Undtagelser fra dette vil fremgå af udskrivningsbrevet og samtalen med hjertelægen.

Se information om Clopidogrel/Plavix herunder.


Clopidogrel/Plavix/Brilique information

Virkning 

Clopidogrel/Plavix/Brilique er et kraftigt blodfortyndende middel, som anvendes til forebyggelse af blodpropper i hjertet. Det virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen.


Bivirkninger

Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré og kvalme. Desuden kan der forekomme hovedpine, svimmelhed, snurrende eller prikkende fornemmelse i hænder og fødder. 

Der kan komme blå mærker og tandkødet kan bløde. Der kan forekomme blod i urin eller i afføring. Skulle dette forekomme, er det vigtigt, at du kontakter egen læge.  


Kritisk sygdom

Enkelte forsikringsselskaber og pensionskasser udbetaler en éngangssum ved ”kritisk sygdom”. Du kan tage kontakt til dit forsikringsselskab og/eller pensionskasse for nærmere oplysninger. 


Komplikationer

Vær opmærksom på!

Hvis der kommer tegn på infektion i lysken (rødme, ømhed, smerter, feber), skal du kontakte egen læge.


Der vil meget sjældent kunne opstå tilfælde med kraftige hjertekramper eller blodprop i hjertet. I så fald skal du forblive indlagt til nærmere observation. 

I sjældne tilfælde kan det medføre akut operation af hjertet (bypass operation).


Yderst sjældent kan der fremprovokeres blodprop i hjernen.


I sjældne tilfælde kan der komme blødning fra lysken efter, at du er udskrevet. Læg dig på gulvet og pres hårdt med hænderne ca. 2 cm over blødningsstedet. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. 

Vigtigt: Falck /112 skal tilkaldes og du skal transporteres liggende til nærmeste skadestue. 


Med venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

HjerteCenter

Version nr.: 108 / 1977, Dato: 01. november 2017
Patient-
information
Book tid online
Bestil tid til konsultation,
når det passer dig.
Kontakt
Tak for din indsendelse.
Vi kontakter dig i tidrummet 8-16 på hverdage.

    1496757343_Sweden 

    Hoppa över köerna 

    Ersättning för vård i annat ESS-land
    LÄS MER

    ___________________________ 

    1496757343_Sweden 

    Patientinfo.   

    Lille_PI_pil_hojre_sideRFA vid flimmer

    Lille_PI_pil_hojre_sideRFA vid arytmi 

    ___________________________ 

    Hent vores
    profilbrochure

    HCM_Profilbrochure_veHENT_knap_web

    ___________________________


    PSH_rytmedoktor_foto_lille 

    Rytmedoktor.dk

    Besøg Overlæge Peter Steen Hansens blog om hjerterytmeforstyrrelser.
     

    Facebook

    Besøg os på Facebook
    HjerteCenter Mølholm

    Dansk Facebook gruppe
    Atrieflimren

    Norsk Facebook gruppe
    Atrieflimmer og Atrieflutter 

    Speciallæger og behandlere
    Speciallæger:
    Peter Steen Hansen
    Klinikchef, Speciallæge i kardiologi/ elektrofysiologi, overlæge, dr. med
    Håkan Walfridsson
    Speciallæge i kardiologi/ elektrofysiologi, overlæge, dr.med
    Henning Kelbæk
    Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
    Henrik Steen Hansen
    Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
    Knud Erik Pedersen
    Speciallæge i kardiologi/PCI, overlæge, dr. med
    Niels Peter Sand
    Speciallæge i kardiologi, overlæge, ph.d.
    Hanne Maare Søndergaard
    Speciallæge i kardiologi, ph.d.
    Dorthe Svenstrup Møller
    Speciallæge i kardiologi, ph.d.
    Ib Christian Klausen
    Speciallæge i kardiologi, overlæge, dr. med
    Lars Søndergaard
    Speciallæge i kardiologi, overlæge, dr. med
    Flemming Davidsen
    Klinikchef, speciallæge i intern medicin og kardiologi
    Bent Raungaard
    Speciallæge i intern medicin og kardiologi, ph.d.
    Maj-Britt Memhave Petersen
    Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
    Inge Wind
    Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske
    Mette Skjødeberg Zwinge
    Intensiv- og kardiologisk sygeplejerske