Dette er vores omfattende og mest tilbundsgående helbredsundersøgelse af de fleste organer i kroppen. Undersøgelsen henvender sig til personer med kræft eller hjertekarsygdom i nære familie eller som pga. bekymringer eller sygdomstegn har brug for en større screening/helbredsstatus.
Helbredsundersøgelsen bliver tilrettelagt efter en indledende samtale (via telefon-/videokonsultation) med lægen, således vi får foretaget netop de undersøgelser, som lægefagligt giver mening og samtidig giver dig den største tryghed.
Som udgangspunkt indeholder helbredsundersøgelsen altid alle de samme elementer som Executive-undersøgelsen men med tillæg af en helkrops-MR-scanning. MR-helkropsscanningen foregår hos vores samarbejdspartnere i Aarhus, og bliver planlagt inden helbredsundersøgelsen.
Efter undersøgelsen udarbejdes en personlig sundhedsplan med målsætninger for at fremme den enkeltes generelle sundhed. Dette kan udmunde sig i personligt rådgivningsforløb (Sundheds- og genoptræningsforløb) f.eks. fysioterapeutisk træning, diætist, psykolog eller lign.
Lægelig opfølgning og eventuelt kontrolblodprøver vil ske efter 3-6 mdr. Kan gennemføres pr telefon-/videokonsultation, såfremt klienten ønsker det, eller ved fremmøde, hvis opfølgningen kræver dette.