Hvordan var din oplevelse som patient ?

Det er vores mål, at du som patient er tilfreds og tryg ved din behandling

Har du en god oplevelse omkring dit besøg, du gerne vil dele med os eller oplever du at vi ikke lever op til dine forventninger - vil vi være taknemmelige hvis du vil give os en tilbagemelding. 

Skriv til os på: team1@molholm.dk.  Du er også velkommen til at ringe til specialesekretæren på tlf. 87 20 30 32


Ønsker du at klage over den faglige behandling eller tilsidesættelse af dine patientrettigheder, finder du information om hvordan du klager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside:

https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandlingDu er velkommen til at kontakte os for hjælp.

 

Vi vil meget gerne blive bedre, også til dét vi gør godt i dag - så på forhånd tak for dine kommentarer!


Læs andre patienters oplevelser med RygCenter Mølholm

En fantastisk oplevelse

 Trustpilot

Gennemgik en kirurgisk operation i lænden mellem 4. og 5. rygsøjle led grundet en forsnævring, som gjorde, at nerverne blev trykket. Det betød, at det brændte og smertede i venstre ben, når jeg gik 20-30 meter og mere.
Blev meget venligt modtaget om morgenen, og efter at blodtryk var blevet målt blev hele forløbet gennemgået. Operationen tog 1½ time i fuld narkose udført af Mogens Bach Pedersen. Ved opvågning blev der serveret en lækker frokost, udpræget omsorg fra personalets side. Midt eftermiddag var der stuegang og Mogens Bach Pedersen beskrev, hvordan operationen var forløbet. Kunne allerede mærke en væsentlig forskel efter 1 time og da jeg blev afhentet kl. 16.45 var samtlige mener væk. En fantastisk oplevelse og en meget stor tak til personalet på Privathospitalet Mølholm samt stor tak til Mogens Bach Pedersen for et godt håndværk samt en veludført operation.


Mange venlige hilsner fra KMR

En fantastisk og meget professionel indsats hele vejen igennem

Kære Mogens,

Jeg skriver til dig for at lade dig vide, hvor meget det har betydet for mig at blive opereret for en diskusprolaps. Du opererede ved en mikroskop-operation for en diskusprolaps nederst i ryggen. 

 

Allerede da jeg vågnede efter operationen, kunne jeg mærke, at det ikke længere gjorde ondt i mit (venstre) ben, som det ellers havde gjort i mange måneder. Her knap tre måneder efter operationen har jeg fået min førlighed tilbage i næsten fuldt omfang. Jeg har fået min hverdag tilbage: Ingen smerter i benet, ingen følelsesløshed i fod og tæer, ikke ondt nederst i ryggen. Et par dage efter operationen kunne jeg gå små ture - for første gang i umindelige tider. Det er ganske enkelt fantastisk, og jeg er så taknemmelig for din hjælp. En operation var det helt rigtige for mig.

 

Jeg har fået en god fysioterapeut med speciale i genoptræning efter diskusprolapser, og det går rigtigt godt. Jeg klør på og er fast besluttet på, at jeg ikke skal have en diskusprolaps nogensinde igen. 

 

Endnu engang vil jeg takke dig og hele dit personale for en fantastisk og meget professionel indsats hele vejen igennem.


De bedste hilsener, HA

Ros til alle

Jeg blev i december opereret for en diskusprolaps af Mogens Bach Pedersen. Jeg ønsker med denne skrivelse sige tak til alle vi var i berøring med i forbindelse med operationen.

Fra første samtale med reception og sekretær til afsluttende undersøgelse hos fysioterapeut Dan Østergård Kristensen har det været en meget positiv oplevelse.

Jeg har det godt i dag og går et par pæne ture hver dag. Jeg laver de anviste øvelser dagligt og fik da også meget ros i forbindelse med mit første besøg hos den kommunale fysioterapeut. Jeg skal blot fortsætte med de øvelser jeg fik af Dan.

Jeg er trods alt 78 år, så resultatet er imponerende.

Tusind tak !


Kærlig hilsen EB

Kære Superteam og Supermand Mogens Bach Pedersen

Det har været en særdeles god operation og mine smerter i nakke, skuldre samt arme og fingre er helt forsvundet og jeg svinger igen med højre arm når jeg går tur.

Havde en del efter operations smerter, men fik jo at vide at det er helt normalt, selvom de til tider var ret voldsomme, disse er nu aftagende og jeg er så småt begyndt med mit arbejde på landstedet og forsøger ikke at løfte over 2 kilo, selvom jeg nok snyder lidt 😇.

 

Det har været et helt igennem godt forløb og jeg er meget taknemmelig for den gode behandling i har givet mig.


De bedste hilsener NN

Operation i nakken

Trustpilot

Blev opereret i nakken i januar 2020 pga. af store smerter. Da de på det offentlige syghus ikke tog mig alvorlig og ikke ville hjælpe mig, tog jeg kontakt til Mølholm.

Lige fra dag 1 af har jeg fået god behandling. En særlig tak til Mogens Bach Pedersen som har opereret mig.

Alle mine smerter og symptomer som jeg havde i nakken og ud i min arm/finger var væk da jeg vågneede fra narkosen. De har været væk lige siden. Det er fantastisk at kan vågne op uden at have nogle smerter mere.

Det er de bedste penge jeg nogen siden har givet ud, for at blive smertefri i min nakke :-).

 

Det er et fantastisk personale der er på Mølholm. Vil helt sikkert vælge dem igen, frem for at blive behandlet dårligt på det offentlige syghus.


TL

En kæmpestor ros

 Trustpilot
Det er i dag en uge siden, at jeg blev opereret for diskusprolaps (2 stk.) i nakken på Privathospitalet Mølholm i Vejle.
En kæmpestor ros til Mogens Bach Pedersen og resten af hele teamet, anæstesisygeplejerskerne, sygeplejerskerne på stuen og fysioterapeuten.

Et super professionelt, engageret, kompetent og effektivt team hvor patienten er i fokus, med et stort nærvær, og samtidig plads et smil og godt humør, jeg føler mig derfor rigtig godt behandlet fra ankomsten, og til hjemsendelsen.

Jeg ser nu tilbage, på et fantastisk døgn med personalet på Mølholm i Vejle – tusind tak.


P

Til top