Vandbrok kan være en medfødt lidelse eller kan opstå senere i livet.
Ofte giver det gener i form af øget fylde i pungen. Der er sjældent smerter udover en vis spænding i området. Det er meget sjældent, at vandbrok forsvinder af sig selv igen, hvorfor man ofte må behandle med et operativt indgreb.
Mulighederne er:
Hvis du får blodfortyndende medicin fx Marcoumar, Marevan, Plavix, Hjertemagnyl eller anden medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Albyl, Kodimagnyl) eller gigtpræparater, bedes du holde pause med denne behandling 5 dage forud for operationen, da der ellers kan være problemer med blødning under og efter operationen. Dette gælder også for naturmedicin, eksempelvis Q10, fiskeolie, hvidløgspiller, E-vitamin etc.
Du bedes fjerne hårene på pungen og i lysken på den side, operationen skal foretages.
Du observeres i afdelingen i nogle timer. Efter fuld bedøvelse må du ikke selv køre hjem, og der skal derfor aftales hjemtransport eventuelt med pårørende.
De første par døgn efter operationen bør du holde dig i ro, da der er en lille risiko for blødning fra operationsstedet, hvis man er alt for fysisk aktiv. Trådene, som huden er lukket med, er selvopløselige og forsvinder af sig selv.
Der kræves normalt ikke kontrol efter operationen.
Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM
Urologisk Klinik