Osteoporose er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år.
Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men knoglerne svækkes indefra. Resultatet er "porøse" og svage knogler, der ofte er så afkalkede og skøre, at de let brækker.
Deraf navnet knogleskørhed.
En DEXA-scanning er den bedst egnede undersøgelse til vurdering af knoglekvaliteten. Indholdet af kalk i knoglerne bestemmes og kaldes knoglemineraltætheden. Ved undersøgelsen skannes ryg og hofte. Såfremt der påvises osteoporose eller risiko for udvikling af dette, anbefales en nærmere lægelig udredning. Den stråledosis der bruges ved en DEXA-scanning er langt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Hent appen "Mine knogler" og hav altid nyeste viden om osteoporose lige ved hånden.
Appen er både for dig med osteoporose og for dig, der ønsker at vide mere om sygdommen.
"Mine knogler" er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Videnscenter for Knoglesundhed i samarbejde med Osteoporoseforeningen.
Viden om
Har du haft knoglebrud efter et lettere traume (fx på arme, ben, hænder eller fødder), sammenfald i rygsøjlen eller hoftebrud, så kan knogleskørhed være årsagen hertil.
I videoen fortæller vores speciallæge Søren Nielsen mere om knogleskørhed.
Læs mere om knogleskørhed / osteoporose
Knogleskørhed - fortalt af Endokrinolog, Søren Nielsen