Kirurgisk abort
Patientinformation Version nr.: 110
Dato: 16. september 2025
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Kirurgisk abort

Hvornår kan der udføres abort

Ifølge gældende dansk lovgivning kan der udføres provokeret abort før udgangen af 12. svangerskabsuge.

Før 8. graviditetsuge kan aborten foregå enten som medicinsk abort eller ved en udskrabning/udsugning af livmoderhulen.

Mellem 8. og 12. uge foretages udelukkende udskrabning/udsugning af livmoderhulen.

 

Forundersøgelse

I forbindelse med forundersøgelsen foretages underlivsundersøgelse med ultralydsskanning til bestemmelse af graviditetslængden.

Abortmetoden aftales og der bliver orienteret om metoden.

Relevante formularer udfyldes, det videre forløb samt datoen for indgrebet fastlægges.

 

Ingen operationen

• Du skal være fastende. At være fastende betyder at du ikke har spist i 6 timer inden du møder til operation og at du må drikke vandige væsker indtil 2 timer før.

• Du skal have været i bad hjemmefra. Hvis du har piercinger i intimområdet, skal de tages ud.

• Du skal fjerne behåringen i det område du skal opereres. Der skal barberes i området fra skambenet og ned på de ydre skamlæber.

Barberingen må først foretages på selve operationsdagen og skal foretages med en elektrisk barbermaskine, hårklipper eller saks. Hårene må maks. være 1 cm lange. Hvis du jævnligt fjerner behåringen, skal du undgå dette i en uges tid før operation.

 

Kirurgisk abort/udskrabning

Ved indlæggelsen møder man fastende på sengeafdelingen, hvor man vil blive gjort klar til operation.

Udskrabningen foretages i fuld bedøvelse og varer ca. et kvarter. Hvis du ikke har født før, så vil du skulle have lagt blødgørende stikpiller op i skeden inden indgrebet. Det vil gøre udvidelsen af livmoderhalsen lettere og mere skånsomt. 

 

Efter indgrebet

Der kan være menstruationslignende smerter og blødning efter indgrebet.

Udskrivelse foretages et par timer efter indgrebet. Vi anbefaler, at du har person med til at køre dig

hjem.

Efter udskrivelsen kan der være behov for et par dages sygemelding.

Det er normalt, at du bløder lidt mere end ved normal menstruation i ca. 1 uge. Derefter vil det aftage, men du skal regne med at bløde i ca. 2 uger.

 

Det er vigtigt at undgå underlivsbetændelse ved
  • at undgå samleje, så længe du bløder (eller bruge kondom),
  • ikke at tage karbad, gå i svømmehal eller havbad, så længe du bløder, 
  • ikke bruge tamponer ved denne blødning.

Hvis du får kraftig blødning, stærkere smerter, ildelugtende udflåd eller feber, skal du kontakte Privathospitalet Mølholm, din læge eller lægevagten.

 

 


Har du brug for at læse mere om abort, så har Komiteen for Sundhedsoplysning udgivet et hæfte, som henvender sig til alle kvinder, der overvejer abort.

Hæftet indeholder oplysninger om dine rettigheder og valgmuligheder i forbindelse med valget mellem at gennemføre eller afbryde graviditeten.

 

HVIS DU OVERVEJER ABORT
(MATERIALE FRA SUNDHEDSSTYRELSEN)


Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. 

Har du brug for at tale med os?
Kontakt sekretæren:

Speciallæger og behandlere

Billede af Maria Cecilie Havemann
Maria Cecilie Havemann
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Billede af Helle Manfeld
Helle Manfeld
Speciallæge i gynækologi
Billede af Thora Christiansen
Thora Christiansen
Speciallæge i gynækologi
Billede af Jette Kirk
Jette Kirk
Operationssygeplejerske
Billede af Else Rasmussen
Else Rasmussen
Intensivsygeplejerske
Billede af Charlotte Cecilia Sjøkvist
Charlotte Cecilia Sjøkvist
Sygeplejerske
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.