Øre og svimmelhed

KONTAKT
87 20 30 38
PATIENTINFORMATION
- Træningsøvelser / virus på balancenerven
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

- Træningsøvelser / virus på balancenerven

Fakta

  • Balanceøvelser bidrager til træning eller genoptræning af balancesansen
  • De kan udføres hjemme
  • Man skal ikke lade sig afskrække af, at svimmelheden opleves værre, lige når man starter


Nedenfor er beskrevet balanceøvelser som bidrager til træning eller genoptræning af balancesansen. 


Trin 1

  • Sid på en stol
  • Fæst blikket på et punkt, som befinder sig på cirka 2 meters afstand
  • Drej hovedet hurtigt fra side til side uden at slippe punktet med blikket
  • Øvelsen udføres i cirka 15 sekunder
  • Derefter udføres samme øvelse, men denne gang drejer du hovedet bagover og forover i 15 sekunder uden at slippe punktet med blikket


Trin 2

  • Rejs dig og berør en fast genstand (for eksempel en stol) med én finger
  • Drej hovedet på samme måde som i Trin 1
  • Hvis øvelsen ikke fører til fald eller stor ubalance, kan du slippe genstanden med fingeren og gentage hovedbevægelserne som i Trin 1


Trin 3

  • Fæst blikket på et punkt i øjenhøjde og gå derefter frem mod punktet, mens du drejer hovedet fra side til side. Dette gøres i 15 sekunder


Trin 4

  • Stil dig med åbne øjne på en blød overflade, for eksempel en pude
  • Berør igen genstanden (for eksempel en stol) med en finger, find balancen og blive stående i cirka 1 minut
  • Hold blikket fæstet som tidligere og gentag øvelsen i Trin 1


Trin 5

  • Bliv stående, luk øjnene i 1 minut og find balancen, mens du berører en fast genstand - eksempelvis en stol
  • Slip genstanden og prøv at finde balancen


Trin 6

  • Tag et glas vand i hånden og mens du koncentrerer dig om at holde på glasset, står du først med åbne øjne, derefter med lukkede
  • Begge seancer varer cirka 1 minut
  • Når du er i stand til det, skal du gå ud på gaden og se i butiksvinduer samtidig med, at du forsøger at bevæge hovedet som i Trin 1


Kilde: Lars Holm Nielsen, M.Sc., Overlæge


Venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

Center for øre-, næse- og halssygdomme

VERSION NR. 104 . DATO 07. dec 2018

Til top