Hvordan var din oplevelse som patient ?

Det er vores mål at du som patient er tilfreds og tryg ved behandlingen.

Vi gør vores bedste for at nå dette mål.

 

Har du en god oplevelse omkring dit besøg, du gerne vil dele med os eller oplever du at vi ikke lever op til dine forventninger - vil vi være taknemmelige hvis du vil give os en tilbagemelding. 

 

Skriv til os på: team4@molholm.dk 
Du er også velkommen til at ringe til specialesekretæren på tlf. 87 20 30 47

Ønsker du at klage til Patientombuddet over den faglige behandling eller tilsidesættelse af dine patientrettigheder hjælper vi dig gerne med dette. Du kan også selv henvende dig til Patientombuddet. Læs mere på: stps.dk

Vi vil meget gerne blive bedre, også til dét vi gør godt i dag - så på forhånd tak for dine kommentarer!


Her kan du læse andre patienters oplevelser hos Urologisk Klinik

Kære Mølholm
Jeg vil begynde med at anføre, at hele forløbet på MØLHOLM Privathospital i Vejle har været til ”UG med kryds og slange”. Det gælder fra første kontakt, selve operationen tirsdag den 20. november 2018, opholdet indtil eftermiddagen efter – endelig efter tre måneder fri af kateter- og forløbet bagefter. Der gik kun nogle få dage, før jeg var klar til at varetage job og dagligdag i øvrigt på normal vis. Stor ros til alle implicerede.

Da jeg fik dannet kontakt med MØLHOLM, var jeg ved at knække psykisk på grund af ventetid og uvished. Jeg kendte ikke noget til mulighederne som forelå; men da jeg fik kontakten til MØLHOLM var jeg parat til, hvis det skulle have været nødvendigt, selv at betale.

Det som det i første omgang drejede sig om, var igen at få vandladningen tilbage til normaltilstand. Dette er fuldt ud lykkedes.


Venlig hilsen EDK

Tak for behagelig konsultation. Det går så godt herhjemme. Tusind Tusind tak.

En stor ros til jer for jeres tålmodighed og humor. Jeg følte mig så godt tilpas og så tryg ved jer :) selv med min sygdom der giver mig store udfordringer i hverdagen.

 


De bedste hilsener og anbefalinger, MB

Mølholm skal vide, at jeg er meget taknemlig for en meget professionel behandling, som jeg har fået hos jer, suppleret med et stort nærvær af hele personalet. jeg følte faktisk, at jeg havde min egen sygeplejerske.


PF

Til top