Ny viden: Begyndende åreforkalkning er afgørende for, om højt kolesterol er farligt

Mere end hver anden dansker over 45 år har begyndende åreforkalkning i blodkarrene helt uden symptomer. Åreforkalkning er den hyppigste årsag til hjertekarsygdom, og dermed den hyppigste dødsårsag i både Danmark og resten af verden.

 

Den tidlige og tavse åreforkalkning kan føre til forsnævringer og blodpropper i hjerte, hjerne, ben eller nyrer, helt uden vi ved af det. Nogle af de største risikofaktorer som kolesterol, blodtryk, rygning, blodsukker, insulin-resistens og inflammation er vigtige at holde øje med, fordi de øger risikoen for, at sygdommen udvikler sig.

 

Men nu viser ny forskning, at betydningen af disse risikofaktorer varierer betydeligt fra person til person – og at én ting især afgør, hvor farlige de er.

 

Kolesterol er farligt for en bestemt type

I et nyt studie baseret på mere end 30.000 danskere har man undersøgt, om risikoen for at udvikle hjertekarsygdom rammer alle, der har forhøjet kolesterol, eller om der er andre parametre, der gør sig gældende.

 

Resultatet af undersøgelsen viser, at risikoen afhænger af, om der er tegn på åreforkalkning i blodkarrene. Kolesteroltallet og blodtrykket alene er dermed ikke nok til at vurdere den samlede risiko for hjertekarsygdom, fortæller siger Martin Bødtker Mortensen, der er hjertelæge på Privathospitalet Mølholm, har en ph.d og er internationalt anerkendt ekspert i åreforkalkning.

 

“Når man er midaldrende, har omkring halvdelen af os allerede udviklet begyndende åreforkalkning. Studiet viser, at hos disse personer er kolesterol en faktor, som er stærkt forbundet med øget risiko for blodpropper – jo højere kolesterol, jo højere risiko. Men hos den halvdel uden påviselig åreforkalkning er forhøjet kolesterol kun meget svagt forbundet med øget risiko i de næste fem til seks år,” fortæller han.

 

20 gange mere skadeligt

Studiet viste, at LDL-kolesterol var op til 20 gange mere skadeligt hos de personer, der havde påviselig åreforkalkning sammenlignet med de personer uden påviselig åreforkalkning.

 

"Når du får målt dit kolesteroltal, siger det ingenting, om kolesterolet allerede har sat sig i blodkarrene. Har du ikke åreforkalkning, er risikoen meget lav – selv med højt kolesterol eller andre risikofaktorer. Men har du meget åreforkalkning, er risikoen meget høj – også selvom ens tal er gennemsnitlige og normale,” forklarer Martin Bødtker Mortensen.

 

Den samme mekanisme gælder for alle de klassiske risikofaktorer. Eksempelvis er forhøjet blodtryk langt farligere, hvis der samtidig er begyndende åreforkalkning. Diabetes og insulinresistens øger risikoen betydeligt mere, hvis karrene allerede har udviklet åreforkalkning, ligesom inflammation (målt ved fx hsCRP) har meget større betydning, når der er åreforkalkning i karvæggen. 

Med andre ord er risikofaktorer især vigtige, hvis de har sat gang i udviklingen af åreforkalkning.

 

Omfanget af åreforkalkning spiller en rolle

Når man vurderer, om forebyggende tiltag eller behandling er nødvendig, og hvor intensiv den bør være, spiller omfanget af åreforkalkningen en afgørende rolle, forklarer Martin Bødtker Mortensen:

 

"Har du ingen tegn på åreforkalkning, og er risikofaktorerne kun let forhøjede, er risikoen ofte lav. Her kan det være tilstrækkeligt med livsstilsændringer og overvågning. Har du derimod begyndende åreforkalkning, bør risikofaktorerne kontrolleres bedre med målrettet behandling, og har du udtalt åreforkalkning, er det vigtigt med stram kontrol for at stoppe udviklingen."

 

Er man er i tvivl om, hvorvidt en person er i lav, moderat eller høj risiko og om der er tegn på, at sygdommen er startet, anbefaler de største internationale retningslinjer fra både Europa og USA, at man, hvis det er muligt, måler åreforkalkning med fx ultralyd- eller CT-scanning.

 

“Den nye viden fortæller os, at man bliver nødt til at vurdere personen – ikke kun tallene. Det afgørende er at vide, om risikofaktorerne har sat sig som åreforkalkning. For det er dér, risikoen begynder, ” siger Martin Bødtker Mortensen, som her skitserer, hvordan en moderne "state-of-the-art" risikovurdering bør kombineres:

• Kolesterolprofil (inkl. LDL, remnant, ApoB og Lp(a))
• Blodtryk
• Metabolisk status
• Inflammation (hsCRP)
• Arvelighed
• Måling af åreforkalkning i blodkarrene

 

Fakta fra forskningsstudiet

• Studiet omfattede ca. 30.000 midaldrende danskere, som blev undersøgt med CT-scanning for åreforkalkning og fulgt i cirka 5 år for blodpropper i hjerte og hjerne.
• Forhøjet LDL-kolesterol var primært forbundet med øget risiko, hvis der allerede var tegn på åreforkalkning i blodkarrene.
• Hos personer uden påviselig åreforkalkning var der ingen klar sammenhæng mellem LDL-kolesterol og risiko for blodpropper i de efterfølgende 5–6 år.
• LDL-kolesterol var op til 20 gange mere skadeligt, når der var begyndende åreforkalkning, sammenlignet med personer uden åreforkalkning.
• Resultaterne blev bekræftet i et uafhængigt internationalt studie med lang opfølgning, hvilket styrker studiets kliniske relevans og troværdighed.

Læs mere om undersøgelse for åreforkalkning

 

7. januar 2026