Stritøreoperation
Er du ked af at dine ører stritte? Og ønsker du et mere harmonisk udseende? Vi opererer både børn og voksne for udstående ører med stritøreoperation.
Ved den første konsultation taler vi med dig om operationen ud fra dine ønsker. Vores erfarne og ærlige speciallæger i plastikkirurgi hjælper dig med at vælge den rette korrektion, og vores specialuddannede sygeplejersker er hos dig hele vejen.
Book tidEffektiv korrektion af stritører
Stritører, også kaldet udstående ører, er en medfødt tilstand, hvor ørerne står længere ud fra hovedet end normalt. Tilstanden kan være kosmetisk generende og påvirke selvværdet hos både børn og voksne. På Privathospitalet Mølholm tilbyder vi otoplastik, en plastikkirurgisk behandling, der korrigerer stritører og skaber et mere harmonisk udseende.
Operation af stritører for både børn og voksne
Vi opererer for stritører hos både voksne og børn over syv år.
Det handler om at føle sig tryg
For os er det dig, det hele handler om. Du følges af den samme erfarne speciallæge i plastikkirurgi og vores dedikerede og dygtige sygeplejersker. Vi har over 30 års erfaring og anvender de bedste teknikker og implantater, der findes på markedet.
Vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og muligheder og planlægger en individuel behandling. Vi følger dig tæt og efter udskrivelsen kan du kontakte os døgnet rundt.
Vi er ærlige og ønsker det bedste og mest naturlige resultat for dig. Derfor giver vi dig en real vurdering og plan uden ekstra omkostninger. Kontakt os, hvis du har spørgsmål og book tid til en uforpligtende konsultation.
Kontakt osVærd at vide om stritøreoperation
Hvis du eller dit barn har kosmetiske eller psykiske gener pga. stritører, kan du få foretaget et indgreb, hvor dine stritører korrigeres.
Vi tilbyder operation af børn ned til 7 år.
For børns vedkommende afhænger det optimale tidspunkt for operation af det enkelte barn og dets modenhed. Hos nogle børn kan det være en fordel at anvende fuld narkose.
Hvis barnet er modent og kan samarbejde, bl.a. om at ligge stille den time, indgrebet varer, kan operationen udføres i lokal bedøvelse.
For børns vedkommende er det vigtigt for et godt forløb, at ønsket om operation er barnets eget.
Ved første konsultation på Privathospitalet Mølholm bliver du undersøgt. Du får også rådgivning og vejledning med hensyn til operationen og efterforløbet af en speciallæge i plastikkirurgi.
Inden konsultationen vil vi anbefale dig at notere eventuelle spørgsmål, så du husker at stille dem.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til konsultationen.
Du kan tidligst blive opereret en uge efter den første konsultation, fordi du skal have tid til at tænke tingene godt igennem, inden du beslutter dig for operation.
Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse og varer 1-2 timer.
Operationen foregår ved, at vi lægger et lille snit bad øret, som giver adgang til brusken. Her omformer vi og placerer brusken tættere på hovedet ved hjælp af permanente indvendige sting.
Til sidst lukker vi snittet med fine suturer, som giver et diskret ar skjult bag øret.
Efter operationen skal ørene beskyttes med en hovedforbinding i ca. en uge. Efter det skal du bære et pandebånd i en uge hele tiden og derefter 2 uger om natten for at støtte helingsprocessen.
Du kan opleve let hævelse og ømhed, men helingen er hurtig.
Det er vigtigt at holde sig i ro de første døgn efter indgrebet.
Man skal undgå foroverbøjning og have hovedet højt, når man skal sove.
Sygemelding
Skole eller arbejde kan normalt genoptages efter 2-3 dage, men de fleste vælger dog at vente til efter forbindingen er fjernet.
Bad
Du må tage bad efter 1 uge, dvs. når forbindingen er fjernet. I mellemtiden kan du godt vaske dit ansigt, men ikke dit hår.
Udøvelse af sport
Det anbefales at undlade at dyrke sport i ca. 4 uger, efter forbindingen er fjernet.
Ved stritøreoperation som ved alle kirurgiske indgreb kan der forekomme komplikationer. Det kan dreje som om blodansamling eller evt. infektion. Begge komplikationer optræder kun i sjældne tilfælde (mindre end 1 %).
For langt de flestes vedkommende vil resultatet være tilfredsstillende og pænt. Dog sker det i ca. 5 % af tilfældene, at det ene eller måske begge ører begynder at stritte lidt igen. I sådanne tilfælde er der mulighed for senere korrektion.