Har du en god oplevelse omkring dit besøg, du gerne vil dele med os eller oplever du at vi ikke lever op til dine forventninger - vil vi være taknemmelige hvis du vil give os en tilbagemelding.
Skriv til os på: team1@molholm.dk Du er også velkommen til at ringe til specialesekretæren på tlf. 87 20 30 35
Ønsker du at klage over den faglige behandling eller tilsidesættelse af dine patientrettigheder, finder du information om hvordan du klager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside:
. Du er velkommen til at kontakte os for hjælp. https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandling
Vi vil meget gerne blive bedre, også til dét vi gør godt i dag - så på forhånd tak for dine kommentarer!
Kære Jørgen Sønderborg
Jeg vil bare sige tak for en behagelig og kompetent undersøgelse.
Jeg synes ikke jeg fik sagt det og meget apropos vores samtale, var det rart at stemningen undervejs, virkede så rolig og kvalificeret.
Han var meget grundig og behagelig at snakke med.
Hej hos Mølholm, jeg har været hos jer for at snakke med Marianne Kirkegaard.
Jeg havde fået scannet mit hoved på Kolding Sygehus, og havde ventet 3 uger på svar.
Da svaret så kom, og jeg skulle snakke med en neurolog, tog jeg fat i min private sundheds forsikring (og dermed jer 😉).
Jeg var naturligvis nervøs, selvom jeg havde fået delvist bekræftet at der ”nok ikke var noget”, da jeg fik mit svar på scanningen. En sygeplejerske ringede til mig fra Esbjerg, hvor en læge havde bedt om scanningen. 4 forfærdelige uger gik, og meget når at gå gennem hovedet.
Da vi hos jer, blev mødt af en storsmilende Marianne, faldt der helt ro på. Da hun, næsten inden vi sætter os, spørger om vi ikke bare ”skal få manet det her til jorden”, faldt der en sten fra mit hjerte. Helt igennem professionel behandling af en nervøs patient og hans, måske endnu mere nervøse, kone.
Herefter en stille og rolig gennemgang af scannings-billederne, og en god forklaring af det hele.
Tak til dig Marianne, du er fandme god til det du laver 😉
Hej Marianne,
1000 tak for din tilbagemelding på min scanning :)
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose dit scannings-team, det var en god oplevelse.
Og vigtigst at alt vil jeg også takke og rose dig for en meget grundig undersøgelse og super forklaringer på de problematikker som min svimmelhed kunne skyldes, dejligt med en god og tryg oplevelse hvor jeg følte at du 100% tog udgangspunkt i mig.
En helt igennem god oplevelse at være i jeres hænder..
Tak og fortsat god dag.