Direkte øjenbrynsløft

Drømmer du om et mere vågent, ungdommeligt og afslappet udtryk omkring øjne og pande? Et direkte øjenbrynsløft er et indgreb, der hæver nedsunkne øjenbryn og fjerner overskydende hud i panden, så blikket fremstår friskere og mere åbent.

 

Ved den første konsultation taler vi om dine ønsker, og vores erfarne og ærlige speciallæger i plastikkirurgi hjælper dig med at vurdere, om et direkte øjenbrynsløft er den rigtige løsning for dig. Vores specialuddannede sygeplejersker er hos dig hele vejen.

Book tid

Et løftet blik med et naturligt resultat

Med alderen taber huden i panden elasticitet, og øjenbrynene kan med tiden synke nedad. Det kan give et træt, alvorligt eller utilsigtet vredt udtryk – selv når man ikke føler sig hverken træt eller vred. Et direkte øjenbrynsløft retter op på dette ved at fjerne overskydende hud og løfte øjenbrynsregionen, så udtrykket fremstår mere åbent og afslappet.

 

Kosmetiske problemer

  • Nedsunkne eller hængende øjenbryn
  • Slap hud og dybe rynker i panden
  • Et træt, alvorligt eller vredt udtryk i hvile

 

Hvad kan opnås

  • Løftede øjenbryn og et mere åbent blik
  • Et friskere og mere udhvilet udtryk
  • Reduktion af tværgående panderynker
  • Kan evt. kombineres med øjenlågsoperation for et helhedsorienteret resultat

Det handler om at føle sig tryg

For os er det dig, det hele handler om. Du følges af den samme erfarne speciallæge i plastikkirurgi og vores dedikerede og dygtige sygeplejersker. Vi har over 30 års erfaring og anvender de bedste teknikker og implantater, der findes på markedet.

 

Vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker og muligheder og planlægger en individuel behandling. Vi følger dig tæt og efter udskrivelsen kan du kontakte os døgnet rundt.

 

Vi er ærlige og ønsker det bedste og mest naturlige resultat for dig. Derfor giver vi dig en real vurdering og plan uden ekstra omkostninger. Kontakt os, hvis du har spørgsmål og book tid til en uforpligtende konsultation.

Kontakt os

Værd at vide om direkte øjenbrynsløft

Hvis dine øjenbryn med tiden er sunket, og du oplever et trist, træt eller alvorligt udtryk - selv når du er udhvilet og i godt humør - kan du have glæde af et direkte øjenbrynsløft. Indgrebet er velegnet, hvis du ønsker et naturligt og permanent løft af

øjenbrynsregionen, eventuelt som supplement til en øjenlågsoperation eller et ansigtsløft.

Du må ikke selv køre bil hjem efter operationen.

 

Det anbefales kraftigt at undgå rygning og e-cigaretter i 6 uger før og efter operationen, da det øger risikoen for komplikationer og dårlig sårheling.

 

Nogle medicinske forhold kan medføre en for høj risiko ved operationen. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Operationen kan foretages i lokalbedøvelse eller i fuld narkose, afhængigt af omfanget, og varer typisk 1 time.

 

Vi fjerner overskydende hud i panden, ofte gennem et snit placeret i en eksisterende panderynke eller langs hårgrænsen, så øjenbrynene løftes til en mere naturlig position. Snittet placeres med stor omtanke for det kosmetiske resultat og lukkes med fine sting.

Med operationen får du løftede øjenbryn, en glattere pande og et friskere, mere åbent udtryk. Resultatet er langvarigt, men den naturlige aldringsproces betyder, at huden med tiden igen kan strækkes, hvorfor der efter mange år kan blive behov for en gentagelse.

Efter operationen må du ikke selv køre bil hjem, og skal derfor have en chauffør eller pårørende til at køre dig.

 

De fleste sygemelder sig i omkring 1-2 uger. Fysisk krævende arbejde vil formentligt kræve længere tids sygemelding.

 

Du kan langsomt genoptage sport og fysisk aktivitet efter 2-4 uger.

Det er vigtigt at beskytte arret mod sol i de første 12 måneder efter operationen.

Der vil ofte forekomme hævelse og blå mærker omkring øjne og pande, som typisk aftager inden for de første 1-3 uger, men let hævelse kan ses op til 3 måneder efter operationen.

 

I de første måneder efter operationen kan der opstå nedsat følesans i huden omkring arret, hvilket er en helt normal del af helingsprocessen. I sjældne tilfælde kan der opstå asymmetri eller betændelse. Hvis arret i sjældne tilfælde ikke heler tilfredsstillende, kan det korrigeres efter 3-6 måneder. Der er en lille risiko for at man kan få et grimt og skæmmende ar.

Patientinformation: Version nr.: 1
Dato: 09. september 2026
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus, København

Speciallæger og behandlere