Hjertesygdomme

Kontakt
76 42 74 20

TipsAdvent 1 X 2


Deltag i vores TipsAdvent og vind et fint termokrus 🎄💝⭐

Vi er i julestemning, og vil gerne sprede lidt viden og julehjerteglæde samt teste jeres kundskaber og julehjerter. 💝

Hver adventssøndag laver vi et opslag på Facebook med "Tips" - efterfølgende adventsweekend trækkes en vinder blandt de som har svaret rigtigt på spørgsmålet, i kommentarfeltet. Der er altså en uge til at svare på hvert spørgsmål. Vinderen kontaktes personligt via Facebook, så præmien kan sendes hjem. 🎁

 

Vi kræver ikke at du liker eller deler konkurrence opslag – men er altid glad for den støtte du selv vælger at give os.

Denne konkurrence er på ingen måde sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook

 

    Besøg os på Facebook  


 



1. TIPSADVENTSSØNDAG

Hvor mange mennesker i Danmark vil på et eller andet tidspunkt i løbet af livet få atrieflimmer?

1. 10 %
X. 25 %
2. 37 %

 

Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25 % af os i løbet af livet. Cirka 3% – fra vugge til 8 grav – har atrieflimren, svarende til godt 150.000 danskere. Atrieflimren kan optræde episodisk – kaldes så for paroxystisk atrieflimren. Eller den kan være konstant til stede – kaldes så for persisterende eller permanent atrieflimren. Når du har atrieflimren, er den almindelige styring af hjertets puls sat ud af drift. I stedet for en regelmæssig impulsdannelse fra sinusknuden (=sinusrytme), vil der være et kaotisk virvar af impulser i hjertets forkamre (=atrier). Et vekslende antal af disse impulser vil ledes fra forkamrene og ned til hjertekamrene. Det betyder, at pulsen bliver helt uregelmæssig – og ofte hurtigere, end den ellers ville have været. Nogle gange meget hurtigere. Heldigvis vil AV-knuden kun tillade et begrænset antal af flimmer-impulserne at bevæge sig ned i hjertekamrene. Hvis ikke vi havde denne bremsende effekt af AVknuden, ville vi sandsynligvis dø første gang vi får atrieflimren.

 

Læs mere i e-bogen ”ABC – for dig med atrieflimmer” som du kan finde på:
   rytmedoktor.dk

 

Husk at kommentere med dit svar på Facebook, så du er med i konkurrencen om at vinde et fint termokrus.

Du finder opslaget her:     Facebook/molholm/posts/6421410807900926


 



2. TIPSADVENTSSØNDAG

Hvem driver HjerteCenter Mølholm og Rytmedoktor?


1. Peter Steen Hansen
X. Hans Steen Petersen
2. Peter Henrik Steensen

 

Jeg blev uddannet som læge i 1985 og har siden min første ansættelse på hjertekirurgisk afdeling på Aarhus Kommunehospital i februar 1985 først og fremmest interesseret mig for hjertet og for hjertesygdomme. Siden midten af 1990’erne har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med forstyrrelser i hjertets rytme – hjerterytmeforstyrrelser. I særlig grad atrieflimren og behandling af denne hyppige hjerterytmeforstyrrelse, som påvirker mere end 150.000 danskere. Jeg har specielt interesseret mig for den type behandling af hjerterytmeforstyrrelser, som kaldes ablationsbehandling og har, udover uddannelse i Danmark, arbejdet i Hamborg hos professor Karl-Heinz Kuck – en af pionererne, og en førende specialist på verdensplan, indenfor behandling af hjerterytmeforstyrrelser. Jeg var blandt de første i Skandinavien, der startede denne form for behandling af atrieflimren tilbage omkring årtusindeskiftet. Jeg leder nu HjerteCenter Mølholm, som er en del af Privathospitalet Mølholm i Vejle.

 

Læs mere i e-bogen ”ABC – for dig med atrieflimmer” som du kan finde på:
   rytmedoktor.dk

 

Husk at kommentere med dit svar på Facebook, så du er med i konkurrencen om at vinde et fint termokrus.

Du finder opslaget her:     Facebook.com/molholm/posts/6462398783802128


 



3. TIPSADVENTSSØNDAG

Hvad er den største risiko ved atrieflimmer?


1. Blodprop i benet

X. blodprop i hjernen

2. forhøjet blodtryk

 

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25 % af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til at atrieflimren øger risiko for blodprop er, at hjertets forkamre under flimren ikke tømmer sig ordentligt. Det betyder, at der kan stå blod tilbage, der ikke sendes videre i kredsløbet.


 

Dette blod kan så størkne og siden ”rive sig løs” – lidt som når en gletscher brækker et isbjerg af – og føres ud i kroppen med blodstrømmen fra hjertet. Desværre oftest til hjernen.

 

Læs mere i e-bogen ”ABC – for dig med atrieflimmer” som du kan finde på:

   rytmedoktor.dk

 

Husk at kommentere med dit svar på Facebookopslaget, så du er med i konkurrencen om at vinde et fint termokrus.

Du finder opslaget her:    facebook.com/molholm/posts/6483828828325790


 



4. TIPSADVENTSSØNDAG

Hvilken metode er den mest almindellige ablationsmetode i Danmark?

1. Kryoablation

X. Pulsed Field Ablation (PFA)

2. radiofrekvensablation (RFA)

Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse områder særligt disponerede til at lave den type fejlslag, der kan starte atrieflimren.

Når man skal lave ablation for atrieflimren, varmer man vævet op rundt om de områder, der “laver ballade”. Opvarmningen gør, at der danner sig et ar – ligesom, hvis man skærer sig på huden – og et ar virker som en barriere for udbredelsen af de elektriske impulser. Når man varmer vævet op – og dermed danner et ar – hele vejen rundt om de områder, der laver fejlslag, betyder det, at fejlslagene bliver “spærret inde” og ikke kan komme ud og forstyrre hjerterytmen. Man kalder også ablationen for en lungeveneisolation.

 

Man kan også bruge stærk afkøling i stedet for varme. Så kalder man det en kryoablation. Jeg foretrækker selv at anvende opvarmningsteknikken. I mine hænder giver den de bedste resultater og med meget lille risiko for komplikationer.

Læs mere i e-bogen ”ABC – for dig med atrieflimmer” som du kan finde på:

   rytmedoktor.dk

 

Husk at kommentere med dit svar på Facebookopslaget, så du er med i konkurrencen om at vinde et fint termokrus.

Du finder opslaget her:  facebook.com/molholm/posts/6483841458324527


 



Til top