5 vigtige om kolesterol

Kolesterol spiller en central rolle i udviklingen af åreforkalkning, og store undersøgelser har vist, at sænkning af kolesterol i blodet er afgørende for at stabilisere og reducere sygdommen. Behandlingen kan dog afhænge af en individuel vurdering, der inkluderer kolesteroltal, andre risikofaktorer og graden af åreforkalkning for at sikre den mest effektive og målrettede forebyggelse.

Nedenfor får du gode råd fra den seneste forskning på området af hjertelæge Martin Bødtker Mortensen, der er ekspert i åreforkalknings-betinget hjertekarsygdom, og som har en helt særlig interesse i at udrede, forebygge og behandle personer for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et essentielt fedtstof, der findes i alle kroppens celler og spiller en vigtig rolle i produktionen af hormoner, D-vitamin og galdesyrer. Kroppens celler, særligt dem der producerer hormoner, kan selv syntetisere kolesterol. Dette gælder blandt andet celler i binyrebarken (som danner kortisol, aldosteron og androgener), testiklerne (testosteron), ovarierne (østrogen og progesteron) og hjernen, hvor det er afgørende for dannelsen af myelinskeder omkring nervecellerne.

Er kolesterolet vigtigt for kroppens funktioner?

Det er ikke det kolesterol, der findes i blodet, der er vigtig for disse processer. Funktionerne i cellerne, der kræver kolesterol, fungerer stadig fuldstændigt normalt selv ved meget lave kolesteroltal, da disse organer selv producerer kolesterol. Faktisk har nyfødte børn og mennesker, der lever mere primitivt, betydeligt lavere kolesteroltal i blodet end dem, der lever i moderne samfund. Dette understreger, at selvom kolesterol er vigtigt, er det ikke kolesteroltallet i blodet, der spiller en rolle for kroppens funktion. Det kolesterol som findes I blodet stammer langt overvejende fra leveren. Det er også leveren som er ansvarlig for at fjerne det fra blodet igen.

Kolesterol er en afgørende faktor for udviklingen af åreforkalkning, da sygdommen drives af kolesterolaflejringer i blodkarvæggen. Immunceller tiltrækkes til området for at fjerne kolesterolpartiklerne, men ingen celler i kroppen kan nedbryde kolesterol. Derfor ophobes kolesterolet i immuncellerne, hvilket aktiverer dem og fører til betændelsesreaktioner i blodkarrene. 

Det sker på specifikke steder i blodkarrene – såkaldte prædilektionssteder – hvor kolesterol binder sig bedre til karvæggen, eksempelvis i hjertets kranspulsårer og ved delinger af de store kar til hjernen og benene, som kan føre til sygdom i organerne blandt andet pga. blodpropper.

Hvilke kolesteroltal kan du få målt?

Da kolesterol er et fedtstof, kan det ikke være frit opløst i blodet (ligesom olie ikke kan opløses i vand). Derfor transporteres kolesterol rundt i blodet i lipoproteinpartikler, som består af en kombination af fedt og proteiner. Partiklerne varierer i størrelse og tæthed, som gør det muligt at inddele dem i forskellige typer: LDL (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein).

Når du får målt dit kolesteroltal hos lægen, måles mængden af kolesterol i disse partikler i blodet. De vigtigste værdier er:

• Total kolesterol – den samlede mængde kolesterol i blodet.
• LDL-kolesterol ("det dårlige kolesterol") – bidrager til udviklingen af åreforkalkning, da det lettere aflejres i blodkarvæggene.
• HDL-kolesterol ("det gode kolesterol") – hjælper med at transportere overskydende kolesterol tilbage til leveren, hvor det kan udskilles.
• Triglycerider – en anden type fedtstof, der kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, særligt hvis niveauerne er forhøjede.
• Non-HDL kolesterol – en beregning, der angiver den samlede mængde skadeligt kolesterol (total kolesterol minus HDL-kolesterol), hvilket giver et bedre risikomål end LDL alene.

Jo højere LDL-kolesterol og non-HDL kolesterol, desto højere risiko for udvikling af åreforkalkning og hjertekarsygdom, mens et højt HDL-kolesteroltal er forbundet med en lavere risiko. 

Ny forskning viser, at du kan få endnu mere information ud af dine kolesteroltal ved også at måle apolipoprotein B (apoB) og lipoprotein(a) [Lp(a)].

• Apolipoprotein B (apoB) er et mål for antallet af kolesterolpartikler i blodet. To personer med samme kolesteroltal kan have forskelligt antal partikler, hvilket betyder forskellig risiko. Højt antal partikler (højt apoB) signalerer, at kolesterolpartiklerne er mindre og lettere kan trænge ind i blodkarvæggen, hvilket er forbundet med højere risiko for åreforkalkning. Omvendt betyder lavt apoB færre, men større partikler og dermed lavere risiko.
• Lipoprotein(a) [Lp(a)] er en kolesterolpartikel, der ligner LDL-kolesterol, men med et ekstra protein kaldet apolipoprotein(a). Niveauet af Lp(a) er primært genetisk bestemt (op til 90 %) og ændres kun lidt af livsstilsfaktorer. Ca. 20 % af befolkningen har forhøjet Lp(a), hvilket er forbundet med øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne samt forkalkninger af hjerteklappen (aortaklappen).

Ved at måle disse fraktioner kan risikovurderingen forbedres yderligere, og det anbefales allerede i internationale retningslinjer i både Europa og USA. Klinikkens hjertelæger har bidraget betydeligt til forskningen i disse biomarkører.

Ikke alle udvikler åreforkalkning

Selvom kolesterol er en forudsætning for udviklingen af åreforkalkning, er det langt fra alle, der udvikler sygdommen, selv med forhøjet kolesteroltal:

• Over halvdelen af 50-årige danskere har ingen åreforkalkning.
• Omkring 30 % af 70-årige har ingen åreforkalkning.

Dette skyldes, at åreforkalkning er en multifaktoriel sygdom, hvor mange risikofaktorer spiller ind, herunder livsstil, arvelighed, insulinresistens, diabetes og rygning. Derudover findes der mange ukendte risikofaktorer, hvilket betyder, at mængden af åreforkalkning hos den enkelte patient ikke kan forklares alene ved kendte faktorer.

Kan åreforkalkning behandles?

Tidligere blev åreforkalkning anset for at være irreversibel, men ny forskning, blandt andet fra klinikkens hjertelæger, viser, at sygdommen kan bremses og i nogle tilfælde endda reduceres:

• Forebyggende behandling kan stabilisere åreforkalkningen og gøre den mindre farlig. Med de rette tiltag kan mængden af åreforkalkning reduceres med 20-25 %.

Dette viser, at åreforkalkning er en dynamisk proces, der kan påvirkes gennem målrettet behandling.

Behandling af forhøjet kolesterol afhænger af den individuelle risiko for hjertekarsygdom. Kolesterolsænkende behandling er meget effektiv til at reducere risikoen for blodpropper, men nytten afhænger af den oprindelige risiko:

• Lav risiko: Personer uden åreforkalkning går fra en lille til en meget lille risiko ved behandling, hvilket betyder, at hundredvis skal behandles i 10 år for at forebygge én alvorlig hændelse.
• Høj risiko: Personer med påvist åreforkalkning har langt større gevinst af behandling, da kolesterolsænkning kan reducere risikoen markant.

Derfor er det vigtigt at kende sin risiko, når man taler om behandling af kolesterol og andre risikofaktorer.

Se mere om åreforkalkning