Et moderne hospital i Vejle med faciliteter og omgivelser i absolut særklasse
CARE kombinerer moderne hospitalsfaciliteter med eksklusive lejligheder i naturskønne omgivelser.
CARE er et moderne hospital opført med fokus på kvalitet, effektiv behandling og ikke mindst komfort og trivsel for vores gæster. Vi tilbyder fysiske rammer i særklasse, der kombinerer moderne, førsteklasses hospitalsfaciliteter med eksklusive lejligheder i naturskønne omgivelser.
Arkitektur og indretning er nøje gennemtænkt for at understøtte trivsel, sundhed og et helhedsorienteret behandlingsforløb. Vores faciliteter lever op til de højeste standarder indenfor behandling, sundhed og pleje og skaber optimale betingelser for restitution og et sundere liv for vores gæster.
Afdelingen
Som en integreret del af Privathospitalet Mølholm tilbyder CARE et højtkvalificeret og professionelt sundheds- og behandlingsmiljø.
CARE er en integreret del af Privathospitalet Mølholm og har dermed direkte adgang til hospitalets samlede sundhedsfaglige ekspertise og teknologiske kapacitet. Det omfatter blandt andet avanceret diagnostisk udstyr, moderne laboratoriefaciliteter og specialiseret sundhedspersonale. Denne tilknytning sikrer, at alle behandlingsforløb hos CARE foregår i et højtkvalificeret og professionelt miljø, hvor kvalitet og kontinuitet er grundlæggende principper.
Lejligheder
CARE råder over 12 eksklusive lejligheder, der er indrettet med fokus på trivsel, privatliv og ro.
Som gæst hos CARE bliver du indlogeret i en rummelig, indbydende og fuldt møbleret lejlighed beliggende i naturskønne omgivelser og med udsigt til skov, åbne marker og grønne arealer. Lejlighederne er hjemligt indrettet i en lys, nordisk stil og udstyret med alle moderne bekvemmeligheder, der sikrer et trygt og komfortabelt ophold.
Indretningen lægger vægt på diskretion, privatliv og ro, samtidig med at der er god plads til samvær med pårørende og gæster. Både indretning og arkitektur er nøje gennemtænkt med fokus på at skabe trivsel og en oplevelse af “at være hjemme” og ikke på et hospital.
Uderum
Omgivelserne på CARE er noget ganske særligt. Nyd roen og naturens gang i vores indbydende uderum.
CARE ligger i naturskønne omgivelser med adgang til grønne fællesarealer, skønne terrasser og indbydende uderum, som fungerer som en naturlig forlængelse af det indendørs miljø. Her er der mulighed for at finde ro, trække frisk luft og lade op i fredelige omgivelser alene eller sammen med dine nærmeste. Arkitekturen byder også naturen indenfor og uanset, hvor du opholder dig, har du kig til himmel, skov og mark.