ADHD og autisme overses på arbejdspladsen

Antallet af voksne, der diagnosticeres med ADHD og autisme er stigende, og samtidig træder generation Z ind på arbejdsmarkedet – en generation, hvor mange identificerer sig som neurodivergente, som blandt andet dækker over ADHD og autisme.

 

Ifølge nyere undersøgelser er 15 til 20 procent af arbejdsstyrken neurodivergent og hele 53 procent af den nye generation på arbejdsmarkedet, identificerer sig som neurodivergent. Det stiller helt nye krav til virksomhederne om at skabe arbejdspladser, hvor neurodivergente kan trives.

 

Psykolog Victoria Wohlert fra Privathospitalet Mølholm arbejder til dagligt med voksne med ADHD og autisme. Her deler hun sin viden og erfaring med, hvordan virksomheder kan styrke trivsel og arbejdsevne hos medarbejdere med ADHD, som både kan gavne den enkelte medarbejdere og virksomheden.

 

Hjerner skal behandles forskelligt

Der findes ikke en rigtig eller forkert hjerne. Vi tænker og bearbejder verden forskelligt, og det skal arbejdspladser tage højde for. Alligevel er mange virksomheder i dag ikke klædt på til at forstå og imødekomme medarbejdere med neurodivergente træk, påpeger psykolog Victoria Wohlert:

 

"Virksomhederne står over for en ny virkelighed, som mange endnu ikke ved, hvordan de skal håndtere. Der mangler både konkret viden og praktiske værktøjer til at støtte neurodivergente medarbejdere i deres dagligdag," forklarer hun.

 

Victoria Wohlert er psykologfaglig leder på Privathospitalet Mølholm og har specialiseret sig i voksne med ADHD og autisme. Hun rådgiver også virksomheder og ser ofte de samme udfordringer gå igen:

 

"Mange af vores patienter har brug for, at arbejdsgange og opgaver er tilrettelagt på en måde, der matcher deres måde at tænke og fungere på. Struktur og tydelighed er afgørende, både for deres evne til at præstere og for at undgå overbelastning. Uklare forventninger og ustrukturerede opgaver øger risikoen for stress," siger hun.

 

Sensibilitet – en overset faktor i arbejdsmiljøet

En vigtig, men ofte overset, dimension i arbejdet med neurodivergente medarbejdere er sensibilitet. Mange med ADHD og autisme har en øget sansemæssig følsomhed. De bearbejder indtryk anderledes og ofte mere intenst end neurotypiske. Det kan være lyde, lys, lugte, temperaturer eller visuelle stimuli, som opleves overvældende eller drænende.

 

For en medarbejder med høj sensibilitet kan et støjende storrumskontor, flimrende lys eller uforudsigelighed i dagen være nok til at skabe stress eller blokering i arbejdsevnen.

Sensibilitet handler også om det relationelle. En følsomhed over for stemninger, kommunikationstoner og sociale dynamikker betyder, at ledere og kolleger med fordel kan udvise en ekstra opmærksomhed og respekt omkring, hvordan de kommunikerer, og hvordan rammerne sættes for et samarbejde.

 

Det er vigtigt at forstå, at denne for for sensitivitet ikke er en svaghed – tværtimod kan den være forbundet med en høj grad af empati, detaljesans og kreativitet. Men det kræver, at arbejdspladsen forstår at tage højde for det. Små tilpasninger som rolige rum, mulighed for støjreducerende udstyr, fleksibilitet i arbejdstider eller mulighed for hjemmearbejde kan gøre en verden til forskel for den sensitive medarbejder.

 

Små ændringer kan gøre en stor forskel

Det kan måske virke uoverskueligt for en leder at tilpasse arbejdspladsen til neurodivergente medarbejdere, men i praksis er der ofte tale om enkle justeringer, der har stor effekt på trivslen og arbejdsglæden.

 

"I vores samtaler med både medarbejderen og lederen bliver det hurtigt tydeligt, hvor der med få greb og begrænsede ressourcer kan skabes store forbedringer. Små ændringer kan både frigive energi og reducere belastning, og det gavner i mange tilfælde hele teamet," forklarer psykolog Victoria Wohlert.

 

Et eksempel kan være at indføre tydelige to-do-lister med prioritering og deadlines, som hjælper medarbejderen med at bevare overblik og struktur i en ellers kompleks arbejdsdag.

 

En anden enkel ændring kan være at tilbyde mulighed for fleksible mødetider eller hjemmearbejde i særligt belastende perioder.

 

Hun påpeger, at mange personer med ADHD eller autisme – særligt dem med såkaldt maskeret autisme – er gode til at kompensere for deres vanskeligheder. Det betyder, at udfordringerne ikke altid er synlige, men alligevel kan være stærkt belastende.

 

"Vi ved, at personer med ADHD generelt har øget risiko for at udvikle stress, angst og depression. Ofte ser vi, at sygemeldinger dækker over en bagvedliggende psykisk udviklingsforstyrrelse, som ikke er blevet opdaget i tide," siger Victoria Wohlert.

 

Derfor kan det være afgørende, at ledere og arbejdspladser er opmærksomme og åbne for dialog – også når problemerne ikke er åbenlyse.

 

Har vi tabt en generation på gulvet?

På årets Folkemøde bliver spørgsmålet om unges mistrivsel og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet taget op til debat. I en af paneldebatterne rettes blikket mod de op mod 75.000 unge mellem 15 og 30 år, som i dag står uden for både uddannelse og arbejde.

 

Eksperter inden for psykiatri, samfundsøkonomi og arbejdsmarked diskuterer, hvad der står i vejen – og hvordan vi som samfund kan bringe denne ofte oversete gruppe tilbage i fællesskabet og i meningsfuld beskæftigelse.

 

Se debatten “Har vi tabt en generation på gulvet?” på Folkemødet fredag den 13. juni, hvor blandt andre psykiater og ADHD-specialist Jakob Ørnberg fra Privathospitalet Mølholm deltager i panelet.

 

5 råd til virksomheder

Psykolog Victoria Wohler har 5 råd til virksomheder, så de kan være forberedt på, hvordan de håndterer medarbejdere med ADHD eller autisme.

 

#Råd 1: Vær åben

Vær åben, nysgerrig og spørg ind til din medarbejder. Spørg helt konkret ind til, hvor der er behov for støtte og hvor, du kan være med til at lave nogle tilpasninger. Medarbejderen kan ofte selv sidde med løsningsforslag.

#Råd 2: Tilpas arbejdsopgaverne
Tilpas arbejdsmiljøet og arbejdsopgaverne, så de imødekommer de særlige behov, din medarbejder efterspørger.

 

#Råd 3: Skab overblik
Hjælp din medarbejder med at skabe overblik over arbejdsdagen og arbejdsopgaverne.

 

#Råd 4: Følg op
Hav løbende opfølgninger med medarbejderen, hvor der kan foretages små justeringer og tilpasninger

 

#Råd 5: Indlæg pauser
Hav et skærpet fokus på stress og belastninger og hav særligt fokus på at tillade indlagte pauser.

Få du selv hjælp som leder? Husk, at du ikke kan fixe alt selv, og det kan være en fordel at benytte sig af løbende sparring.

 

 

Fakta om neurodivergente på arbejdspladsen:

 

Hvor mange er neurodivergente?

De nyeste undersøgelser viser, at 15–20 procent af arbejdsstyrken er neurodivergent – et begreb, der blandt andet omfatter personer med ADHD og autisme. Blandt Generation Z, som nu træder ind på arbejdsmarkedet, identificerer hele 53 procent sig som neurodivergente.

Hvad betyder neurodivergens?

Begrebet neurodivergent bruges om personer, hvis kognitive funktioner adskiller sig fra det neurotypiske – eksempelvis ved ADHD eller autismespektrumforstyrrelse. Det er ikke en diagnose i sig selv, men en beskrivende betegnelse.

Hvad er de typiske udfordringer for neurodivergente på arbejdspladsen?

Medarbejdere med ADHD eller autisme kan opleve en række barrierer i arbejdsmiljøet, særligt hvis der ikke er taget højde for deres behov. De mest almindelige udfordringer omfatter:

• Overvældelse ved mange sanseindtryk (fx lyd, lys, uro)
• Følelse af overbelastning pga. uklare opgaver og rammer
• Stress som følge af manglende forventningsafstemning
• Vanskeligheder ved opstart og fastholdelse af opgaver
• Sociale og relationelle udfordringer
• Konflikter i kollegiale relationer
• Misforståelser og kommunikationsproblemer med ledelsen

Små justeringer i struktur, kommunikation og fysiske rammer kan ofte mindske udfordringerne væsentligt og styrke både trivsel og performance.

 

Se mere om neurodivergens på arbejdspladsen

 

2. juni 2025