DU ER HER
    Patientinformation

CT-scanning

76 42 74 37

Generelt om CT scanning

CT scanning er en computerstyret røntgenundersøgelse.

Billederne er mere detaljerede end almindelige røntgenundersøgelser, og kan efterfølgende rekonstrueres, så de fremtræder tredimensionelt og fra flere vinkler.

Stråledosis til CT er højere end ved almindelige røntgenbilleder, men personalet i CT-klinikken har speciel viden, således at du får udført den bedst mulige scanning med så lav stråledosis som mulig.


Før CT scanning 

Hvis der er specielle forberedelser til scanningen, vil dette fremgå af dit indkaldelsesbrev.

Ved nogle scanninger skal du have kontrast sprøjtet ind via en blodåre i armen.

I timen op til scanningen skal du drikke 1 liter vand.


Blodprøve 

Hvis du skal have kontrast, har vi brug for en blodprøve, som måler dine nyrers funktion. Hvis du har normal nyrefunktion, skal blodprøven være taget inden for 3 måneder før undersøgelsen. Har du nedsat nyrefunktion må blodprøven ikke være mere end 8 dage gammel. Hvis du ikke har fået taget blodprøven på Privathospitalet Mølholm, skal du få taget blodprøven enten ved egen læge eller nærmeste sygehus.


Under CT scanning 

Scanningen kan tage fra 5-20 minutter afhængigt af, hvad du skal have scannet.

Under undersøgelsen skal du ligge på ryggen på et leje, og du vil blive bedt om at have armene oppe over hovedet.

Åbningen på scanneren er ca. 70 cm bred og derfor er der god plads omkring dig. Det meste af kroppen vil være udenfor scanneren.

Lejet kører lidt frem og tilbage i scanneren, og du vil blive bedt om at holde vejret i intervaller på 10-20 sekunder.

Det er vigtigt at ligge stille under scanningen.

Skal du have kontrast, vil dette kunne mærkes som en varme i kroppen, og enkelte kan få en metalsmag i munden.

Ellers er selve scanningen ikke forbundet med nogen form for ubehag.


Efter scanningen 

Hvis du har fået kontrast skal du sidde og vente i 30 minutter efter scanningen, ellers er der ingen forholdsregler.

Lægen, der har henvist dig til scanning får svaret på undersøgelsen.

Print
Priser

Alle priser er vejledende, og bekræftes endeligt ved konsultation med speciallæge eller sygeplejerske.
Forbehold for fejl. Ret til ændringer forbeholdes. Vejledende priser per behandling rev. 12. oktober 2018.

Beskrivelse
Priser

Oversættelse af diagnose, journal el.lign. til fremmedsprog faktureres efter regning.

Patient-
information
Book tid online
Bestil tid til konsultation,
når det passer dig.
Kontakt
Tak for din indsendelse.
Vi kontakter dig i tidrummet 8-16 på hverdage.
    Speciallæger og behandlere
    Speciallæger:
    Dorthe Møller
    Radiograf
    Rita Møller Nielsen
    Radiograf
    Janus Mølgaard Christiansen
    Røntgenlæge