Du kan finde mange oplysninger om mulighederne for undersøgelse og behandling i HjerteCenter Mølholm.
Men nogle gange kan det være en fordel at have en mere personlig samtale, hvor vi samtidigt kan se hinanden.
Det er min erfaring, at det øger kvaliteten og udbyttet af samtalen, at man kan ”se hinanden i øjnene”.
Ønsker du en tid til en videokonsultation, kan du døgnet rundt bestille tid ved at benytte vores Online booking, det kræver blot at du opretter dig i systemet.
Når du er oprettet vil du modtage en bekræftelse på sms. Her vil der være et link til Videokonferencen.
Er du udenlandsk patient, og kendt på Privathospitalet Mølholm, anvender du det erstatnings cpr. nummer som er oplyst i dine papirer herfra, til at oprette dig i systemet. Har du ikke tidligere haft et forløb på Privathospitalet Mølholm, bedes du kontakte os.
En videokonsultation hos klinikchef Peter Steen Hansen koster dig ikke noget.
Aflysning eller udeblivelse
Du vil blive opkrævet 400,00 kr. ved aflysning mindre end 2 dage før det bookede tidspunkt.
Du kan selv aflyse din tid. Det gør du via dette link: https://www.molholm.dk/booking/
I næste billede indtaster du det bookingID/bookingkode du har modtaget i din sms bekræftelse, samt dit cpr.nr. Bookingen fremkommer og du kan aflyse tiden.
Har du spørgsmål, eller passer tiderne på Online booking dig ikke, er du altid velkommen til at ringe.
Vi træffes mandag til fredag fra kl. 8-16 på telefon 76427420 og på mail hjerte@molholm.dk
Løsningen er understøttet af nyere versioner af Internet Explorer, Chrome, Firefox og Safari, hvor TLS er aktiveret i browserindstillingerne.