Operation af løs hud på lårene
Oplever du ubehag, når du træner eller løber, fordi huden på dine lår kommer i klemme? Vi kan give dig en slankere silhuet med et lårløft.
Ved den første konsultation taler vi om dine muligheder for operation ud fra dine ønsker. Vores erfarne og ærlige speciallæger i plastikkirurgi hjælper dig med at vælge den rette behandling, og vores specialuddannede sygeplejersker er hos dig hele vejen.
Book tidFå fjernet overskydende hud på lårene
Slap hud på lårene kan komme af et større vægttab eller pga. aldrig, hvor huden kan miste noget af sin elasticitet. Det kan medføre irritation og ubehag, når du dyrker motion, og huden på lårene kan komme i klemme.
Et lårløft er en kirurgisk procedure, der fjerner overskydende hud og fedt fra dine lår for at skabe en slankere og mere tonet silhuet. Behandlingen er ideel for dig, hvis du oplever løs hud på grund af:
- Vægttab
- Aldring
- Genetiske faktorer
Det handler om at føle sig tryg
For os er det dig, det hele handler om. Du følges af den samme erfarne speciallæge i plastikkirurgi og vores dedikerede og dygtige sygeplejersker. Vi har over 30 års erfaring og anvender de bedste teknikker og implantater, der findes på markedet.
Vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og muligheder og planlægger en individuel behandling. Vi følger dig tæt og efter udskrivelsen kan du kontakte os døgnet rundt.
Vi er ærlige og ønsker det bedste og mest naturlige resultat for dig. Derfor giver vi dig en real vurdering og plan uden ekstra omkostninger. Kontakt os, hvis du har spørgsmål og book tid til en uforpligtende konsultation.
Kontakt osVærd at vide om fjernelse af løs hud på lårene
Et lårløft er velegnet til dig, hvis du har overskydende hud på inder- eller ydersiden af lårene, især efter vægttab.
Nogle oplever ubehag pga. friktion og smerter fra væv, der kommer i klemme, hvis huden ikke følger med, når man træner, løber, eller bare vender sig i sengen.
Ved første konsultation på Privathospitalet Mølholm bliver du undersøgt. Du får også rådgivning og vejledning med hensyn til operationen og efterforløbet af en speciallæge i plastikkirurgi.
Inden konsultationen vil vi anbefale dig at notere eventuelle spørgsmål, så du husker at stille dem.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til konsultationen.
Du kan tidligst blive opereret en uge efter den første konsultation, fordi du skal have tid til at tænke tingene godt igennem, inden du beslutter dig for operation.
Lårløftet udføres under fuld bedøvelse og tager ca. 2 timer. Proceduren er ofte en kombination af fedtsugning og fjernelse af overskydende hud. Snittet placeres langs inderlåret for at minimere synlige ar.
I nogle tilfælde lægger vi 2 dræn, så evt. blod og vævsvæske kan fjernes. Drænene fjernes efter 1-2 dage og vi anlægger en komprimerende bandage.
Et lårløft giver en tonet og slankere kontur af lårene, og resultaterne er langvarige, især efter stabil vægt.
De fleste kan vende tilbage til arbejde efter 1-2 uger, men fysisk aktivitet bør undgås i 4-6 uger. Resultaterne forbedres gradvist i løbet af de næste måneder.
Der vil være hævelse/ømhed/spænding og misfarvning i det opererede område, hvilket er naturligt. Dette vil fortage sig i løbet af en måneds tid.
Du vil ved udskrivelsen få udleveret smertestillende medicin til 3-4 dage. Det er vigtigt, du har købt smertestillende håndkøbsmedicin inden din operation til brug i dagene efter. Vi foreslår tablet Panodil á 500 mg.
Plaster
Der er plaster eller gaze over operationssåret. Plastrene lades urørt i 12 dage og skiftes derefter ved behov. For at opnå pæne ar anbefales det at bruge plastrene i 2-3 måneder.
Garments
Ved operation på lår får du garments på, som du skal anvende dag og nat i 6 uger.
Du bør undgå sol på arret det første halve år efter operationen.
Ar
Der vil forekomme ardannelse. Som regel bliver disse ar pæne og efter 6-12 måneder modner de og bliver mindre synlige.
Hvis du har skæmmende ar efter tidligere operationer, er der risiko for, at dette også sker efter hudresektion.
Følesansen
Følesansen i huden ved arret vil ofte være nedsat i en periode efter operationen, og hos nogle kan dette blive permanent.
Udover nævnte bivirkninger kan der opstå blødning (2%) og infektion (2%) efter operationen.
Disse komplikationer er sjældne, og de vil naturligvis blive behandlet, hvis de skulle indtræde.
Sådanne komplikationer får sjældent betydning for slutresultatet.
Hævelse af arme og ben forekommer ofte som et forbigående fænomen umiddelbart efter operationen. I meget sjældne tilfælde ses vedvarende hævelse formentlig pga. en påvirket lymfedrænage.