Patientinformation
Binyre og hypofyse sygdom
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus (Højbjerg)

Binyre og hypofyse sygdom

Nedsat binyrebarkhormon produktion kan være årsag til træthed og/eller ufrivilligt vægttab og tilstanden skal behandles med medicin i form af tilskud af kortisol. Tilstanden skyldes enten en sygdom i binyrerne eller i hypofysen.

 

 

Korrekt diagnose baseres på blodprøver, stimulationstest (Synacthen-test), og ofte også MR-scanning af hypofysen, da det er vigtigt af afgøre om andre hypofysehormoner produceres i korrekt mængde.

 

Har du fået påvist en forandring/knude i én eller begge binyrer er der oftest tale om en godartet forandring. Det er dog vigtigt at sikre at det ikke drejer sig om en kræftsygdom eller om forandringerne medfører forhøjet produktion af binyre hormoner (fx kortisol, aldosteron, adrenalin/noradrenalin).

 

 

Korrekt diagnose baseres på symptomer, blod- og urinprøver og CT-scanning af binyrerne. Hvis kræft ikke kan udelukkes er en operation som regel nødvendig og du vil derfor blive henvist til dette. Hvis der er tale om forhøjet hormonproduktion vil yderligere undersøgelser på sygehus og måske operation ofte være nødvendig.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information.

 

Med venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

Endokrinologisk speciale

Version nr. 103 . Dato 04. mar 2021

Til top