Hvem er dit blodtryks fjende?

Til daglig tænker vi ikke over, at vores livsstil og omgivelser har betydning for vores blodtryk. Men det spiller en afgørende rolle. 

 

Du kender sikkert til, når du bliver presset på dit arbejde eller du har for mange bolde i luften derhjemme, og aktiviteterne vælter oveni hinanden. Blodtrykket stiger. Og du føler dig stresset. Men så får du ro på igen og blodtrykket falder.

Har du generelt meget tryk på din hverdag eller på dit arbejde, kan det resultere i et forhøjet blodtryk, som over tid kan give skader. De fleste får ingen tegn, men nogle mærker let hovedpine, mild svimmelhed og næseblod. Andre kan opleve at de bliver mere forpustede ved fysisk aktivitet eller ligefrem hjertebanken.

 

Det anslås at omkring en ud af tre voksne danskere lider af for højt blodtryk. Det svarer til 1,5 millioner voksne danskere, og man mener at 44 procent ikke har fået det konstateret endnu.

 

De, der lever primitivt, har lavere blodtryk

Vores blodtryk er den kraft, som vores blodkar rammes af, mens det pumpes rundt i kroppen af hjertet. Blodtrykket varierer gennem dagen afhængigt af aktivitet, stress og kroppens reguleringsmekanismer.

 

Det betyder altså, at jo mere stress, jo højere er risikoen for forhøjet blodtryk. Og jo højere blodtryk, des højere er risikoen for udvikling af åreforkalkning og hjertekarsygdomme.

 

Vi er altså ikke født med forhøjet blodtryk, men bliver påvirket udefra, forklarer hjertelæge, Martin Bødtker Mortensen:

 

”Det er jo tankevækkende at nyfødte børn og mennesker, der lever et mere primitivt liv, generelt har et lavere blodtryk end de, der lever i et moderne samfund,” fortæller han.

 

Martin Bødtker Mortensen er ekspert i åreforkalknings-betinget hjertekarsygdom og har en helt særlig interesse i at udrede, forebygge og behandle personer for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt. 

 

De fleste får ingen tegn 

Hjertelægen understreger, at vores livsstil har en stor betydning for vores helbred, og da mange personer med forhøjet blodtryk ikke har nogen tegn på åreforkalkning, er det vigtigt at få undersøgt, hvis man enten har en mistanke, eller man har en familiehistorie med fx hjertekarsygdom.

 

Har du forhøjet blodtryk, er du i risiko for at udvikle åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Og det skal altid vurderes i sammenhæng med andre risikofaktorer som fx genetik, kolesterol og diabetes, fortæller han.

 

”Der er rigtig mange, der vil kunne forebygge risikoen for alvorlige komplikationer, ved at få sænket sit forhøjede blodtryk, men det kræver en individuel undersøgelse, da flere ting spiller ind,” siger Martin Bødtker Mortensen.

 

Åreforkalkning og andre hjertekarsygdomme kan påvirkes af mange forskellige faktorer som fx kolesterol, genetik, livsstil, inflammation, insulin resistens og diabetes. Derfor skal blodtrykket altid vurderes i en sammenhæng med andre risikofaktorer.

 

Fakta om forhøjet blodtryk

 

• Omkring 1 ud af 3 voksne danskere lider af for højt blodtryk
• Dit blodtryk består af to værdier: systolisk blodtryk (når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud) og det diastoliske blodtryk (når hjertet er i hvile)
• Forhøjet blodtryk kan resultere i:
  • Øget dannelse af åreforkalkning
  • Øget risiko for blodpropper i hjertet og hjernen
  • Belastning af hjertemusklen, hvilket kan føre til hjertesvigt
  • Skader på nyrerne og risiko for nyresvigt
• Selvom forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor, er det ikke alle, der udvikler åreforkalkning
• Langt fra alle udvikler hjertekarsygdom, selv med forhøjet blodtryk
• Det anbefales at diagnosen forhøjet blodtryk stille ved hjemmeblodtryksmålin

Sådan måles dit blodtryk:

 

Blodtryk måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives som systolisk/diastolisk (fx 120/80 mmHg). De vigtigste kategorier for blodtryksvurdering er:

• Normalt blodtryk: Under 120/80 mmHg
• Forhøjet blodtryk: 120-129/<80 mmHg.
• Hypertension grad 1: 130-139/80-89 mmHg.
• Hypertension grad 2: 140/90 mmHg eller højere.
• Svær hypertension: Over 180/120 mmHg, hvilket kræver akut behandling.

Sådan undersøges åreforkalkning

 

10. marts 2025